boligopgave

Skumskæreren, der kan redde din dag

Når man skal skære små ting ud i hvidt skum (polystyren – også kendt som flamingo) opstår der let problemer. Hvis man bruger en kniv, skal den være meget skarp for ikke at flosse materialet. Man skal i øvrigt også finde sig i en lyd, der er værre end bestik der trækkes ned over en tallerken – den går gennem marv og ben! Et andet problem er, at det er utroligt svært at skære det lige, og i en situation, hvor det man skærer ud skal bruges i en model, skulle man jo gerne kunne stole på størrelsen.

Mød skumskæreren – vores redning! En mega smart lille maskine, der hjælper én til at skære meget præcist i skum.

Da den egentlig brænder materialet, udvikles der nogle temmelig giftige gasser, derfor skal man huske udsugningen :)
Da den egentlig brænder materialet, udvikles der nogle temmelig giftige gasser, derfor skal man huske udsugningen

Der står én på hver afdeling på hver etage på skolen, så det er helt tydeligt en vigtig ting. Da jeg skulle lave min 1:500 model, brugte jeg skumskæreren, og det var jeg glad for. Det tog mig lige i underkanten af en time at skære de lidt over 100 små klodser ud med taghældning og det hele, men takket være maskinen blev de alle den rigtig størrelse

De over 100 små klodser til  modellen,
De over 100 små klodser til modellen.
1:500 oversigtsplan over boligopgaven
Modellen tæt på

Ferie, ferie, FERIE!

…Slap nu af du har fri og syng en glad melodi!

Ja gæt en gang, så skete det endelig – jeg har fået ferie! Fremlæggelserne tog 1,5 dage og var som altid hårde at komme igennem, men alle klarede det. På arkitektskolen har vi ikke skrevne eksamener eller lignende. Hos os laver vi fremlæggelser for at afslutte et semester, men selvom vi ikke skal læse en masse op, så er det mindst lige så hårdt og stressende.

Af en eller anden grund endte jeg med at være ret nervøs op til min fremlæggelse, så jeg synes faktisk ikke, det gik helt så godt, som det måske kunne have gjort. Det skal jeg nok lige øve mig på. Men min kritik var generelt god. Jeg hæftede mig især ved, at der blev sagt, at mine planer ikke kunne være løst bedre. Det var fantastisk, for jeg har virkelig brugt lang tid på dem, og det var noget af det, der interesserede mig meget. Udover det skulle mine boliger nok ikke have været lavet af tegl, men nærmere træ eller noget nyt og anderledes. Mine boliger er så små, at tegl bliver alt for hårdt og tungt til dem. Og det kan jeg jo kun give dem ret i. Jeg har ikke skænket det en tanke, men da de påpegede det, kunne jeg sagtens se det. Typisk, men trods alt positivt, at jeg var enig i deres kritik, og syntes den var både relevant og lærerig.

Efter de sidste fremlæggelser i dag brugte vi lige 15 minutter på at evaluere forløbet og give lærerne ris og ros. Der endte vi med en ret interessant diskussion, der meget godt beskriver skolen og dens forskellige afdelinger. Der var fra nogen et ønske om, at kritikken blev en smule hårdere. Der har været en tendens til, at alt bliver sagt meget rosende, og at meget lidt er dårligt. Det gør, at man let bliver forvirret over, hvornår man har lavet noget godt, og hvornår man ikke har, fordi kritikken lyder så ens.  Og det kan jeg også godt følge dem i. Det er svært, og det gør, at man selv skal tage meget mere stilling, end hvis de bare gav svaret. For det ønsker de ikke, lærerne, at give svaret. De ønsker at stille spørgsmål og at lede. Som vores ene lærer sagde:”Der er jo potentiale i det meste, hvis bare man løser det rigtigt, så vi ønsker bare at hjælpe jer med at finde det rigtige.” På afdeling 10, hvor jeg går, er holdningen at vi skal hjælpes til at finde vores egen stil. På andre afdelinger foregår det på en helt anden måde, der nærmest minder om mesterlære – hvis ikke du kan lide måden det foregår på, har du værsgo at skifte afdeling. Og det er der måske nogen, der er til, men jeg er helt klart mest til vores afdeling – heldigt nok, og jeg sætter stor pris på, at vi ikke alle forsøges formet til små kopier af lærerne eller marionetter, der kan udføre en andens arbejde, for så kan vi lige så godt gå ned og få os et fuldtidsjob som modelbyggere. Så behøver vi ikke tænke selv, og man sørger for at få en meget homogen bebyggelse i det ganske land. Det er ikke ønskværdigt. Den anderledes idé og det personlige præg, er det, der er med til at gøre byggerier helt unikke og fantastiske.

