kurser

Er det ok at komme for sent, når nu det er ‘kulturen’ på skolen?

I dag fandt jeg mig selv i indædt diskussion med en studiekammerat – ja, tro det eller ej…

Jeg brokkede mig over, at utroligt mange kommer for sent til vores kursusforelæsninger, selv når det udtrykkeligt er blevet sagt, at vi starter 9.15. Det synes min studiekammerat så ikke. Han mente, at det ikke er fair, da kulturen er sådan på skolen, at man gerne kommer 5-15 min. for sent. Lærerne kan ikke bare forvente, at vi kan lave vores morgenrutiner om for 14 dage..(!)

……Men det handler om 5 minutter! Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er både forstyrrende for os og forelæseren – og så er det utrolig respektløst over for en person, der sådan set er der for vores skyld. I øvrigt kan jeg heller ikke følge argumentet om, at det er ‘kulturen’. Sååå… Fordi mange arkitektstuderende plejer at komme for sent, så er det ok at fortsætte den dårlige stil?

Personligt synes jeg, at det er forfriskende med nogle lærere, der faktisk overholder tidsplanen, og starter kl. 9.15 som lovet. Så er man selv ude om det, hvis man går glip af noget.

Er det bare mig, der er ‘gammeldags’ og autoritetstro, eller hvad?

Uanset hvad, så har jeg i hvert fald tænkt mig at komme til tiden

tid_komme_forsent

 

Strukturen på Arkitektskolen og hvordan det hele fungerer

Folk rynker altid lidt på panden, når jeg siger, at vi aldrig har lektier for. Vi har heller ingen bøger og kun få forelæsninger. Alligevel er vi hele tiden i skole og har altid travlt.

Hvad laver de der arkitektstuderende egentlig?

Et Universitet

På Universitet er det ofte sådan, at man tager ét semester af gangen. Man har forskellige fag i det halve år, som man så skal bestå ved udgangen af semestret. Næste semester får man nye fag med forelæsninger, opgaver og eksaminer, osv. osv. Indtil man en dag er uddannet efter at skrevet nogle lange opgaver om et mere eller mindre valgfrit emne.
Det er Universitetet.

Et Kunstakademi

Arkitektskolen er ikke et Universitet. Det er godt nok en videregående uddannelse på samme niveau med både en bachelor og en kandidat-del, men arkitektskolen er et Kunstakademi. På Wikipedia findes en noget overordnet definition, der primært fortæller læseren, at på et kunstakademi lærer man om kunst. Det er jo for så vidt rigtigt, men ordet dækker også over en institution, der lægger vægt på en vekslen mellem teori og praksis. Vi kan ikke til fulde lære at lave kunst, hvis vi ikke får lov til at prøve. Men samtidig er vi nødt til at kende historien og teorien bag faget, for til fulde at forstå.

struktur_på_skole_3

Strukturen

Et studieår på Kunstakademiet er delt ind i to semestre, men ses som et hele. Man går altså på 2. år og ikke på 3. semester. Der findes 9 afdelinger, som man skal vælge sig ind på i starten af sit studie; 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 11. Disse afdelinger kan ses som en form for studieretning. De skal som udgangspunkt give den samme grunduddannelse, men med forskellige indgangvinkler til tingene. I praksis er der en afdelingsleder, som bestemmer, hvordan tingene forløber. Der er altså derfor stor forskel på, hvilken afdeling man er på, i forhold til hvad der arbejdes med, og i særdeleshed hvordan.

På en afdeling sidder man sammen med dem fra sin egen årgang, men også ved siden af de andre bachelorstuderende. Det fungerer som små klasser, hvor alle kender alle, men hvor man specielt kender dem fra sin egen årgang. Man er ca. 20 fra en årgang på en afdeling, men det kan svinge meget.
Vi sidder i arbejdsgrupper af fire, så man let kan tale med hinanden om projekterne. Hvorvidt det er individuelt- eller gruppearbejde spiller ingen rolle.

