sketchup

Mellemkritik til bachelor

Og starten er gået til en vaskeægte juleslutspurt! På mandag har vi mellemkritik med en ekstern kritiker, så forventningerne er høje. Vi modtog en liste med afleveringskrav (eller, hvad de gerne vil se) onsdag eftermiddag i denne uge, og sjældent har jeg set så lang en liste. De vil gerne have:

Plan og model 1:500
Plan, snit, facade 1:200
Udvalgt(e) snit 1:50
Modeludsnit 1:50
Facadeudsnit 1:50
Illustrationer, håndtegninger
Gerne lidt begyndende renderinger

Som udgangspunkt er det en overkommelig liste – vi har bare fået det at vide lidt sent! (som altid). Så tegnesalen summer af aktivitet og stress i disse dage, hvor vi prøver at få lavet så meget som muligt fra listen.

Jeg havde vejledning i går med Søren Arrildskov (som I har hørt om før), og jeg skal naturligvis ændre en hel masse. Jeg havde brugt onsdag på at tegne stregerne til alle de snit, planer og facader som vi skal have med til mandag, men efter vejledningen skal jeg nu tegne det hele om. Det er ikke fordi, mit projekt som sådan er blevet ændret, der er bare mange små ændringer, der gør, at det er lettere at tegne forfra end at prøve at rette i de eksisterende. ØV! Så nu ved jeg, hvad jeg skal bruge dagen på i dag.
Mht. Søren, så må jeg sige, at han kun er blevet bedre som tiden er gået. Vi kendte ham jo som bekendt ikke rigtigt, da han startede som vores vejleder, men det gør vi nu. Og han er virkelig dygtig! Han har en evne til at få sagt sin mening uden at pille én helt ned. Vi har før oplevet, med andre vejledere, at det er gået hen og blevet til en form for mesterlære, hvor man bare skal gøre, som de siger, og ikke selv må tage stilling og stille spørgsmål. Sådan er det heldigvis ikke nu, og det er en dejlig følelse at blive taget seriøst. Han er også god til at argumentere for sine holdninger om, hvorfor noget ikke fungerer, så man faktisk ender med at lære noget.
Ja, jeg har sådan set kun rosende ord om min vejleder, og det er trods alt meget godt, når nu det er ham, jeg skal til eksamen hos

IMG_20141210_212435
AutoCad. Det ser meget forvirrende ud – og det er det sådan set også. Godt man kan inddele stregerne, så de trods alt adskiller sig en lille smule fra hinanden.
IMG_20141210_212448
SketchUp. Først tegner jeg hele modellen, og så skærer jeg i den for lettere at kunne tegne mine snit og planer. Smart program!
IMG_20141210_212504
Tjaaa… Sukker skal der til for at holde hovedet højt

Endnu et tegneprogram. Hvad skal vi med dem?

Ja, så startede endnu et kursus med et eller andet tegneprogram. Denne gang varer det en uge, og det handler om 3D tegninger i Rhinoceros 5 ( eller Rhino, som man kalder det på Arkitektskolen – og de fleste andre steder, tror jeg)
Indtil nu har vi haft kurser i:

  • SketchUp
  • Adobepakken: Photoshop, InDesign og Illustrator
  • 3D Studio Max
  • AutoCad – 2D tegninger

Man skulle måske tro, at man kunne nøjes med ét program, men overraskende nok,  kan alle disse programmer faktisk noget forskelligt. Selvfølgelig er der steder, hvor de overlapper, men jeg kan sagtens se fidusen i at bruge dem alle.

SketchUp har indtil videre været det eneste 3D-tegneprogram, vi har brugt. Det er et rimelig simpelt program, hvor man hurtigt kan tegne nogle bygninger og skitsere et område (deraf navnet). SketcUps problem er dog, at det arbejder MEGET præcist. Umiddelbart lyder det som en fordel, men det betyder i praksis, at der er nogle ting, man ikke kan, hvis man får tegnet noget bare 0,001 mm forkert eller skævt. Det kan godt være lidt irriterende.

