ingeniør

Gæsteindlæg af Simon Jørgensen: Bygningsdesigneren overfor arkitekten

Som Monica, ”the architect in the making”, har reklameret for, har jeg indvilliget i at komme med et indlæg her på Archim.

Jeg er bygningsdesignstuderende på DTU (=ingeniør) og er netop ved at skulle skrive bachelorprojekt, således at jeg planmæssigt er færdig som bachelor til sommer. Jeg har indvilliget i at komme med et indlæg, fordi jeg mener, at i samme grad som Monica skriver om at blive arkitekt, skriver hun også om at designe bygninger eller designe kvaliteter, som måske er mere rammende efter indlægget ’Hvad kan arkitekten, som mureren ikke kan?’…

Det at designe og i sidste ende opføre gode rum for afslapning, arbejde eller hvad det skulle være, er noget vi har til fælles. Og det skal vise sig ikke at være helt så nemt, som det kan opleves af en, som har prøvet at tegne en skitse i SketchUp (efter min opfattelse et meget brugbart men upræcist skitseværktøj, grundet f.eks. manglende ’snap’ funktioner, således at man let får tegnet en streg, som ender et unøjagtigt sted). Først lidt om uddannelsen som bygningsdesigner.

Bliv bygningsdesigner

Bygningsdesign er en uddannelse som civilingeniør (fås også som diplom) og foregår på DTU. Derved skal man, for eller imod, gennemgå en uddannelse, hvor hele det naturvidenskabelige fundamentet fra den gymnasiale uddannelse opgraderes. Det drejer sig om fagene fysik, matematik og kemi, hvilket man bruger ca. 2/3 (40 ETCS) af et år på, fordelt lige præcis som man selv planlægger det (en fantastisk og på samme tid belastende frihed).
Sideløbende med den naturvidenskabelige basis følger specialisering af forskellig grad: teknologisk specialisering, valgfag og projektarbejde (ifl. DTU’s flagmodel). Her et par eksempler:
Arkitekturomhandlende fag så som: Designteori og metoder hvor opgaven var at designe ’et tårn i skoven’ med ét materiale og troværdighed overfor stedet, som vi selv valgte til ved Lyngby sø og udført i mursten. Vi anvendte statiske principper og beregnede konstruktionen afslutningsvis som en ’rigtig’ ingeniør… Eller faget ’Arkitektur og teknologi’ hvor vi rutsjede gennem arkitekturhistorien, byggede model af ’One Familiy House’ af Mario Botta, studerede Gentofte bibliotek (tegnet af Henning Larsen, ’lysets mester’, endnu en gudeskikkelse ;)) og lavede en udvidelse af biblioteket i form af et mødelokale i et tårn…
Det skal dog siges, at jeg har brugt langt mere tid på fag som: Bærende konstruktioner 1 og 2, Termisk bygningsfysik, Energi og indeklima, Bygnings Informations Modellering (BIM), Bygningsinstallationer, osv. Her introduceres og anvendes diverse beregningsmodeller, tabelværdier, konstanter og bygningskrav på projekter. Det har resulteret i designs af simpel brokonstruktion, varmeudbredelse under hus (dagens svingende temperaturer vs. jordens stabiliserende masse), energiforbrugsberegning, prisberegning af hus og ventilationsanlæg til kontor…

De mange specialiserende fag

Det er derfor med en helt anden værktøjskasse at jeg tilgår design sammenlignet med arkitekten. Og jeg tror af samme grund, at det sker, at ingeniøren gør ’som han plejer’ som i Monicas indlæg ’Du bor i en plasticpose…..med respirator’, fordi det tager tid og kan være en udfordring at rode hele kassen igennem hver gang, og ofte vil man komme ud for, at det man plejer er den bedste løsning. Men udfordringen adresseret er reel, det vender vi tilbage til efter det med uddannelsen.

Når nu jeg er en del af den første årgang på DTU (med retningen som blev oprettet i 2011, hvor jeg startede) og forhåbentlig til sommer får graden ”BSc Eng in Architectural Engineering”, er det jo oplagt at fremhæve, hvad man kan bruge den til, og hvad man egentlig bidrager med i forhold til arkitekten, andre ingeniører og i sidste ende byggeriet.
Uddannelsen kvalificerer som sådan blot én til at læse videre, altså tage kandidatgraden eller en anden retning indenfor det område og derved blive civilingeniør. Men den kvalificerer også én praktisk.

