struktur

Alt forandres

I dag udløber fristen for at ansøge om ny studieretning til næste semester. Alle på skolen skal søge, da hele studiestrukturen laves om og fornyes.

Dette betyder, at der ikke længere vil være 9 afdelinger og stor forvirring om, hvem der laver hvad og hvordan. Nu bliver alle uddannelserne underordnet et institut, så man opnår større forbindelse mellem uddannelse og forskning. Bachelorstuderende skal vælge mellem 4 nye uddannelser, mens kandidaterne kan vælge mellem 12.

Min nuværende studieleder har fået lov til at oprette ét af de fire bachelorprogrammer, som kommer til at minde utroligt meget om det, jeg laver nu. Derfor har jeg også valgt at søge ind her, da jeg er meget glad for min nuværende uddannelse.

Beskrivelse af den nye bacheloruddannelse:

Bacheloruddannelsen er en helhedsuddannelse. Vi arbejder med helheden og med detaljen, med form og med rum, med byens plan og med landskabets, med arkitekturens teknologier og med de teorier, der kan hjælpe os til at forstå det samfund, vi er en del af, og hvis fremtid vi skal forme rammerne til. Kort sagt har vi fat i det hele, i alle de værktøjer og faglige fokuseringer, som er nødvendige for at udvikle en arkitektonisk helhedstænkning.

Som udgangspunkt laves der en ny struktur, for at skabe større sammenhæng på bacheloren, så den bliver, hvad den hele tiden har skullet være: en grunduddannelse. Kandidaten bliver udvidet med flere muligheder, så der virkelig bliver tale om en specialisering.
Der er også en masse mindre ændringer, og i det hele taget er det meget forvirrende, hvad der kommer til at ske.

Til at starte med var vi alle meget skeptiske. Det er nok meget normalt, at man er om ikke bange så i hvert fald tilbageholdende over for så store forandringer, men vi var specielt nervøse, da vi skal afslutte vores bacheloruddannelse næste år. Efter mange møder og spørgsmål, har jeg endelig forstået, hvad det kommer til at betyde for mig, og jeg er blevet enig med mig selv om, at det kun er til min fordel.

1

 

Som det er nu, ser et år på bacheloruddannelsen sådan her ud (se billede ovenfor). De hvide felter er tid, man har på afdelingen, hvor ens lærere og vejledere, bestemmer hvad der foregår. Det kan være interne kurser og større eller mindre opgaver. Den tid bliver hele tiden afbrudt af obligatoriske kurser, der afholdes for hele ens årgang. Der har været stor kritik af dette, da kurserne mest af alt føles som en afbrydelse. De er nemlig ikke så gode til at sørge for en sammenhæng mellem det, der sker på kurset, og det vi laver ude på afdelingerne.

2

 

Dette er, hvad der kommer til at ske på den nye struktur. Hvert semester vil starte med en 6 ugers blok, hvor man har ét stort kursus, der kan handle om mange ting. Dette betyder, at hvad der før var f.eks. 4 forskellige kurser, der ikke hang sammen, nu bliver ét stort, der beskæftiger sig med flere forskellige ting, så det giver en større sammenhæng. Dette er jeg meget tilhænger af. Det betyder nemlig også, at den tid man har ude på (det bliver så ikke afdelinger, men) institutterne, ikke bliver afbrudt. Man vil også kunne se en større sammenhæng fra kurser til projekter. I min tegning herover, står der bachelor i 2. semester. Det er bare et eksempel på, hvordan mit tredje år vil kunne se ud, for på den nye ordning er der mere frihed end før. Der bliver mulighed for udveksling eller praktik i det ene semester og bacheloropgave i det andet.

Da jeg startede min uddannelse på den gamle studieordning, har jeg ret til at afslutte min uddannelse på selv samme. Det betyder, at hvis jeg vil, kan jeg fortsætte næste år med det første eksempel herover. Jeg vil få alle de kurser, jeg ellers ville have fået, og jeg vil lave min bachelor lige inden sommer. Der er bare det ved det, at da skolen ikke har råd til at køre to ordninger på samme tid, vil alle mine kurser blive erstattet af opgaver, jeg skal lave i stedet for f.eks. at få forelæsninger og lign. Det lyder jo ikke umiddelbart tiltrækkende.

