Tokyo

Japan i ord og billeder-the end is near

Onsdag d. 9. april: Aftenen før ankom vi sent til Kanazawa. Alle var trætte og blev ved med at spørge Peter (læreren), hvor langt der var at gå til hotellet fra stationen. Han svarede sådan lidt undvigende, men vi blev enige om, at det ikke lød som om, der var så langt.
Da vi alle var kommet af toget, fulgte vi efter Peter op ad en trappe, rundt om et hjørne, op ad en anden trappe og rundt om et andet hjørne… Og så stod vi i en reception! Der tog han godt nok fusen på alle! Og det vildeste? Vi fik eneværelser!! Lige hvad alle trængte til, så der var ikke meget aktivitet den aften. Alle gik op på deres respektive værelse, og så var der ellers ro. Det var i øvrigt nogle virkelig fine værelser, så det var alt i alt helt fantastisk.

Næste morgen skulle vi forlade hotellet og rundt i byen. Om aftenen skulle vi så tilbage til hotellet og stationen for at hente vores kufferter, så vi kunne drage videre. Men først ventede en hel dag med oplevelser.

Et vand-ur
Et vildt ur udenfor stationen. Det er vandstråler, der skaber uret, og det skifter hele tiden!

Første stop var et samuraihus, Nomura Samurai House. Det var et meget fint hus, men det mindede ærligt talt ret meget om alle de andre, vi snart havde set. Det her var godt nok ’samuraiens’ hus og ikke ‘keramikerens’ hus, men det var stadig en japansk bolig af den slags, vi havde set mange af. Når det så er sagt, vil jeg understrege, at originale japanske boliger kan noget helt specielt, og der er virkelig meget at komme efter af inspiration og anderledes måder at tænke bolig på. Vi havde bare set det….

Næste stop (i regnvejr) var 21st Century Museum of Contemporary Art, tegnet af det meget kendte arkitektfirma Sanaa.

museum7
Samtale om kunst i kunst inden besøg på museet.
museum2
Museet set gennem kunstens øjne

Jeg var mildt sagt ikke imponeret – men det var måske lige så meget fordi alle udstillingerne var lukkede. Vi kunne ikke komme ind og se det, de fleste ville se: den optiske illusion, hvor man kan stå under en swimmingpool, der ser helt normal ud oppefra. (Af Leandro Erlich.)

Inside_the_Swimming_Pool,_21st_Century_Museum_of_Contemporary_Art
Set nedefra
walking-in-the-swimming
Oppefra.

Det var virkelig ærgerligt, for hvor tit kommer man lige forbi og får den mulighed?! Men det var der jo ikke så meget at gøre ved. På dette museum var der også en installation af James Turrell, og når man begynder at have set de samme kunstværker flere steder, ved man, at man snart har set for mange kunstmuseer.

museum5
Hullet til himlen. Virker det bekendt??

Men i sig selv var bygningen ret fænomenal. Den er rund og opdelt i en masse små rum med glasgange i store udendørs rum, så man får svært ved at skelne inde fra ude. Klart et besøg værd – bare lige tjek åbningstiderne på alle udstillingerne

Uh, en lille sidebemærkning: Der er den sejeste elevator på det her museum. Den bliver båret af en stor platform, som bevæger sig, så der er ingen forbindelse til loftet ovenover. Det så VILDT ud! Så den skulle vi selvfølgelig prøve, selvom den kun tog os fra 0. til 1. sal. Man kunne pludselig godt forstår, at det ikke normalt er sådan, man laver elevatorer, for det føltes meget vakkelvornt og usikkert. Men stadig sejt

IMG_3079
Going up…

 

IMG_3080
Coming down…

 

Efter museumbesøget gik vi tur i en ret fantastisk park, Kenroku-en Garden. De fleste træer i denne park er helt specielle, fordi de bliver holdt oppe af søjler af træ. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor man gør det, men jeg tænker, at det er ligesom med bonsaitræer – man ønsker en speciel form og gør så alle mulige tiltag for at få det. Men jeg ved det som sagt ikke, jeg ved bare at det ser ret flot ud.

kenroku-en5

 

Det sidste vi skulle se denne dag var den gamle bydel, Higashi Chaya District. Rigtig flot, men en smule turistet.

glbydel

 

Efter besøget bevægede vi os tilbage mod stationen, hvor vi skulle med et tog mod Takayama, som var det sidste stop før Tokyo!

Torsdag d. 10. april: Endnu en dejlig nat på et dejligt hotel. Det her var kæmpe stort og havde det lækreste fællesbad med et stort udendørs areal. Morgenbuffeten var også overvældende, så alt i alt en skøn oplevelse. Vi ankom sent om aftenen, hvor alt var mørkt, men da vi vågnede næste dag, opdagede vi, at vi måtte være kommet ret langt nordpå. Byen var omgivet af bjerge, og man kunne næsten mærke, at luften var mere frisk.

udsigt

Første punkt på dagsordenen var et besøg i Yoshijima House. Det første hus vi besøgte, hvor der rent faktisk bor nogen til daglig. Det er dog stadig i den gamle stil. Dette hus havde en helt særlig opdeling af rum, så man var i tvivl om, hvorvidt det var et inde- eller uderum. Meget specielt for Japan.