En samarbejdssituation

Opsummeres forskellen på arkitekt og bygningsdesign, vil jeg altid tage udgangspunkt i naturvidenskaben, mens den hos arkitekten tillægges mindre betydning ift. kunstnerisk/følelses intuition. Det betyder ikke, at vi ikke kan blive enige om godt design, men at vi først har forskellige agendaer, som skal tilfredsstilles, før vi når dertil. I praksis vil de bedste strategier med hensyn til udnyttelse af solenergi, naturlig ventilation osv. ofte være beskrevet i bøger/kataloger, som arkitekter så kan anvende, og som f.eks. bygningsdesignere har udarbejdet. Et sådant katalog har Henning Larsen Arkitekter til internt brug med cases.

Afhængig af studieplanlægning kan bygningsdesigneren ligne en traditionel bygningsingeniør i mere eller mindre grad. Mine valg har i høj grad været ’energidesign’ forskellig fra ’konstruktionsdesign’. Dette valg er gjort for at være kompetent i udarbejdelse af fremtidens energieffektive og ’miljø-hensyntagende’ bygningsdesigns i samarbejde med arkitekter og andre ingeniører.
Grunden til at være særlig kompetent/specialiseret inden for energidesign er det byggeri, som vi skal ’præstere’ nu og i fremtiden. Politisk er målsætningen en 75 % reduktion i 2020 i forhold til 2006-niveau, hvilket må siges at være en anseelig del. Det vil sige, at man i 2020 står med kun ¼ af den energi, man havde til driften af nye bygninger i 2006. Det er groft sagt, og der foreligger formildende omstændigheder, som jeg ikke vil uddybe nu. Pointen er, at vi skal gøre os umage, meget umage, og arkitekter generelt kan umiddelbart ikke få lov til at skitsere og få ideer ret længe, før vi skal lægge en fælles strategi. Vi skal tidligst muligt i designprocessen optimere med hensyn til både arkitekt- og ingeniørkompetencerne. Det er en udfordring, og bygningsdesigneren er bedre uddannet til dette end andre ingeniører. Det tyder på, at også arkitekterne bliver uddannet med fokus på selvsamme udfordring. Men vi skal arbejde sammen, før vi kommer i mål.

Jeg vil vende tilbage til ingeniøren, som svarede på behovet til bedre indeklima på politigården med et produkt, et dyrt ventilationssystem. Det vi helt trivielt skal indse er, at ingeniørerne ikke kommer i mål med markedets bedste (ofte også dyreste) vinduer, ventilationssystemer, isolering (plastikposen), solceller osv. Samtidig kommer arkitekten heller ikke i mål ved at orientere vinduer, vælge materialer, mindske boligarealet, osv. Det er simpelthen svært og vandvittig komplekst at tage hensyn til det hele, når man designer, men vi skal blive bedre.

Et venskab

Bygningsdesign er, efter den fortælling, som jeg har fået utallige gange og nu synes at befinde mig selv i, en bedre forbindelse mellem arkitekt og bygningskyndig ingeniør, hvor man med bedre skal forstå tættere. Inden for læren om designproces taler man om den integrerede designproces (IDP). En meget karikeret fortælling er, at arkitekten tegner en bygning, og så får bygningsingeniører til opgave at sørge for, at bygningen kan overholde krav med hensyn til energi såvel som konstruktion. Det betyder, at arkitekten allerede har fundet løsningen, eller i hvert fald har lagt sig rimelig fast på en idé og formgivningen. IDP repræsenter, at bygningsdesigneren, samtidig med at arkitekten går i gang, har modeller, værktøjer og intuition til, i et respektfuldt fællesskab, at finde det design, som bedst løser opgaven inden og samtidig med, at løsningsrummet indsnævres.

Kort sagt er jeg glad for at være venner med Monica, for jo større indblik jeg kan få i det, som arkitekter kan, des bedre kan jeg samarbejde med dem, og des bedre bliver fremtidens byggeri.