3

Derfor vil jeg også vælge at afslutte min uddannelse på den nye studieordning. Det betyder i praksis, at jeg (naturligvis) skal lave en bacheloropgave, men det betyder også, at jeg kan komme i praktik! Yay
I teorien står det os frit for, om vi vil i praktik før eller efter bacheloropgaven, men vores afdelingsleder anbefaler os, at vi gør som ovenstående tegning viser. Det betyder altså, at jeg allerede skal lave min bachelor til efteråret og så kan komme i praktik til foråret! Det er helt fantastisk! Det giver en meget bedre mulighed for at få noget erhvervserfaring inden kandidaten, da det er meget normalt at gå ud og arbejde et år som studentermedarbejder på en tegnestue efter end praktikforløb. Det vil denne opstilling give de perfekte forhold til, og når vi er færdige med det, er vi mere end klar til at tage de sidste to år af uddannelsen, hvor vi specialiserer os.

Som I kan høre, er jeg meget entusiastisk omkring det hele nu, og jeg glæder mig meget til næste studieår, hvor der skal ske så meget nyt. Min eneste bekymring lige nu er bare, om jeg kommer ind på den retning, jeg vil. Alle vi, der skal starte på vores tredje studieår efter sommerferien, har fået mere eller mindre lovning på, at vi kan komme ind på vores 1. prioritet, såfremt vi vælger den pga. ønsker om at fortsætte med vejledere, vi har haft, eller emner, vi har beskæftiget os med før. Det er præcis det, jeg har gjort, så derfor er jeg også ret sikker på at komme ind. Men I kender godt følelsen. Man skal have det sort på hvidt, for at kunne slappe af, så det kan jeg ikke endnu.

Men… heldigvis er ansøgningen nu sendt, og så skal jeg bare vente på, at de manuelt får gennemgået samtlige af skolens elevers ansøgninger…(!)

Mon ikke det bliver efter min studietur til Japan

Strukturen på Arkitektskolen og hvordan det hele fungerer

Folk rynker altid lidt på panden, når jeg siger, at vi aldrig har lektier for. Vi har heller ingen bøger og kun få forelæsninger. Alligevel er vi hele tiden i skole og har altid travlt.

Hvad laver de der arkitektstuderende egentlig?

Et Universitet

På Universitet er det ofte sådan, at man tager ét semester af gangen. Man har forskellige fag i det halve år, som man så skal bestå ved udgangen af semestret. Næste semester får man nye fag med forelæsninger, opgaver og eksaminer, osv. osv. Indtil man en dag er uddannet efter at skrevet nogle lange opgaver om et mere eller mindre valgfrit emne.
Det er Universitetet.

Et Kunstakademi

Arkitektskolen er ikke et Universitet. Det er godt nok en videregående uddannelse på samme niveau med både en bachelor og en kandidat-del, men arkitektskolen er et Kunstakademi. På Wikipedia findes en noget overordnet definition, der primært fortæller læseren, at på et kunstakademi lærer man om kunst. Det er jo for så vidt rigtigt, men ordet dækker også over en institution, der lægger vægt på en vekslen mellem teori og praksis. Vi kan ikke til fulde lære at lave kunst, hvis vi ikke får lov til at prøve. Men samtidig er vi nødt til at kende historien og teorien bag faget, for til fulde at forstå.

struktur_på_skole_3

Strukturen

Et studieår på Kunstakademiet er delt ind i to semestre, men ses som et hele. Man går altså på 2. år og ikke på 3. semester. Der findes 9 afdelinger, som man skal vælge sig ind på i starten af sit studie; 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 11. Disse afdelinger kan ses som en form for studieretning. De skal som udgangspunkt give den samme grunduddannelse, men med forskellige indgangvinkler til tingene. I praksis er der en afdelingsleder, som bestemmer, hvordan tingene forløber. Der er altså derfor stor forskel på, hvilken afdeling man er på, i forhold til hvad der arbejdes med, og i særdeleshed hvordan.

På en afdeling sidder man sammen med dem fra sin egen årgang, men også ved siden af de andre bachelorstuderende. Det fungerer som små klasser, hvor alle kender alle, men hvor man specielt kender dem fra sin egen årgang. Man er ca. 20 fra en årgang på en afdeling, men det kan svinge meget.
Vi sidder i arbejdsgrupper af fire, så man let kan tale med hinanden om projekterne. Hvorvidt det er individuelt- eller gruppearbejde spiller ingen rolle.

