projekter

Hjemmelavede Hay-puder

 

hayHvis I lige som jeg godt kan lide de fine puder fra Hay, men synes prisen er en kende i overkanten, så kan I lave jeres egne! – agtigt.

Der er selvfølgelig noget lidt mere lækkert ved at have de rigtige, men på budget synes jeg selv, det her er et godt alternativ for at få stilen.

Jeg vil ikke lave en guide til, hvordan man syr (den kan I evt. finde her), men bare komme med lidt inspiration og billeder fra dagens arbejde.

Stoffet til min hjemmelavede ‘Hay-pude’ er den billige filt fra Stof2000. Hvis man rigtig skal forkæle sig selv, kunne man måske finde en filt i en lidt bedre kvalitet, da den her hurtigt bliver lidt slidt at se på. Det er også milevidt fra den ægte vare, men på budget fungerer det faktisk helt ok, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger på mine gamle puder.

Knapperne har jeg fundet i City Sycenter på Fiolstræde, men dem kan man sikkert finde mange steder. Ellers har Stof2000 nogle ‘overtræksknapper’ man kan købe, hvor man så selv skal finde det stof, man vil overtrække sine knapper med.

Puderne er nogle jeg har købt i Søstrene Grene for 100 år siden, hvor der var et andet betræk på. Nu blev de fornyet! Og det gode ved at lave puderne selv? Man kan HELT selv bestemme sine farvekombinationer.

 

IMG_3651

 

Inden jeg gik i krig. Puder, stof og knapper ligger klar!

IMG_3653

Jeg ejer ikke en symaskine, så man må klare sig med det, man har. Og tålmodighed. Ret meget tålmodighed.

IMG_3654

Men se hvor fin den blev!

IMG_3655

Her set sammen med den anden pude, jeg også fik lavet.

Jeg er typen, der ikke kan lade være med at købe stofrester, hvis jeg ser noget flot, så nogle gange bliver jeg overrasket over, hvad jeg har liggende i gemmerne. Stoffet på den anden pude var en sådan overraskelse, men den passer faktisk rigtig fint ind til resten af puderne

IMG_3656

Næste skridt? At finde ud af hvordan både puderne og jeg kan være i sofaen på samme tid

Tilbage på pinden

10354956_331944776955236_8433643893032024030_n 10547628_332445150238532_558818936202218408_n

Som overskriften antyder, er jeg tilbage på pinden efter en helt fantastisk måned med de vildeste og dejligste oplevelser sammen med manden i mit liv

Vi mødte søde mennesker, vandt penge i Las Vegas, fløj i helikopter over Grand Canyon, så en rødlos i naturen, badede og ’surfede’ i Stillehavet, fejrede Peters fødselsdag med fyrværkeri, sneg os ind til en koncert, kørte i knaldrød Ford Mustang Cabriolet med vind i håret og solskin i hjerterne og tusind andre ting. Ganske enkelt fantastisk.

Det kan på ingen måde beskrives, hvor dejlig en tur, vi har haft, men hvis I kender mig ret, så skal jeg nok prøve! Jeg skal have sorteret og redigeret en masse billeder og sat dem i rigtig rækkefølge, og derefter kommer de ud til jer, så I kan se, hvad vi har lavet.

Udover det, har jeg en del andre projekter den næste måned. Jeg kalder det hjemme-arbejdsferie, men jeg bestemmer heldigvis selv mine tider

– Jeg skal have opdateret min portfolio og gjort den klar til at sende ud til firmaer, så jeg kan søge praktikplads.

– Jeg har en designvision, som jeg forhåbentlig kommer til at arbejde lidt mere med og får lavet nogle prototyper af.

– Jeg har en del små-projekter i hjemmet, som jeg gerne skulle få styr på.

– Jeg vil gerne nå at se min familie og venner, så det er også på listen

Normalt når jeg er ude at rejse, synes jeg aldrig helt, jeg er væk længe nok. Denne gang nåede jeg dog at være så længe væk, at jeg rent faktisk kom til at savne mit hjem og min hverdag. Dette betyder, at jeg er noget så sjældent som motiveret (!). Jeg ved det, det lyder jo ikke ligefrem sundt… Men ikke desto mindre er det det, jeg er lige nu, så jeg må hellere se at færdiggøre dette indlæg, så jeg kan komme i gang med alle mine skønne projekter.

