eksamener

Ferie, ferie, FERIE!

…Slap nu af du har fri og syng en glad melodi!

Ja gæt en gang, så skete det endelig – jeg har fået ferie! Fremlæggelserne tog 1,5 dage og var som altid hårde at komme igennem, men alle klarede det. På arkitektskolen har vi ikke skrevne eksamener eller lignende. Hos os laver vi fremlæggelser for at afslutte et semester, men selvom vi ikke skal læse en masse op, så er det mindst lige så hårdt og stressende.

Af en eller anden grund endte jeg med at være ret nervøs op til min fremlæggelse, så jeg synes faktisk ikke, det gik helt så godt, som det måske kunne have gjort. Det skal jeg nok lige øve mig på. Men min kritik var generelt god. Jeg hæftede mig især ved, at der blev sagt, at mine planer ikke kunne være løst bedre. Det var fantastisk, for jeg har virkelig brugt lang tid på dem, og det var noget af det, der interesserede mig meget. Udover det skulle mine boliger nok ikke have været lavet af tegl, men nærmere træ eller noget nyt og anderledes. Mine boliger er så små, at tegl bliver alt for hårdt og tungt til dem. Og det kan jeg jo kun give dem ret i. Jeg har ikke skænket det en tanke, men da de påpegede det, kunne jeg sagtens se det. Typisk, men trods alt positivt, at jeg var enig i deres kritik, og syntes den var både relevant og lærerig.

Efter de sidste fremlæggelser i dag brugte vi lige 15 minutter på at evaluere forløbet og give lærerne ris og ros. Der endte vi med en ret interessant diskussion, der meget godt beskriver skolen og dens forskellige afdelinger. Der var fra nogen et ønske om, at kritikken blev en smule hårdere. Der har været en tendens til, at alt bliver sagt meget rosende, og at meget lidt er dårligt. Det gør, at man let bliver forvirret over, hvornår man har lavet noget godt, og hvornår man ikke har, fordi kritikken lyder så ens.  Og det kan jeg også godt følge dem i. Det er svært, og det gør, at man selv skal tage meget mere stilling, end hvis de bare gav svaret. For det ønsker de ikke, lærerne, at give svaret. De ønsker at stille spørgsmål og at lede. Som vores ene lærer sagde:”Der er jo potentiale i det meste, hvis bare man løser det rigtigt, så vi ønsker bare at hjælpe jer med at finde det rigtige.” På afdeling 10, hvor jeg går, er holdningen at vi skal hjælpes til at finde vores egen stil. På andre afdelinger foregår det på en helt anden måde, der nærmest minder om mesterlære – hvis ikke du kan lide måden det foregår på, har du værsgo at skifte afdeling. Og det er der måske nogen, der er til, men jeg er helt klart mest til vores afdeling – heldigt nok, og jeg sætter stor pris på, at vi ikke alle forsøges formet til små kopier af lærerne eller marionetter, der kan udføre en andens arbejde, for så kan vi lige så godt gå ned og få os et fuldtidsjob som modelbyggere. Så behøver vi ikke tænke selv, og man sørger for at få en meget homogen bebyggelse i det ganske land. Det er ikke ønskværdigt. Den anderledes idé og det personlige præg, er det, der er med til at gøre byggerier helt unikke og fantastiske.

Men nok om det – nu er der så ferie, og jeg skal ikke tilbage til skolen før 1.september, hvor det hele bliver nyt og spændende. Eller, jeg skal lige derud i morgen til grillpølser, øl, sang og vild abedans.

Det kan måske komme lidt bag på nogen i forhold til hvordan jeg beskriver arkitektskolen, men vi får faktisk karakterer for det her projekt. Vi får dem i næste uge sammen med en udtalelse om semestret, og hvad vi skal fokusere på at dygtiggøre os i frem mod næste semester. Denne gang er det ekstra spændende og vigtigt, da den næste opgave er vores bachelor (!!!). Hvor er det vildt, at jeg allerede er nået dertil. Puh, men det vil jeg ikke tænke mere på nu. Jeg vil gå ud og nyde sommeren og friheden for en stund, og så vender jeg stærkt tilbage

 

Strukturen på Arkitektskolen og hvordan det hele fungerer

Folk rynker altid lidt på panden, når jeg siger, at vi aldrig har lektier for. Vi har heller ingen bøger og kun få forelæsninger. Alligevel er vi hele tiden i skole og har altid travlt.

Hvad laver de der arkitektstuderende egentlig?

Et Universitet

På Universitet er det ofte sådan, at man tager ét semester af gangen. Man har forskellige fag i det halve år, som man så skal bestå ved udgangen af semestret. Næste semester får man nye fag med forelæsninger, opgaver og eksaminer, osv. osv. Indtil man en dag er uddannet efter at skrevet nogle lange opgaver om et mere eller mindre valgfrit emne.
Det er Universitetet.

