citat

Hvad kan arkitekten, som mureren ikke kan?

Det virker måske som en uintelligent overskrift, når man lige først ser den. Men den giver faktisk ret fin mening. Det er sådan, at en murer jo sådan set er i stand til at bygge et hus. Han kan i teorien også sagtens tegne det, så hvad er det lige der gør, at der er brug for en arkitekt?
En ung arkitekt ved navn Victor Boye Julebäk holdt en rigtig god forelæsning i dag om netop det, og jeg vil prøve, om jeg kan gengive det for jer, så det giver bare en lille smule mening.

Music is liquid architecture; Architecture is frozen music.

– Johann Wolfgang von Goethe

Dette citat er utrolig kendt i arkitektur-kredse, og kan forstås på mange måder. Jeg mener, det handler om, at arkitektur er legemliggjort musik. Alle de følelser og uhåndgribelige begreber, der omgiver musik, kommer til direkte udtryk i (god) arkitektur. Tænk f.eks. på et rigtig godt stykke musik – gerne uden tekst. Bare tonerne og måden de er sat sammen på, kan røre os på et både psykisk men i høj grad også fysisk niveau. God musik får hårene til at rejse sig på dine arme, men fantastisk musik få en tåre til at falde på din kind. Musik kan røre noget så dybt i os, at vi ikke altid selv forstår det. Og det er dét, arkitekturen også kan.

Hvis vi vender tilbage til mureren og hans kundskaber, men stadig beholder musikreferencen, så kan man tænke på en bygning som et ark med noder.

nodeark

Arket er strukturen i bygningen; konstruktionen, det håndgribelige.

noder

 

Noderne er følelser, fænomenologi, atmosfære, det sanselige. Det er alt det, vi ikke kan sætte ord på, men som vi føler. Det er  netop dét uhåndgribelige, der gør arkitektur. Ellers er det ‘bare en bygning’.

God arkitektur består af begge dele, og det ene kan ikke eksistere uden det andet. Det er kræver en indlevelse i stedet og en stor forståelse for lys, lyd og atmosfære at skabe noget storslået, men uden viden om byggeri, får vi ikke lov. De to dele hænger altså uløseligt sammen, og en arkitekt skal derfor mestre begge.

Jeg håber, det gav en smule mening. Ellers er I meget velkomne til at stille spørgsmål i kommentarfeltet herunder, så svarer jeg prompte