Kurser

Hele året er delt ind i kurser og projekter. Hvis du klikker på nedenstående link, kan du se et eksempel på en årsplan.
2.år, 2013-14, tidsplan med forbehold for ændringer (2)

Et kursus kan enten være for alle studerende på en årgang, eller kun for afdelingen. Kurser kan være meget forskellige, og bortset fra de store obligatoriske kurser, er det lærerne, der bestemmer, hvilke kurser man skal på. De obligatoriske handler f.eks. om arkitekturens historie, tektonik, tegning og computerprogrammer. Afdelingens kurser kan så være flere computerprogrammer, dagslysstudier, workshops, andre tegneteknikker, farvelære, mm.

Når vi er på kursus har vi som regel ikke andet at lave. Det er dog ikke unormalt på andre afdelinger, at de dårligt har tid til at være på kursus grundet presserende projekter. Den generelle holdning på skolen er tilsyneladende, at kurser ikke er noget, der kræver særlig meget af os som studerende. Det er også altid i kursusperioderne, at vores lærere planlægger andre møder og forelæsninger uden tanke for vores skema. Det skal siges, at kurser planlægges af lærerene, men afholdes af folk fra institutterne.

struktur_på_skole_2

Projekter

Når vi ikke har kurser, har vi projekter. Det kan svinge meget fra år til år, hvor mange projekter man har, men som udgangspunkt har man ét hvert semester: en semesteropgave. (Se min første semesteropgave her.) Projekterne kan være hvad som helst. Vi har lavet et område til kunst og videnskab, et hesteudlejningscenter på Hven og et yogacenter i Indre By. Næste opgave bliver en boligopgave, og denne gang skal vi selv skrive programmet. De andre gange har vi bare fået udleveret en opgave, som vi derefter skulle besvare.

Man får helt konkret udleveret nogle retningslinjer og ønsker fra ‘bygherrens’ side, og så starter man. Undervejs i forløbet modtager man vejledning fra lærerne en-to gange om ugen og ellers hjælper man hinanden. Det er specielt i projekt-faserne, at der bliver brugt meget tid på skolen. Der forventes et produkt af en hvis standard fra lærernes side, men vi er som elevhold rigtig gode til at skrue vores samlede ambitioner op. Det bevirker, at der bliver lagt rigtig meget arbejde i de her projekter, og det tager tid. Det er jo ikke sådan, at det færdige produkt, var noget, man fandt på første dag. Der ligger rigtig mange undersøgelser, afprøvninger og overvejelser bagved, som alle sammen tager lang tid.

struktur_på_skole_1

Eksamener

Vi har ikke eksamener, vi har afsluttende gennemgange. Det foregår ved, at man hver især præsenterer sit projekt (ofte med powerpoint, fysisk planche og et par modeller) foran klassen og lærere (+ evt. censorer). Så har man typisk 20-30 min. til at snakke i, og efterfølgende spørger og kommenterer lærerne. I princippet er disse gennemgange offentlige, men det er normalt først til afgange, at folk udefra dukker op.

Karakterer

Hvert semester modtager vi tre karakterer. Det gør vi kun fordi, det kræves af en uddannelseinstitution for at modtage tilskud fra Staten. Sådan er det. Det er kunst, der bedømmes, og det er virkelig svært at sætte en karakter på – det handler jo dybest set om smag. Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende ting, man godt kan bedømme, men udover det, er det ligegyldigt. Derfor er der heller ikke rigtig nogen, der går op i karakterer på skolen. Det handler meget mere om den kritik, man modtager fra lærerne. Ude i det ‘virkelige liv’ er der heller ikke nogen, der så meget som skæver til karaktererne fra skolen. De kigger på den portfolio, man kommer ud med, og så dømmer de ud fra det. På den ene side er det skønt ikke at skulle tænke på karakterer. På den anden side er det et frygteligt pres, da man ikke har noget konkret at forholde sig til. Den kritik man modtager til en gennemgang kan let være meget forskellig fra lærer til lærer. Den ene siger, at det er noget skidt, mens den anden er vild med det. Der er ingen rigtig og forkert, og i sidste ende må man selv tage stilling til, hvilken vej man vil gå, og hvad man vil lytte til.

Jeg håber, dette har været opklarende. Der kommer helt sikkert flere indlæg som disse, der beskriver livet som arkitektstuderende, men hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer inden da, så stil dem endelig