Men nok om det – nu er der så ferie, og jeg skal ikke tilbage til skolen før 1.september, hvor det hele bliver nyt og spændende. Eller, jeg skal lige derud i morgen til grillpølser, øl, sang og vild abedans.

Det kan måske komme lidt bag på nogen i forhold til hvordan jeg beskriver arkitektskolen, men vi får faktisk karakterer for det her projekt. Vi får dem i næste uge sammen med en udtalelse om semestret, og hvad vi skal fokusere på at dygtiggøre os i frem mod næste semester. Denne gang er det ekstra spændende og vigtigt, da den næste opgave er vores bachelor (!!!). Hvor er det vildt, at jeg allerede er nået dertil. Puh, men det vil jeg ikke tænke mere på nu. Jeg vil gå ud og nyde sommeren og friheden for en stund, og så vender jeg stærkt tilbage

 

Og der er printet!

foto 1

foto 2

SÅ skete det endelig. Det første milepæl er nået i boligprojektet. Jeg fik printet mine plancher!

3 stk. á 1066×800 mm. Nogle dejligt store sataner, som ikke en gang er så store, som nogle af dem, de andre kommer til at printe mandag. Men det er fantastisk at være færdig med den ene del, så mangler jeg bare at bygge modeller: én i 1:50 af selve boligen, og én i 1:500 af hele grunden med alle husene. Men jeg er næsten færdig med den første, som tager længst tid, så jeg er positiv.

Der er aflevering tirsdag kl. 16.00, så hele denne weekend har vi siddet en del på skolen og knoklet for at blive færdige. Der er også en del mennesker, vi ikke har set i snart 14 dage, så det bliver voldsomt interessant at se, hvad de kommer med

Fordi jeg har sådan nogle gode læsere, kan I helt eksklusivt få lov til at se mine plancher her. Jeg er ellers ikke meget for at vise dem, når jeg ikke har fremlagt endnu, men jeg synes, I skal have lov
Hvis I ser nogle fejl, må I bare LOVE mig, at I ikke kommenterer på det. Jeg gider nemlig ikke printe det hele ud igen. Det kostede alligevel 400 kr, og det er fordi, jeg kan printe et virkelig billigt (!) sted.

Når vi lige er inde på det med prisen på plancher, så er det frygteligt at tænke på, at man lægger så meget tid i noget og bruger så mange penge på det, når det kun skal bruges i 30 minutter. Det er selvfølgelig 30 vigtige minutter, men alligevel, man skal vist ikke tænke for meget over det…..

Nå, men jeg håber, I vil nyde det lille sneakpeak ind i mit projekt, og så vil jeg arbejde videre på modellen. Hav en dejlig søndag, og nyd vejret lidt for mig også!

To uger til!

I dag er der præcist to uger til projektet skal afleveres. Og jeg har stress. Så meget stress, at jeg valgte at lægge mig med feber og forkølelse hele weekenden, så alt jeg endte med var mere stress (!). Øv.

