bygningsdesign

Gæsteindlæg af Simon Jørgensen: Bygningsdesigneren overfor arkitekten

Som Monica, ”the architect in the making”, har reklameret for, har jeg indvilliget i at komme med et indlæg her på Archim.

Jeg er bygningsdesignstuderende på DTU (=ingeniør) og er netop ved at skulle skrive bachelorprojekt, således at jeg planmæssigt er færdig som bachelor til sommer. Jeg har indvilliget i at komme med et indlæg, fordi jeg mener, at i samme grad som Monica skriver om at blive arkitekt, skriver hun også om at designe bygninger eller designe kvaliteter, som måske er mere rammende efter indlægget ’Hvad kan arkitekten, som mureren ikke kan?’…

Det at designe og i sidste ende opføre gode rum for afslapning, arbejde eller hvad det skulle være, er noget vi har til fælles. Og det skal vise sig ikke at være helt så nemt, som det kan opleves af en, som har prøvet at tegne en skitse i SketchUp (efter min opfattelse et meget brugbart men upræcist skitseværktøj, grundet f.eks. manglende ’snap’ funktioner, således at man let får tegnet en streg, som ender et unøjagtigt sted). Først lidt om uddannelsen som bygningsdesigner.

Bliv bygningsdesigner

Bygningsdesign er en uddannelse som civilingeniør (fås også som diplom) og foregår på DTU. Derved skal man, for eller imod, gennemgå en uddannelse, hvor hele det naturvidenskabelige fundamentet fra den gymnasiale uddannelse opgraderes. Det drejer sig om fagene fysik, matematik og kemi, hvilket man bruger ca. 2/3 (40 ETCS) af et år på, fordelt lige præcis som man selv planlægger det (en fantastisk og på samme tid belastende frihed).
Sideløbende med den naturvidenskabelige basis følger specialisering af forskellig grad: teknologisk specialisering, valgfag og projektarbejde (ifl. DTU’s flagmodel). Her et par eksempler:
Arkitekturomhandlende fag så som: Designteori og metoder hvor opgaven var at designe ’et tårn i skoven’ med ét materiale og troværdighed overfor stedet, som vi selv valgte til ved Lyngby sø og udført i mursten. Vi anvendte statiske principper og beregnede konstruktionen afslutningsvis som en ’rigtig’ ingeniør… Eller faget ’Arkitektur og teknologi’ hvor vi rutsjede gennem arkitekturhistorien, byggede model af ’One Familiy House’ af Mario Botta, studerede Gentofte bibliotek (tegnet af Henning Larsen, ’lysets mester’, endnu en gudeskikkelse ;)) og lavede en udvidelse af biblioteket i form af et mødelokale i et tårn…
Det skal dog siges, at jeg har brugt langt mere tid på fag som: Bærende konstruktioner 1 og 2, Termisk bygningsfysik, Energi og indeklima, Bygnings Informations Modellering (BIM), Bygningsinstallationer, osv. Her introduceres og anvendes diverse beregningsmodeller, tabelværdier, konstanter og bygningskrav på projekter. Det har resulteret i designs af simpel brokonstruktion, varmeudbredelse under hus (dagens svingende temperaturer vs. jordens stabiliserende masse), energiforbrugsberegning, prisberegning af hus og ventilationsanlæg til kontor…

De mange specialiserende fag

Det er derfor med en helt anden værktøjskasse at jeg tilgår design sammenlignet med arkitekten. Og jeg tror af samme grund, at det sker, at ingeniøren gør ’som han plejer’ som i Monicas indlæg ’Du bor i en plasticpose…..med respirator’, fordi det tager tid og kan være en udfordring at rode hele kassen igennem hver gang, og ofte vil man komme ud for, at det man plejer er den bedste løsning. Men udfordringen adresseret er reel, det vender vi tilbage til efter det med uddannelsen.

Når nu jeg er en del af den første årgang på DTU (med retningen som blev oprettet i 2011, hvor jeg startede) og forhåbentlig til sommer får graden ”BSc Eng in Architectural Engineering”, er det jo oplagt at fremhæve, hvad man kan bruge den til, og hvad man egentlig bidrager med i forhold til arkitekten, andre ingeniører og i sidste ende byggeriet.
Uddannelsen kvalificerer som sådan blot én til at læse videre, altså tage kandidatgraden eller en anden retning indenfor det område og derved blive civilingeniør. Men den kvalificerer også én praktisk.

