fællesmodel

Bacheloropdatering…

Så er det i morgen at alle modeller skal skæres. Det vil sige en 1:200, 1:500 og 1:50 udsnit. Det har taget mig lidt mere end to hele arbejdsdage at lave filerne, og jeg forventer først de er færdige senere i aften.
Det bliver skønt at få modellerne ud af verden, selvom de lige sal samles først. Til det har jeg heldigvis erhvervet mig en sød medhjælper, som gerne vil bruge en hel dag på at lime og samle

Ellers skal alting bare laves færdigt nu. Der er ikke mere, der bliver ændret, så der skal produceres, produceres, og produceres.
Jeg skal printe næste mandag, så jeg får endnu en travl uge. Heldigvis er det meget hyggeligt, men jeg vil ikke kunne klare et sådant arbejdspres meget længere. Jeg har regnet sammen, at jeg pt. har en arbejdsuge på lige omkring 100 timer, så det er pænt hårdt. Men jeg klynker ikke, selvom det måske lyder sådan. Det er bare en periode, og det bliver helt fantastisk at aflevere noget, jeg faktisk er stolt af og har arbejdet hårdt på at lave.

Men jeg vil tegne videre. I hører fra mig!

Første vejledning

Så er bacheloren for alvor i gang, da jeg i går fik første vejledning på min opgave. Jeg har fået Søren Arildskov som vejleder – den nye mand på holdet, og det tegner rigtig godt! Allerede fra første færd er han i stand til at fornemme hvilken type, man er. Jeg sad og lyttede lidt med, da en af de andre fik vejledning, og selvfølgelig er der nogen anbefalinger, der går igen, men han er også i stand til at give meget personlig og individuel vejledning. Hav venligst in mente, at han kun har mødt os meget kort før denne vejledning. Jeg synes, det er dybt imponerende, og det lægger op til et fantastisk samarbejde.

Den første uge har jeg brugt på at gennemgå den udleverede opgave og kvalificere den. Det betyder, at man går ind i opgaven, og på en måde gør den til sin egen. Jeg har kigget meget på husets indre og dets rumprogram. Hvad skal huset kunne, hvem er det til, og hvordan skal det kunne forandres. Jeg synes, det er rart at have lidt styr på det fra starten, så man har en idé om, hvad man vil med projektet, og hvad man skal arbejde hen imod.

Til vejledning blev jeg bekræftet i min beslutning om at starte med at kvalificere programmet. Det er som sagt en god måde at starte på – i hvert fald for mig.
Næste skridt bliver at lave volumenstudier. Vi har fået opgivet nogle mål på de rum, vi skal lave, og dem skal jeg have et rumligt overblik over. Jeg er startet med at lave nogle tegninger over, hvordan rummene kan ligge: Hvis alt er i ét plan, hvis det er et tårn, hvis det er hævet eller gravet ned, eller alt muligt andet, jeg kan forestille mig. I dag skal dette tages et skridt videre med en undersøgelse i model. Der er fremstillet nogle fine små polystyrenklodser, og disse skal agere rum i vores fælles 1:500 model af området. Det største problem med dette er, at vi er 4 om at dele modellen, så det skal lige koordineres, hvem der bruger modellen hvornår.

I morgen er der fællesvejledning for første gang. Til den skal der medbringes 3 skitsemodeller (hvide polystyrenklodser) og nogle tegninger  af hver idé, og så skal vi i fællesskab diskutere stedet og forslagene. Det er ret god måde at gøre det på, da man kan blive meget inspireret af andres idéer, eller evt. blive mere sikker på sin egen. Det glæder jeg mig til, men først skal jeg lige have fundet på de der 3 idéer

Hav en skøn dag!

IMG_20141023_150620
Fællesmodel 1:500. (ja, den fylder et helt bord!!)