Et Kunstakademi

Arkitektskolen er ikke et Universitet. Det er godt nok en videregående uddannelse på samme niveau med både en bachelor og en kandidat-del, men arkitektskolen er et Kunstakademi. På Wikipedia findes en noget overordnet definition, der primært fortæller læseren, at på et kunstakademi lærer man om kunst. Det er jo for så vidt rigtigt, men ordet dækker også over en institution, der lægger vægt på en vekslen mellem teori og praksis. Vi kan ikke til fulde lære at lave kunst, hvis vi ikke får lov til at prøve. Men samtidig er vi nødt til at kende historien og teorien bag faget, for til fulde at forstå.

struktur_på_skole_3

Strukturen

Et studieår på Kunstakademiet er delt ind i to semestre, men ses som et hele. Man går altså på 2. år og ikke på 3. semester. Der findes 9 afdelinger, som man skal vælge sig ind på i starten af sit studie; 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 11. Disse afdelinger kan ses som en form for studieretning. De skal som udgangspunkt give den samme grunduddannelse, men med forskellige indgangvinkler til tingene. I praksis er der en afdelingsleder, som bestemmer, hvordan tingene forløber. Der er altså derfor stor forskel på, hvilken afdeling man er på, i forhold til hvad der arbejdes med, og i særdeleshed hvordan.

På en afdeling sidder man sammen med dem fra sin egen årgang, men også ved siden af de andre bachelorstuderende. Det fungerer som små klasser, hvor alle kender alle, men hvor man specielt kender dem fra sin egen årgang. Man er ca. 20 fra en årgang på en afdeling, men det kan svinge meget.
Vi sidder i arbejdsgrupper af fire, så man let kan tale med hinanden om projekterne. Hvorvidt det er individuelt- eller gruppearbejde spiller ingen rolle.

Kurser

Hele året er delt ind i kurser og projekter. Hvis du klikker på nedenstående link, kan du se et eksempel på en årsplan.
2.år, 2013-14, tidsplan med forbehold for ændringer (2)

Et kursus kan enten være for alle studerende på en årgang, eller kun for afdelingen. Kurser kan være meget forskellige, og bortset fra de store obligatoriske kurser, er det lærerne, der bestemmer, hvilke kurser man skal på. De obligatoriske handler f.eks. om arkitekturens historie, tektonik, tegning og computerprogrammer. Afdelingens kurser kan så være flere computerprogrammer, dagslysstudier, workshops, andre tegneteknikker, farvelære, mm.

Når vi er på kursus har vi som regel ikke andet at lave. Det er dog ikke unormalt på andre afdelinger, at de dårligt har tid til at være på kursus grundet presserende projekter. Den generelle holdning på skolen er tilsyneladende, at kurser ikke er noget, der kræver særlig meget af os som studerende. Det er også altid i kursusperioderne, at vores lærere planlægger andre møder og forelæsninger uden tanke for vores skema. Det skal siges, at kurser planlægges af lærerene, men afholdes af folk fra institutterne.

struktur_på_skole_2

Projekter

Når vi ikke har kurser, har vi projekter. Det kan svinge meget fra år til år, hvor mange projekter man har, men som udgangspunkt har man ét hvert semester: en semesteropgave. (Se min første semesteropgave her.) Projekterne kan være hvad som helst. Vi har lavet et område til kunst og videnskab, et hesteudlejningscenter på Hven og et yogacenter i Indre By. Næste opgave bliver en boligopgave, og denne gang skal vi selv skrive programmet. De andre gange har vi bare fået udleveret en opgave, som vi derefter skulle besvare.

Man får helt konkret udleveret nogle retningslinjer og ønsker fra ‘bygherrens’ side, og så starter man. Undervejs i forløbet modtager man vejledning fra lærerne en-to gange om ugen og ellers hjælper man hinanden. Det er specielt i projekt-faserne, at der bliver brugt meget tid på skolen. Der forventes et produkt af en hvis standard fra lærernes side, men vi er som elevhold rigtig gode til at skrue vores samlede ambitioner op. Det bevirker, at der bliver lagt rigtig meget arbejde i de her projekter, og det tager tid. Det er jo ikke sådan, at det færdige produkt, var noget, man fandt på første dag. Der ligger rigtig mange undersøgelser, afprøvninger og overvejelser bagved, som alle sammen tager lang tid.

struktur_på_skole_1

Eksamener

Vi har ikke eksamener, vi har afsluttende gennemgange. Det foregår ved, at man hver især præsenterer sit projekt (ofte med powerpoint, fysisk planche og et par modeller) foran klassen og lærere (+ evt. censorer). Så har man typisk 20-30 min. til at snakke i, og efterfølgende spørger og kommenterer lærerne. I princippet er disse gennemgange offentlige, men det er normalt først til afgange, at folk udefra dukker op.

Karakterer

Hvert semester modtager vi tre karakterer. Det gør vi kun fordi, det kræves af en uddannelseinstitution for at modtage tilskud fra Staten. Sådan er det. Det er kunst, der bedømmes, og det er virkelig svært at sætte en karakter på – det handler jo dybest set om smag. Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende ting, man godt kan bedømme, men udover det, er det ligegyldigt. Derfor er der heller ikke rigtig nogen, der går op i karakterer på skolen. Det handler meget mere om den kritik, man modtager fra lærerne. Ude i det ‘virkelige liv’ er der heller ikke nogen, der så meget som skæver til karaktererne fra skolen. De kigger på den portfolio, man kommer ud med, og så dømmer de ud fra det. På den ene side er det skønt ikke at skulle tænke på karakterer. På den anden side er det et frygteligt pres, da man ikke har noget konkret at forholde sig til. Den kritik man modtager til en gennemgang kan let være meget forskellig fra lærer til lærer. Den ene siger, at det er noget skidt, mens den anden er vild med det. Der er ingen rigtig og forkert, og i sidste ende må man selv tage stilling til, hvilken vej man vil gå, og hvad man vil lytte til.

Jeg håber, dette har været opklarende. Der kommer helt sikkert flere indlæg som disse, der beskriver livet som arkitektstuderende, men hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer inden da, så stil dem endelig