Du bor i en plastikpose…..med respirator

egetræer

Jeg har lige haft den mest inspirerende uge længe!
Sjældent har jeg haft SÅ meget lyst til at gå ud og redde verden ét byggeri ad gangen.

Danmark har verdens strengeste bygningsreglement, punktum. Og ved I hvorfor?
Næ, jeg vidste det heller ikke. Men..

Nu skal I bare høre

De snakker så meget om klimaforandringer, og  hvordan vi alle sammen skal tage bussen i stedet for bilen. Men hvis man kigger på Europa, så kan 40 % af energiforbruget (ja, 40 %!) tilskrives bygningen! Energi der bruges, når vi bygger, varmer op, køler ned, tænder lys, laver mad, ser tv, og alt det andet, vi foretager os i vores huse. Og hvis man tænker på, at undersøgelser har vist, at en gennemsnits-vestlænding bruger 90 % af sit liv indendøre, så kan man egentlig godt forstå, at det løber op. Men jeg er mildest talt lamslået. Transportproblemet er INGENTING i forhold til den massive udfordring vi står overfor med vores bygninger. Og det bringer mig tilbage til verdens strengeste bygningsreglement. For selvfølgelig skal vi i Danmark; et land der i øvrigt brøster sig af at være miljøbevidste og moderne, gå foran med det gode eksempel. Og det har faktisk virket. For godt 30 år siden, da vi begyndte at interessere os for miljørigtige bygninger, syntes resten af verden, at vi var nogle tosser. Men efterhånden har de indset, at der nok er noget om det. Nogle af de mest moderne og miljørigtige bygninger skal f.eks. i dag findes i Nordamerika; et land man ellers plejer at forbinde med dyre og uhensigtsmæssige aircondition-anlæg.

Og hvordan går det så i Danmark, tænker I nok. Hvis selv USA er med, så må vi da være langt foran… Ikke??
Niks. Tro det eller ej. De sidste 10-20 år er der ikke kommet ét passivt byggeri til verden fra dansk hånd. Alle byggerier er i dag udstyret med mekanisk ventilation. Det handler om at bygge huset så tætte som overhovedet muligt, for derefter at tilslutte noget luft – så vi ikke dør.

En plastikpose med respirator.

indeklima_3

Der var en gang…

Termitter kan lave deres bo midt ude i ørkenen, hvor luften omkring dem er 40 grader. Inde i boet er der 22 grader. Hvordan kan det lade sig gøre? Og hvordan kan vi som højt stående væsener mene, at vi har brug for aircondition, når et dyr på størrelse med en flue kan klare det helt uden videre? De bygger jo bare. Og det virker.

Vi prøver lige at spole lidt tilbage. Tilbage til den gang, vi levede i huler. Den gang var der ingen arkitekter. Ingen ingeniører.  Man boede i en hule, fordi det var smart. Den gav ly for vind og regn. Lidt efter lidt fik vi nogle behov. Vi opfandt ilden, fordi vi frøs, og vi opfandt skorstenen, fordi vi skulle af med røgen fra ilden. Helt simpelt.
Senere blev hulerne mere komplicerede, men tilgangen forblev den samme for en tid. Under varmere himmelstrøg fandt man på at stille en kande med vand ved en åbning. På den måde blev den luft, der kom ind i bygningen, kølet ned, når vandet fordampede.
Simple løsninger, der virker.

Hvor går det så galt?

En af ugens mest inspirerende forelæsninger blev holdt af Sergio Fox, rådgivende ingeniør med eget firma. Han kom med et par klare eksempler på, hvor det går galt.

På Syddansk Universitet i Odense skal der udvides med et milliardbyggeri af rang. På begge sider af det enorme campus, ligger en gammel egeskov. Et skovareal, der er ca. 25 millioner danske kroner værd, hvis man ved, hvor man skal kigge. Skov bidrager nemlig med en temperaturændring på -2 til -3 grader. Prøv selv at tænke på følelsen af at gå igennem en skov på en varm sommerdag. Det er ikke kun pga. skygge. Træers gennemsnitstemperatur er 16 grader, så de kan altså et eller andet. Noget der ellers ville være blevet klaret med mekanisk ventilation.
Da ingeniørerne blev spurgt, om skoven var taget med i beregningerne, blev der rystet på hovederne. Hos udvikleren af den simulator, der blev brugt til at lave temperaturberegningerne, måtte de, på spørgsmålet om hvorvidt dette kunne tages med i beregningerne, svare, at det var der ganske enkelt aldrig nogen, der havde spurgt om før (!). Så nej, det kunne det ikke.

ingeniør

På Politigården i København blev det for nogle år siden påbudt at indeklimaet skulle ændres, da det ikke levede op til kravene. Bygherren kontaktede derfor naturligvis en ingeniør, og svaret faldt prompte: et stort og dyrt ventilationsanlæg, det er, hvad du har brug for.