Efter at have lavet sin 3D tegning i SketchUp, kan man flytte den over i Studio Max, som egentlig også er et 3D tegneprogram. Det har vi dog ikke brugt det til. For som sagt er SketcUp meget nemt at tegne i, men det halter lidt på renderingsdelen. Der er Studio Max til gengæld virkelig stærkt. Man kan sætte forskellige materialer på sine bygninger, der simulerer virkelige materialer fremragende. Man kan indstille solen, og ja, hele verden, så ens bygning ligge det helt rigtig sted på jorden, så man kan se de præcise skygger, der kastes. Studio Max kan også simulere reflekslys, genskær, kunstigt lys, og stort set alt, hvad du kan forestille dig. Så, det er et ret omfangsrigt program med uendelige muligheder.

Efter man har lavet sin rendering, tager man sin fil med over i Photoshop, hvor man redigerer den. Man ligger f.eks. omgivelser ind og tegner ekstra skygger og lys. Man lysner og gør mørkere, og igen har vi at gøre med et program, der kan stort set alt, hvad du kan komme i tanke om. Det kræver dog bare noget øvelse.
Vi havde en gæsteforelæser, Jens Lindhe, som er en af danmarks dygtigste arkitekturfotografer, og han sagde, at selvom han selv mener, at han er temmelig god til Photoshop, så kender han kun 15 % af programmets funktioner – hvis så mange. Og her snakker vi altså om en mand, der bruger programmet næsten hver dag, og som får fantastiske billeder ud af det.
Så, Photoshop er også et fantastisk program, som jeg aldrig helt kommer til at kende.

Nu har jeg gennemgået 3D tegninger, altså de tegninger, der ender med at ‘ligne virkeligheden’, eller som i hvert fald skal gøre det lettere at vise sin vision. Til 2D tegninger (plan-, snit- og facadetegninger, bl.a.) har vi pt. lært at bruge AutoCad og Illustrator.

AutoCad er et meget præcist og forholdsvist let program at bruge, når man lige har forstået, hvordan det virker. Man kan hurtigt lave nogle rigtig fine stregtegninger vha. en kommandoprompt, hvor man selv skriver, hvilke værktøjer, man skal bruge. Når man er færdig med at tegne i AutoCad, tager man stregerne med over i Illustrator. Det er et personligt valg, da AutoCad sikkert også kan bruges til det samme.

I Illustrator kan man så finpudse sine planer, snit osv. og gøre dem ‘pæne’. For selvom det er 2D (flade) tegninger, skal de også tage sig pænt ud. Illustrator kan også bruges til at tegne stregerne, men AutoCad er en smule lettere at bruge til det – synes jeg.

Når man så til sidst skal sætte sine tegninger op på en planche, bruger man InDesign. Det er et program, der egentlig også kan bruges til en lille tegning, men som primært bruges til tekst og til at organisere sine andre tegninger. Det er lavet af de samme, som laver Photshop og Illustrator, så det rigtig smarte er, at man sætter sine filer ind som links i stedet for billeder. Når man så redigerer noget i de originale filer, så opdateres det automatisk på planchen. Genialt.

Det program vi lærer i denne uge, Rhino, er så endnu et tegneprogram. Det kan både lave 2D og 3D, men vi vil primært bruge det i 3D. Jeg har kun haft undervisning én dag, men kan allerede nu i hvert fald spotte én ting, som programmet gør bedre end de andre. Det bruger en anden matematik til at beregne streger og punkter, og derfor er det usædvanligt godt til at tegne organiske former. I de andre programmer bliver alting meget kantet, så man skal bruge lang tid på at efterbehandle det, så det ligner nogenlunde. Rhino gør det bare.

Hvis det lyder som om, jeg har fuldstændig styr på programmerne, så er det på ingen måde rigtigt. De ting vi lærer på kurserne er basisting. Hvis man virkelig vil lære programmerne at kende, kræver det træning. Meget træning. Rigtig meget træning.

Hvis du ikke tror mig, kan jeg fortælle, at dagens første opgave var:
Skriv dit eget navn (!)

rhino_1

Men, som svar på min overskrift: Endnu et tegneprogram. Hvad skal vi med dem?
Computerprogrammerne giver os som studerende en enestående mulighed for på en forholdvis nem måde at visualisere vores tanker og idéer. Det gør det let at se, om det virker i praksis, og man kan studere lysforhold, farver og omgivelser på en måde, som slet ikke var mulig for få år siden. Det er et eminent værktøj for os selv og som bindeled til ‘resten af verden’.