Så nu har jeg først virkelig travlt og sidder på skolen fra tidlig morgen til sen aften. Min kære mand derhjemme er tvunget til at underholde sig selv, da jeg bare tegner og tegner. For denne sidste del af projektfasen handler om at producere. Nu er det endelig slut med at lave ændringer (i hvert fald kun mikroskopiske, hvis det SKAL være), så alt skal laves, så andre kan forstå det.
I dag har jeg fået lavet min 1:500 situationsplan, hvilket faktisk har taget hele dagen, selvom jeg havde lavet det meste. Men det skal nusses om og gøres pænt, da vi har den sidste gennemgang på fredag. Der skal vi medbringe 5 tegninger, som vi har lavet så færdige som muligt, og så får vi kritik på den grafiske fremstilling, læsbarheden osv. Det er faktisk meget spændende, men det betyder også, at man skal have lavet mange tegninger færdige på kort tid. Puh!

Men ellers må jeg nok sige, at jeg må holde mig selv i en temmelig kort snor de næste 14-18 dage, så I får nok først nogle mere spændende indlæg efter den dato. Men jeg har en masse gode idéer til jer, så I må vente i spænding

God juni!

Tilbage til virkeligheden…

 

 

 

 

Efter den store rejse, har jeg nu været tilbage på skolebænken i lidt over en uge. Og det har godt nok været sløvt! Det har virkelig været svært at komme i gang med boligopgaven igen – og det på trods af, at jeg havde skrevet den fineste ‘velkommen hjem’ seddel til mig selv med opsummering på hele projektet. Men det er helt tydeligt, at jeg ikke er den eneste, der har det på den måde. De fleste dage har vi kun været omkring 10 personer på tegnesalen, og folk er gået tidligt hjem. Vi skal aflevere om 6 uger, så det er også så tilpas langt væk tidsmæssigt, at man ikke helt er nået til ’stresset’ på følelsesbarometeret. Men det skal nok komme! Det lover jeg jer. Og SÅ skal I bare se nogle frygteligt korte og stressede blogindlæg det kan føre med sig ..men den tid, den sorg.

Jeg har som sagt været lidt langsom i optrækket, men efter vejledning i går, er jeg nu på rette kurs, tror jeg. Så i dag har jeg lavet flere volumenstudier, og jeg har prøvet at sidde og tegne lidt på en plan over boligen indvendig.
I morgen skal vi have en dagslysworkshop, hvor vi skal fokusere på ét rum i vores bolig. Jeg har valgt mit store åbne, dobbelthøje køkken-alrum. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det

Jeg arbejder med to huse, der sidder sammen. Det ene er stort og tiltænkt en børnefamilie. Det andet er noget mindre og tiltænkt ældre, en enlig med ét barn, eller det kan evt. tilføjes det store hus for at udvide pladsen. Jeg prøver at arbejde med et meget åbent planprincip, hvor der faktisk næsten ikke er nogen vægge. Til gengæld vil møblerne kunne noget mere. F.eks. en reol, der kan blive til en ruminddeler, en sofa, der kan blive til individuelle sæder, en trappe, der kan indeholde opbevaring, mv. Det er pt. in the making

Det var en lille kort update fra skolen. Så må vi se, hvornår der kommer mere fra Japanturen

I need these!

Urbania lyshuse

I lørdags var jeg til min nieces fødselsdag hos min søster i Næstved (som også har en blog). Da faldt jeg over de her fantastisk fine huse til stearinlys, som de havde stående i vinduet. Jeg er VILD med dem! Derfor skyndte jeg mig hjem og googlede dem, og fandt frem til, at de kaldes Urbania Lyshuse, og er fra kähler. (Se dem her.) De findes i mange forskellige stile og udtryk, og en arkitektstuderende som mig, må da bare eje dem
…Når jeg får råd…

De tager udgangspunkt i huset som ikon, og de beskæftiger sig med den hjemlige hygge med glimtende vinduer og levende skygger. Personligt minder de mig om de aftenture min mor og jeg gik i mit barndomskvarter. Når man gik rundt og kunne kigge ind i folks oplyste stuer og se dem læse, se tv eller bare hygge sig. Det er én af de erindringerne, jeg har med mig, og som jeg kommer til at gøre brug af i vores næste opgave: Boligopgaven. ……Spoileralert! Den skal I nok snart få lov til at høre mere om