byggeplads

En byggeplads og en (næsten) tom bygning

Uge 2 af praktikken har budt på nye oplevelser og anderledes opgaver.

  • Jeg har rettet tegninger til for en bygningskonstruktør og lært hvad KS betyder.
  • Jeg har fundet referencer og gode idéer til et firmas nye butik og profil og har lært at rød som udgangspunkt er en dårlig farve at bruge.
  • Jeg har besøgt en byggeplads og lært hvordan man taler med folk, der kun taler spansk.
  • Jeg har fotoregistreret hvert eneste rum i en stor tom bygning på 5 etager, der ikke var helt tom alligevel.

 

byggeplads_ZARA
En byggeplads med hjelm, sikkerhedssko og hele gearet.

Med sådanne punkter hører vist et par forklaringer – det er vel derfor I er her!

KS betyder kvalitetssikring. Når man har tegnet sine tekniske tegninger færdig, sender man dem til ‘en ven’ som kigger dem igennem for fejl. Eller, ikke fejl som sådan. Man skulle gerne selv have stavet korrekt og sat de streger, der skal sættes, men det sker, at man stirrer sig blind på en tegning, så man pludselig ikke kan overskue, om det giver mening for andre. På det tidspunkt er det godt at få andre til at kigge på det, så de kan stille relevante spørgsmål og rette de mest graverende fejl.

Ja. Rød. Jeg ved ikke helt, hvad der er med rød, men det må være noget med, at det er en meget kraftig farve med en stærk signalværdi. Pointen er, at man skal tænke sig grundigt om, før man bruger den farve i forbindelse med sit firma og brand.

Jeg har besøgt en byggeplads! Den store ZARA butik på Strøget, nærmere bestemt. Og det må jeg gerne fortælle jer, for de er jo i gang med at bygge, og skulle faktisk gerne snart være færdige. Min kollega sagde endda, at han jo klart regnede med at se mine billeder på facebook, når nu jeg var så ivrig med kameraet. Anyway. ZARA er en fantastisk tøjbutik, og det der er sket på Strøget er, at de har opkøbt butikken ved siden af og nu udbygger helt vildt. Piger (og modebevidste drenge), glæd jer, det bliver formidabelt!
Jeg lærte også, hvordan man tjekker, at folk udfører deres arbejde ordentligt – hvordan man kigger på fliserne og føler på fugerne. Interessant. Og nå ja, så var der ikke nogen på byggepladsen, der talte andet end spansk, så jeg blev lige oplært i, hvordan man opfører sig overfor folk, der føler, man kun kommer for at kritisere. Smil og giv thumbs up – det er hemmeligheden bag et godt samarbejde. Så ved de, at man ikke står og overvåger og taler dårligt om deres arbejde. Og indrømmet, der er ikke noget mere stressende og irriterende, end når man bliver kigget over skulderen af andre.

 

 

byggeplads_ZARA_fliser
De helt nylagte fliser, der heldigvis lå rigtig pænt.

 

 

 

 

 

 

byggeplads_ZARA_besøg
De nysgerrige arkitekter på inspektion.

 

Ja, det måske mest spændende punkt er naturligvis det sidste. Jeg skulle jo gerne have jer til at læse det hele.

Jeg blev sendt ud til en stor tom bygning for at tage billeder af samtlige vægge, gulve og lofter i samtlige rum på samtlige etager. Det er grundig registrering! Der var som nævnt fem etager, og nok omkring 15 rum på hver etage, men det tog ‘kun’ 2 timer at gå det hele igennem. Det gjorde det væsentligt lettere, at jeg var alene i huset, på nær den kinesiske pige, der boede der (fordi hun holdt opsyn og lukkede pågående arkitektstuderende ind i tide og utide). I øvrigt var alle rum tomme, da huset trænger til en kærlig hånd, for nu at udtrykke mig pænt. Jeg startede på øverste etage med masser af sollys og hyggelige skrå vægge. Det hele var egentlig hyggeligt nok, men på et tidspunkt begyndte den der uro at røre på sig. Den uro der kun dukker op, når man er i et tomt og slidt hus, der mest af alt føles forladt (ja, man har vel set gyserfilm – jeg ved godt hvor det bærer hen!). Det er symmetrisk opbygget hus med en stor, flot trappe i midten. I hver ende af huset er der så en væsentlig mindre trappe, der sikkert har været forbeholdt tyendet i gamle dage. De her trapper var ikke særlig behagelige. Mest fordi, der ikke var noget lys, men også fordi, der ikke var noget lys… Voldsomt uhyggeligt! Nå, jeg bevægede mig fra øverste etage og nedad. Det gik strygende, og jeg mødte kun den kinesiske pige et par gange, hvor hun bød mig på en tynd kinesisk te.
Da jeg kom til kælderen (som er helt anderledes end de øvrige etager: lavloftet, mørk og ‘kælderagtig’) løb mit kamera tør for strøm. Et klart og tydeligt tegn på, at det var på tide at tage tilbage til tegnestuen, men nej. Jeg var simpelthen så heldig, at jeg kunne låne pigens kamera, og så bare putte mit eget sd-kort i. Utrolig sødt af hende, men det betød jo, at jeg måtte bevæge mig ned i kælderen.
I kælderen findes alle de her små, mørke og fugtige rum, hvorfra hele huset styres. Der var en masse store maskiner, der rumlede og bankede – sendte damp ud og spyede ild (eller, I ved hvad jeg mener). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Der var også et fint lille værelse, hvor den kinesiske pige holdt til og en masse opbevaring – med enormt mange sko og tasker. Flere sko og tasker end én person kan bruge – selv en pige (!). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Og så var der to rum, med indgang fra den samme lukkede dør, som jeg ikke vidste hvad var. Så det måtte jeg jo finde ud af. Jeg tog i håndtaget, hørte et alt for højt klik, der gav genlyd i hele huset. Jeg stivnede og kiggede mig omkring. Jeg var stadig alene med mit lille (nu lyserøde) kamera i hånden. Jeg sank mit spyt og trak mit vejr og åbnede døren på klem. Jeg stod nu med udsyn til et meget mørkt rum med en umiskendelig lugt af kinesisk buffet. Det var helt tydeligt et sted, hvor der boede nogen…

En raslen, en banken og en fugtig varme.

Jeg gik en lille smule i panik, for jeg havde ikke lyst til at overtræde nogen grænser og tage billeder af en anden persons ting, men på den anden side skulle jeg tage billeder til registreringen. Jeg tøvede i døren, og blev så pludselig opmærksom.

Ingen raslen, ingen banken. Kun fugtig varme.

Jeg vendte mig langsomt om.

Gisp!! Foran mig stod en høj kinesisk mand, med vådt hår og damp omkring sin meget lette slåbrok. Foran ham stod en ung dansk kvinde med et tændt kamera i den ene hånd, og dørhåndtaget til hans åbne ‘hoveddør’ i den anden. Jeg ved ikke hvad han tænkte om mig, men jeg tænkte: Fuck. Det her ser ikke særlig heldigt ud. Det tænkte han sikkert også.
Vi var begge en smule befippede over at møde nogen i kælderen, og han var tydeligvis lige kommet ud af badet, så han mumlede “Hi” og møvede sig enormt hurtigt og overraskende graciøst forbi mig og lukkede sin dør pænt men bestemt.

Så. Jeg fik altså ikke helt registreret samtlige rum, men det må simpelthen blive en anden dag, hvor der lige er nogen, der introducerer os først.