I vil blive holdt opdateret, og I skal glæde jer. Jeg har nemlig en masse fine ting at vise jer snart.

Hold sommerkroppen kølig og hjertet varmt

Mini home makeover!

I weekenden fik jeg et vildt flip og begyndte at endevende vores hjem. Endnu et af mine projekter(!)…ALT blev hevet ud af skuffer og skabe – sorteret – smidt ud – arrangeret. Det tog overraskende lang tid, men det var nok også fordi, der pludselig kom en masse andre projekter oveni, når jeg så småt kom ned i gemmerne. Der var f.eks. lige en tegning, der skulle tegnes, så den kunne komme i den tiltænkte ramme, som i øvrigt lige skulle males sort, osv. osv. Men jeg fik faktisk styr på det meste, og vi var endda en tur i IKEA, så der kom RIGTIG styr på tingene med nye opbevaringskasser og sådan. SKØN weekend

Her kommer lige lidt billeder fra affæren

Strukturen på Arkitektskolen og hvordan det hele fungerer

Folk rynker altid lidt på panden, når jeg siger, at vi aldrig har lektier for. Vi har heller ingen bøger og kun få forelæsninger. Alligevel er vi hele tiden i skole og har altid travlt.

Hvad laver de der arkitektstuderende egentlig?

Et Universitet

På Universitet er det ofte sådan, at man tager ét semester af gangen. Man har forskellige fag i det halve år, som man så skal bestå ved udgangen af semestret. Næste semester får man nye fag med forelæsninger, opgaver og eksaminer, osv. osv. Indtil man en dag er uddannet efter at skrevet nogle lange opgaver om et mere eller mindre valgfrit emne.
Det er Universitetet.

Et Kunstakademi

Arkitektskolen er ikke et Universitet. Det er godt nok en videregående uddannelse på samme niveau med både en bachelor og en kandidat-del, men arkitektskolen er et Kunstakademi. På Wikipedia findes en noget overordnet definition, der primært fortæller læseren, at på et kunstakademi lærer man om kunst. Det er jo for så vidt rigtigt, men ordet dækker også over en institution, der lægger vægt på en vekslen mellem teori og praksis. Vi kan ikke til fulde lære at lave kunst, hvis vi ikke får lov til at prøve. Men samtidig er vi nødt til at kende historien og teorien bag faget, for til fulde at forstå.

struktur_på_skole_3

Strukturen

Et studieår på Kunstakademiet er delt ind i to semestre, men ses som et hele. Man går altså på 2. år og ikke på 3. semester. Der findes 9 afdelinger, som man skal vælge sig ind på i starten af sit studie; 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 11. Disse afdelinger kan ses som en form for studieretning. De skal som udgangspunkt give den samme grunduddannelse, men med forskellige indgangvinkler til tingene. I praksis er der en afdelingsleder, som bestemmer, hvordan tingene forløber. Der er altså derfor stor forskel på, hvilken afdeling man er på, i forhold til hvad der arbejdes med, og i særdeleshed hvordan.

På en afdeling sidder man sammen med dem fra sin egen årgang, men også ved siden af de andre bachelorstuderende. Det fungerer som små klasser, hvor alle kender alle, men hvor man specielt kender dem fra sin egen årgang. Man er ca. 20 fra en årgang på en afdeling, men det kan svinge meget.
Vi sidder i arbejdsgrupper af fire, så man let kan tale med hinanden om projekterne. Hvorvidt det er individuelt- eller gruppearbejde spiller ingen rolle.