Kurser

Hele året er delt ind i kurser og projekter. Hvis du klikker på nedenstående link, kan du se et eksempel på en årsplan.
2.år, 2013-14, tidsplan med forbehold for ændringer (2)

Et kursus kan enten være for alle studerende på en årgang, eller kun for afdelingen. Kurser kan være meget forskellige, og bortset fra de store obligatoriske kurser, er det lærerne, der bestemmer, hvilke kurser man skal på. De obligatoriske handler f.eks. om arkitekturens historie, tektonik, tegning og computerprogrammer. Afdelingens kurser kan så være flere computerprogrammer, dagslysstudier, workshops, andre tegneteknikker, farvelære, mm.

Når vi er på kursus har vi som regel ikke andet at lave. Det er dog ikke unormalt på andre afdelinger, at de dårligt har tid til at være på kursus grundet presserende projekter. Den generelle holdning på skolen er tilsyneladende, at kurser ikke er noget, der kræver særlig meget af os som studerende. Det er også altid i kursusperioderne, at vores lærere planlægger andre møder og forelæsninger uden tanke for vores skema. Det skal siges, at kurser planlægges af lærerene, men afholdes af folk fra institutterne.

struktur_på_skole_2

Projekter

Når vi ikke har kurser, har vi projekter. Det kan svinge meget fra år til år, hvor mange projekter man har, men som udgangspunkt har man ét hvert semester: en semesteropgave. (Se min første semesteropgave her.) Projekterne kan være hvad som helst. Vi har lavet et område til kunst og videnskab, et hesteudlejningscenter på Hven og et yogacenter i Indre By. Næste opgave bliver en boligopgave, og denne gang skal vi selv skrive programmet. De andre gange har vi bare fået udleveret en opgave, som vi derefter skulle besvare.

Man får helt konkret udleveret nogle retningslinjer og ønsker fra ‘bygherrens’ side, og så starter man. Undervejs i forløbet modtager man vejledning fra lærerne en-to gange om ugen og ellers hjælper man hinanden. Det er specielt i projekt-faserne, at der bliver brugt meget tid på skolen. Der forventes et produkt af en hvis standard fra lærernes side, men vi er som elevhold rigtig gode til at skrue vores samlede ambitioner op. Det bevirker, at der bliver lagt rigtig meget arbejde i de her projekter, og det tager tid. Det er jo ikke sådan, at det færdige produkt, var noget, man fandt på første dag. Der ligger rigtig mange undersøgelser, afprøvninger og overvejelser bagved, som alle sammen tager lang tid.

struktur_på_skole_1

Eksamener

Vi har ikke eksamener, vi har afsluttende gennemgange. Det foregår ved, at man hver især præsenterer sit projekt (ofte med powerpoint, fysisk planche og et par modeller) foran klassen og lærere (+ evt. censorer). Så har man typisk 20-30 min. til at snakke i, og efterfølgende spørger og kommenterer lærerne. I princippet er disse gennemgange offentlige, men det er normalt først til afgange, at folk udefra dukker op.

Karakterer

Hvert semester modtager vi tre karakterer. Det gør vi kun fordi, det kræves af en uddannelseinstitution for at modtage tilskud fra Staten. Sådan er det. Det er kunst, der bedømmes, og det er virkelig svært at sætte en karakter på – det handler jo dybest set om smag. Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende ting, man godt kan bedømme, men udover det, er det ligegyldigt. Derfor er der heller ikke rigtig nogen, der går op i karakterer på skolen. Det handler meget mere om den kritik, man modtager fra lærerne. Ude i det ‘virkelige liv’ er der heller ikke nogen, der så meget som skæver til karaktererne fra skolen. De kigger på den portfolio, man kommer ud med, og så dømmer de ud fra det. På den ene side er det skønt ikke at skulle tænke på karakterer. På den anden side er det et frygteligt pres, da man ikke har noget konkret at forholde sig til. Den kritik man modtager til en gennemgang kan let være meget forskellig fra lærer til lærer. Den ene siger, at det er noget skidt, mens den anden er vild med det. Der er ingen rigtig og forkert, og i sidste ende må man selv tage stilling til, hvilken vej man vil gå, og hvad man vil lytte til.

Jeg håber, dette har været opklarende. Der kommer helt sikkert flere indlæg som disse, der beskriver livet som arkitektstuderende, men hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer inden da, så stil dem endelig