jul

Intet nyt under solen

Tja, lige nu er der ikke meget nyt at fortælle. Det går fremad med bacheloren, men jeg har desværre ikke lige nogen billeder til jer. På torsdag skal vi have en fælles gennemgang, så der håber jeg, jeg vil blive meget klogere. Næste torsdag (altså d. 27) skal vi have en materialeworkshop med én af vores forhenværende undervisere, og det plejer at være rigtig godt, så mon ikke der kommer noget godt ud af det Jeg er ikke selv så skarp i det der med at vælge materialer, så det bliver rigtig spændende og nyttigt at have fokus på det en hel dag.

Jeg har også fået min praktikaftale tilbage fra praktikstedet, så nu skal den bare underskrives af praktikvejlederen og dernæst den praktikansvarlige. Alle disse underskrifter tager lang tid, så det er godt, jeg er gået i gang tidligt. Forhåbentlig får jeg det hele underskrevet og godkendt, så jeg kan lægge det på hylden og ikke tænke mere på det før januar. Jeg starter d. 2. februar og er færdig med praktikken til juni. Lang sommerferie – juhu!

Jeg håber, I nyder den tidlige julestemning, for det gør jeg i hvert fald Alle lysene er tændt i Indre By, og der dufter af brændte mandler, churros og gran. Julegaverne er så småt ved at være købt, og der går ikke lang tid, før kravlenisserne kommer frem på hylderne. Jeg elsker det!

Hav det skønt!

819