Da Politigården er en fredet ejendom, og det her monstrøse ventilationssystem ville have en lidet flatterende æstetisk virkning på den gamle bygning, blev der indkaldt en anden ingeniør. En ’second opinion’ om man vil. Og han gave ikke bare medicin til patienten, uden at vide, hvad hun fejlede. Han undersøgte det helt ned til mindste detalje, og han fandt ud af, at store dele af problemet lå helt andre steder, end man havde regnet med. F.eks. blev der brugt parfumerede rengøringsmidler og teflonbehandlet papir, der var med til at skabe en forurening. Politiet fik også nyt IT-udstyr, som ikke udleder lige så meget varme og støj, og ydermere fik de ryddet op i ledninger og papirer, som ellers havde ligget og samlet støv. I sidste ende var problemet faktisk løst mere eller mindre med en hovedrengøring!

Problemet ligger altså hos mennesker. Hos ingeniøren, der ikke brugte naturen og omgivelserne, og hos ingeniøren, der rådgav ud fra mantraet: Vi gør bare det, vi plejer. Vi kan ikke løse problemet, hvis vi ikke kender problemet. Det er umuligt at komme med et standardiseret svar på alle spørgsmål, og slet ikke i byggeindustrien.

Hvad så nu?

Men hvad kan vi som arkitekter så gøre ved det? For det er ikke kun ingeniørernes skyld.

Arkitekt-306x350

Noget af svaret ligger i nuancerne. Vi skal ikke bygge helt tætte huse, men de skal heller ikke være helt utætte. De skal være lige præcis så utætte, som vi skal bruge dem, på lige præcis de rigtige steder. Alt skal nuanceres, og det er bl.a. derfor, det er så svært at implementere, for man kan ikke standardisere nuancer.
Det er også arkitektens ansvar, at der bliver taget højde for miljø og klima. Som samtlige af vores gæsteforelæsende ingeniører påpegede, så er det arkitekterne, der sidder med al magten. Det er os, der bestemmer, hvordan bygningen ser ud. Det er os, der bestemmer, om loftsvinduet lige nøjagtigt skal tippes så meget, at der kan komme sol ind hele dagen, og os der bestemmer, om huset skal orienteres mød nord, syd, øst eller vest. Alle disse ting tager vi som arkitekter stilling til, og det er derfor, vi er nødt til at sætte os ind i det. Vi kan ikke bare gøre det med bind for øjnene, for så ender vi med at køre verden i sænk.

En klog mand sagde en gang, at hvis man ikke tænker på sol, vind og luft i en bygning, så vil man aldrig opnå fantastisk arkitektur. Og hvis det ikke er enhver arkitekts drøm, så ved jeg ikke, hvad der er.

Men det kræver, at vi engagerer os og interesserer os, og det kræver et samarbejde med ingeniører helt fra starten. Vi kan ikke bare begynde at tegne, og så regne med, at ingeniørerne kommer til sidst og regner det hele ud. Det kræver en omstilling fra proceduren, som den er nu. Det kræver, at arkitekten og ingeniøren arbejder sammen helt fra projektets start – fra før den første streg bliver tegnet. De her ting skal diskuteres, og de skal implementeres. Jeg vil ikke være med til, at vi ødelægger verden, bare fordi vi er dovne og ligeglade. Vi skal være interesserede, udfordrende og nysgerrige. Vi skal søge ny viden og søge at optimere vores byggerier, så vi ikke er så afhængige af teknik. Naturen kan så mange ting, og vi har førhen brugt det. Nu er tiden inde til, at vi prøver igen, for jeg vil ikke tilbringe resten af mit liv i en plastikpose med respirator.