Kurser

Hele året er delt ind i kurser og projekter. Hvis du klikker på nedenstående link, kan du se et eksempel på en årsplan.
2.år, 2013-14, tidsplan med forbehold for ændringer (2)

Et kursus kan enten være for alle studerende på en årgang, eller kun for afdelingen. Kurser kan være meget forskellige, og bortset fra de store obligatoriske kurser, er det lærerne, der bestemmer, hvilke kurser man skal på. De obligatoriske handler f.eks. om arkitekturens historie, tektonik, tegning og computerprogrammer. Afdelingens kurser kan så være flere computerprogrammer, dagslysstudier, workshops, andre tegneteknikker, farvelære, mm.

Når vi er på kursus har vi som regel ikke andet at lave. Det er dog ikke unormalt på andre afdelinger, at de dårligt har tid til at være på kursus grundet presserende projekter. Den generelle holdning på skolen er tilsyneladende, at kurser ikke er noget, der kræver særlig meget af os som studerende. Det er også altid i kursusperioderne, at vores lærere planlægger andre møder og forelæsninger uden tanke for vores skema. Det skal siges, at kurser planlægges af lærerene, men afholdes af folk fra institutterne.

struktur_på_skole_2

Projekter

Når vi ikke har kurser, har vi projekter. Det kan svinge meget fra år til år, hvor mange projekter man har, men som udgangspunkt har man ét hvert semester: en semesteropgave. (Se min første semesteropgave her.) Projekterne kan være hvad som helst. Vi har lavet et område til kunst og videnskab, et hesteudlejningscenter på Hven og et yogacenter i Indre By. Næste opgave bliver en boligopgave, og denne gang skal vi selv skrive programmet. De andre gange har vi bare fået udleveret en opgave, som vi derefter skulle besvare.

Man får helt konkret udleveret nogle retningslinjer og ønsker fra ‘bygherrens’ side, og så starter man. Undervejs i forløbet modtager man vejledning fra lærerne en-to gange om ugen og ellers hjælper man hinanden. Det er specielt i projekt-faserne, at der bliver brugt meget tid på skolen. Der forventes et produkt af en hvis standard fra lærernes side, men vi er som elevhold rigtig gode til at skrue vores samlede ambitioner op. Det bevirker, at der bliver lagt rigtig meget arbejde i de her projekter, og det tager tid. Det er jo ikke sådan, at det færdige produkt, var noget, man fandt på første dag. Der ligger rigtig mange undersøgelser, afprøvninger og overvejelser bagved, som alle sammen tager lang tid.

struktur_på_skole_1

Eksamener

Vi har ikke eksamener, vi har afsluttende gennemgange. Det foregår ved, at man hver især præsenterer sit projekt (ofte med powerpoint, fysisk planche og et par modeller) foran klassen og lærere (+ evt. censorer). Så har man typisk 20-30 min. til at snakke i, og efterfølgende spørger og kommenterer lærerne. I princippet er disse gennemgange offentlige, men det er normalt først til afgange, at folk udefra dukker op.

Karakterer

Hvert semester modtager vi tre karakterer. Det gør vi kun fordi, det kræves af en uddannelseinstitution for at modtage tilskud fra Staten. Sådan er det. Det er kunst, der bedømmes, og det er virkelig svært at sætte en karakter på – det handler jo dybest set om smag. Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende ting, man godt kan bedømme, men udover det, er det ligegyldigt. Derfor er der heller ikke rigtig nogen, der går op i karakterer på skolen. Det handler meget mere om den kritik, man modtager fra lærerne. Ude i det ‘virkelige liv’ er der heller ikke nogen, der så meget som skæver til karaktererne fra skolen. De kigger på den portfolio, man kommer ud med, og så dømmer de ud fra det. På den ene side er det skønt ikke at skulle tænke på karakterer. På den anden side er det et frygteligt pres, da man ikke har noget konkret at forholde sig til. Den kritik man modtager til en gennemgang kan let være meget forskellig fra lærer til lærer. Den ene siger, at det er noget skidt, mens den anden er vild med det. Der er ingen rigtig og forkert, og i sidste ende må man selv tage stilling til, hvilken vej man vil gå, og hvad man vil lytte til.

Jeg håber, dette har været opklarende. Der kommer helt sikkert flere indlæg som disse, der beskriver livet som arkitektstuderende, men hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer inden da, så stil dem endelig