yoshijima3

 

Efter dette besøg blev vi sluppet fri i den gamle bydel, hvor vi så på bygninger og strukturer, mens vi nød en kold is i den varme sol.
(Der findes i øvrigt en is med smag af pasta og kødsovs, der IKKE var god!! Så hvis I skal til Japan, så pas på I ikke får købt den.)
Det var vist nok meningen, at vi skulle sidde og skitsere, men på dette tidspunkt var alle ved at være godt trætte, så mange delte sig op i små grupper og sad bare og hang forskellige steder. Vi ville bare gerne til Tokyo!

yoshijima2

Sidste stop denne dag var et frilandsmuseum, Hida Folk Village, lidt ligesom vores i Lyngby, bare mindre og mere japansk Her fik vi (lidt for mange) timer til at gå rundt på det (lidt for) lille område. Igen var det meningen, at vi skulle skitsere, og en enkelt skitse eller to blev det da også til.IMG_3173

Men vi nød mest udsigten og ringede med den hellige klokke, der opfylder ønsker. Først skulle man bukke for klokken, dernæst skulle man ringe med den, og til sidst måtte man ønske sig noget, så længe den ringede. Ret lang tid faktisk, så mon ikke bare ét af mine ønsker går i opfyldelse

IMG_3098

På vejen hjem fra museet gik vi forbi en lille lokal butik, hvor jeg så den fineste souvenir, som jeg bare MÅTTE have med hjem til manden. En super fantastisk bil i metal!

foto

Så gik turen til Tokyo. En meget lang togtur med tre skift undervejs. Det er ikke lige det, man gider sent om aftenen, men frem kom vi da, og så skulle vi bare sove.

Fredag d. 11. april: T O K Y O ! !

Første dag i Tokyo gik vi alle sammen med vores lærere. Vi tog først ud til en park, hvor vi skulle se det olympiske stadion, men hvor alle blev meget mere opslugt af den hundeudstilling, der var lige ved siden af

Da vi endelig fik alle lokket med videre, tog vi ind til den store handelsgade, hvor vi så meget fin og vild arkitektur. Det er sådan, at alle de store modehuse har fået specieldesignet deres bygning på denne gade, så det er endt med at blive én lang udstillingsgade af vild og vovet arkitektur. Det har intet med hinanden at gøre, og jo større jo bedre. Disse bygninger forventes at holde 20-30 år, så der er ikke nogen, der gider at bygge noget i forhold til naboen. Den er måske væk om 5 år, og så kan det jo være lige meget

 

Resten af dagen og resten af dagene i Tokyo gik stort set med shopping og ture rundt i byen på egen hånd. Vi var blevet så tilpas trætte af templer, klassisk arkitektur og mærkelig mad, at vi bare havde brug for lidt shopping, storbysightseeing og vestlig mad (McDonald’s, host host…).

En lille anekdote: Vi boede lige ved verdens travleste station, Shinjuku Station. Der kommer dagligt 3,6 millioner mennesker igennem, og hvis du går forkert, kan du ende med at komme op 2 km fra det sted, du skulle hen. Der er så mange underjordiske gange, at man føler, man bare kan blive ved og ved og ved med at gå. Der er så mange forskellige tog, der kører fra denne station, at stationen i sig selv ligger i mere end tre etager (jeg var aldrig på dem alle, men nåede at fare vild mellem to, da vi kom til at tage et anderledes tog hjem en dag, som viste sig at holde på en anden etage…). Men hvis jeg tog det samme tog hver gang, så endte jeg faktisk med at kunne finde hen til udgangen! Der var vist også en udgang direkte til vores hotel, men den fandt så aldrig. Men det ville i så fald have betydet, at jeg ikke havde behøvet at gå udenfor for at komme ind på hotellet – jeg kunne bare have taget elevatoren op på 17. etage

Den ene aften hvor vi kom ind med det forkerte tog og var faret vild, havde vi brug for hjælp, så vi prøvede at tyde de semi-japanske/engelske skilte, for at finde ud. Lige foran skiltet lå en stor papkasse, men den skænkede jeg ikke en tanke. Efter at have studeret kortet et stykke tid, er jeg lige ved at skrige meget højt og hopper prompte 2 meter baglæns. I en ellers undseelige papkasse, viser det sig, at der ligger en mand og sover!! Det havde ingen af os opdaget – overhovedet! Han vågnede heldigvis ikke, men det gjorde vi så…
Efterfølgende opdagede vi, at der faktisk lå mennesker og sov på og i papkasser overalt omkring os. Vi havde ellers fået at vide, at der ikke rigtig var hjemløse i Tokyo, men det er der. Man ser dem måske ikke i dagligdagen, men om natten hober de sig op på stationerne. Et virkelig trist syn, der lagde en dæmper på glæden ved Tokyo…
Men ellers har det været en fantastisk tur med store oplevelser og underlige oplevelser. Med fantastisk mad og underlig mad, og med en masse dejlige timer i selskab med skønne og underlige mennesker

Lørdag d. 12. april, søndag d. 13 april og hjemrejsedagen mandag d. 14. april:

IMG_3115