En samarbejdssituation

Opsummeres forskellen på arkitekt og bygningsdesign, vil jeg altid tage udgangspunkt i naturvidenskaben, mens den hos arkitekten tillægges mindre betydning ift. kunstnerisk/følelses intuition. Det betyder ikke, at vi ikke kan blive enige om godt design, men at vi først har forskellige agendaer, som skal tilfredsstilles, før vi når dertil. I praksis vil de bedste strategier med hensyn til udnyttelse af solenergi, naturlig ventilation osv. ofte være beskrevet i bøger/kataloger, som arkitekter så kan anvende, og som f.eks. bygningsdesignere har udarbejdet. Et sådant katalog har Henning Larsen Arkitekter til internt brug med cases.

Afhængig af studieplanlægning kan bygningsdesigneren ligne en traditionel bygningsingeniør i mere eller mindre grad. Mine valg har i høj grad været ’energidesign’ forskellig fra ’konstruktionsdesign’. Dette valg er gjort for at være kompetent i udarbejdelse af fremtidens energieffektive og ’miljø-hensyntagende’ bygningsdesigns i samarbejde med arkitekter og andre ingeniører.
Grunden til at være særlig kompetent/specialiseret inden for energidesign er det byggeri, som vi skal ’præstere’ nu og i fremtiden. Politisk er målsætningen en 75 % reduktion i 2020 i forhold til 2006-niveau, hvilket må siges at være en anseelig del. Det vil sige, at man i 2020 står med kun ¼ af den energi, man havde til driften af nye bygninger i 2006. Det er groft sagt, og der foreligger formildende omstændigheder, som jeg ikke vil uddybe nu. Pointen er, at vi skal gøre os umage, meget umage, og arkitekter generelt kan umiddelbart ikke få lov til at skitsere og få ideer ret længe, før vi skal lægge en fælles strategi. Vi skal tidligst muligt i designprocessen optimere med hensyn til både arkitekt- og ingeniørkompetencerne. Det er en udfordring, og bygningsdesigneren er bedre uddannet til dette end andre ingeniører. Det tyder på, at også arkitekterne bliver uddannet med fokus på selvsamme udfordring. Men vi skal arbejde sammen, før vi kommer i mål.

Jeg vil vende tilbage til ingeniøren, som svarede på behovet til bedre indeklima på politigården med et produkt, et dyrt ventilationssystem. Det vi helt trivielt skal indse er, at ingeniørerne ikke kommer i mål med markedets bedste (ofte også dyreste) vinduer, ventilationssystemer, isolering (plastikposen), solceller osv. Samtidig kommer arkitekten heller ikke i mål ved at orientere vinduer, vælge materialer, mindske boligarealet, osv. Det er simpelthen svært og vandvittig komplekst at tage hensyn til det hele, når man designer, men vi skal blive bedre.

Et venskab

Bygningsdesign er, efter den fortælling, som jeg har fået utallige gange og nu synes at befinde mig selv i, en bedre forbindelse mellem arkitekt og bygningskyndig ingeniør, hvor man med bedre skal forstå tættere. Inden for læren om designproces taler man om den integrerede designproces (IDP). En meget karikeret fortælling er, at arkitekten tegner en bygning, og så får bygningsingeniører til opgave at sørge for, at bygningen kan overholde krav med hensyn til energi såvel som konstruktion. Det betyder, at arkitekten allerede har fundet løsningen, eller i hvert fald har lagt sig rimelig fast på en idé og formgivningen. IDP repræsenter, at bygningsdesigneren, samtidig med at arkitekten går i gang, har modeller, værktøjer og intuition til, i et respektfuldt fællesskab, at finde det design, som bedst løser opgaven inden og samtidig med, at løsningsrummet indsnævres.

Kort sagt er jeg glad for at være venner med Monica, for jo større indblik jeg kan få i det, som arkitekter kan, des bedre kan jeg samarbejde med dem, og des bedre bliver fremtidens byggeri.