stress

Bacheloropgaven er…. afleveret!

Ja, det er sket. Jeg har afleveret min bachelor i dag.
Af en eller andet ukendt årsag endte jeg med (igen) at være i god tid med både print og modeller. Det havde jeg på ingen måde regnet med i sidste uge, hvor alt pegede på, at jeg var håbløst bagud. Måske er det bare måden folk snakker om deres projekter og planer på, men jeg var virkelig stresset. Men. Sådan forholdt det sig tilsyneladende ikke, så jeg kunne gå hjem fra skole i går – til ordentlig tid, og komme igen i dag ca. 10.30. På det tidspunkt oversteg min søvn fra én enkelt nat klart den samlede søvnmængde i lokalet siden søndag. Der var endda et par stykker, der ikke havde været hjemme siden søndag. (Det er i dag tirsdag, så de havde i hvert fald været oppe i 48 timer.) Der var også en temmelig fæl lugt i lokalet, da ingen havde tænkt på at lufte ud. At jeg så kom anstigende op ad formiddagen, rimelig frisk af sind og udseende, var ikke populært, så jeg skyndte mig ned og aflevere og kørte så hjem igen. (Hvilket heller ikke var populært blandt de tilbageværende, utroligt stressede mennesker, der skulle aflevere inden kl. 14.)

Men sådan gik det altså til at jeg fik afleveret opgaven. Så skal jeg bare øve fremlæggelsen og have den overstået på torsdag d. 22. Jeg glæder mig usigeligt meget! Det er som om hele mit liv lige nu er delt op efter hvad der skal ske inden torsdag, og så resten af mit liv. Det bliver rart med en lidt længere tidshorisont og en følelse af igen at være en del af samfundet

Et sneak-peak på modellerne :)
Et sneak-peak på modellerne