kultur

Efterårsferien er skudt i gang!

Så skete det endelig – efterårsferien er startet! Efter 6 meget hårde, udmattende og vildt spændende uger, higer min krop og sjæl efter afslapning. Derfor hopper jeg i dag på flyveren til Dublin og kommer først tilbage sent torsdag aften.

I Dublin skal jeg besøge min bedste veninde, som har valgt at tage et semester derovre. Det er meget spændende, og jeg er vildt stolt over, at hun tør…. Men nu glæder jeg mig til snart at se hende igen, for der er alligevel gået to måneder siden hun rejste(!), og jeg plejer jo at snakke med hende flere gange om ugen!

Ud over at snakke skal vi shoppe, og hun skal få lov at vise rundt i byen. Dublin er et sted, jeg endnu ikke har besøgt, så det bliver spændende at få en ny knappenål i mit verdenskort

Jeg glæder mig til afslapning, sladder og hygge, og så må I andre have nogle skønne dage i Danmark. Pas på hinanden!

Kærlig hilsen

dublin-city

Er det ok at komme for sent, når nu det er ‘kulturen’ på skolen?

I dag fandt jeg mig selv i indædt diskussion med en studiekammerat – ja, tro det eller ej…

Jeg brokkede mig over, at utroligt mange kommer for sent til vores kursusforelæsninger, selv når det udtrykkeligt er blevet sagt, at vi starter 9.15. Det synes min studiekammerat så ikke. Han mente, at det ikke er fair, da kulturen er sådan på skolen, at man gerne kommer 5-15 min. for sent. Lærerne kan ikke bare forvente, at vi kan lave vores morgenrutiner om for 14 dage..(!)

……Men det handler om 5 minutter! Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er både forstyrrende for os og forelæseren – og så er det utrolig respektløst over for en person, der sådan set er der for vores skyld. I øvrigt kan jeg heller ikke følge argumentet om, at det er ‘kulturen’. Sååå… Fordi mange arkitektstuderende plejer at komme for sent, så er det ok at fortsætte den dårlige stil?

Personligt synes jeg, at det er forfriskende med nogle lærere, der faktisk overholder tidsplanen, og starter kl. 9.15 som lovet. Så er man selv ude om det, hvis man går glip af noget.

Er det bare mig, der er ‘gammeldags’ og autoritetstro, eller hvad?

Uanset hvad, så har jeg i hvert fald tænkt mig at komme til tiden

tid_komme_forsent