bebyggelsesplan

Østamager: den sidste uge

I uge 5 blev der fundet en vinder i konkurrencen om en helhedsplan for Østamager. Det var som nævnt desværre ikke os, men vi fik trods alt meget ros for vores hovedtanke om at lade Øresundsparken forblive en park. Den hovedtanke forsøgte vi at bringe med os til den næste opgave, som var at lave en bebyggelsesplan for området. Denne gang var det ikke en konkurrence, så vi måtte gerne tale om vores projekt

Her er teksten fra planchen, der siger det hele:

Helhedsplanen introducerer et grønt bælte, der strækker sig fra Nordhavn i nord til Kastrup i syd. Øresundsparken ligger i dette bælte og skal forholde sig til det overordnede træk. Med udgangspunkt i dette, kan man se Øresundsparken som bæltets grønne punktum. Den er, hvad navnet antyder – en park. Den skal flette sig ind i området og knytte sig til de omkringliggende grønne områder, med deres forskellige karakterer.1_1

For at anlægge bebyggelse i en park, arbejdes der med præmissen om at lave et så lille fodaftryk som muligt. Der anvises byggefelter i kanten af parken, hvor der inden for dem er stor udfoldelsesfrihed. Byggefelterne skal ikke ses som en adskillende barriere, men vil alligevel agere væg til metroen.
Hvert byggefelt har parkering i stueetagen, der ikke bebos grundet forurenings- og udsigtshensyn. Ved hver indkørsel laves hul gennem bebyggelsen, så den bliver gennembrudt og åbnes op. Det ellers rigide mønster af byggefelter brydes tre steder, hvor der ikke bygges. Disse steder fungerer som gennemgang for blød trafik samt offentlige pladser. De offentlige bygninger ligger ud til disse pladser og danner grundlag for liv og ophold.

Selve bygningsstrukturen tilføres et krav om en faldende skala mod syd. De laveste bygninger skal bygges ved siden af de eksisterende villaer, mens de højeste skal ligge ved metrostationen og den eksisterende erhvervsbygning nord for parken.

3_1

3_2

I parken anlægges et kuperet terræn for at skabe forskellige rum og nicher og for at undgå, at parken føles stor og tomt. Rummene korresponderer godt med resten af Amager, der også giver følelsen af hemmelige steder og muligheden for at gå på opdagelse. Terrænet skaber sammenhæng med området på den modsatte side af Amager Strandvej, hvor der i forvejen er anlagt en stor bakke. Øresundsparkens kuperinger er på den måde med til at skabe kontakt til vandet og de grønne områder generelt.
Da området ligger meget lavt i forhold til havet, er der stor risiko for oversvømmelse. Parkens terræn er med til at afhjælpe dette, da der skabes fordybninger, hvor vandet kan aflejres i perioder med regn. Dette er også med til at skabe liv og diversitet i parken, der derfor aldrig vil være helt den samme.

Stierne i parken er anlagt således, at der skabes udkig mellem bakkerne. Den store cykelforbindelse under metroen understreges ved en aksial cykelrute mod vandet og Kastrup Søbad. Den er en mulighed for at komme hurtigere frem, men samtidig føle storheden i området.

Amager Strandvej får lov at forblive, men den tilføres en dedikeret cykelsti, og vejbanerne adskilles af en bredt grønt bælte. Dette er med til at tage tempoet ud af vejen og gør krydsning lettere. Den tilførte Bøjlevej lægges helt ud til metroen for at undgå spildplads, og den gøres smallere og opfordrer dermed udelukkende til beboerkørsel.

 

 

6-ugers kurset har været en helt fantastisk rejse. Forud for kurset var jeg rimelig skeptisk, da kurser på Arkitektskolen har ry for at være noget, der bare skal overstås. Det er også altid der, man kan planlægge læge- og frisørtider, da man har tidlig fri osv. I det hele taget en rimelig useriøs cocktail. Men ikke dette kursus. Man må sige, at de er gået foran med et godt eksempel. Selvom det var første gang, dette kursus blev afholdt, har det været overordentligt vellykket og det virker også som om, alle har været glade for udbyttet.
Jo, det har været dødhårdt til tider, men aldrig mere end at vi kunne klare det. Det har nok afspejlet virkeligheden meget godt med de vekslende tider og forskellige arbejdspres.

Jeg vil vove at påstå, at jeg på disse seks uger er blevet godt rustet til at lave min bachelor. Jeg har fået nogle gode værktøjer, og det er gået op for mig, hvor hurtigt man kan få produceret materiale. Det er helt sikkert noget af det, jeg tager med mig videre til bacheloren – for det gør det meget nemmere at få god vejleding, hvis man selv kommer med noget.

 

Boligopgaven er begyndt!

Så er vi endelig kommet i gang med den føromtalte boligopgave, der fortsætter frem til semesterafslutningen i juli. Det er super spændende at komme i gang, og jeg har sådan glædet mig

Vi er pt. ved at skrive program til opgaven (mere om det senere), og så er de første planforsøg sat i gang. Som I ser på billederne er det MEGET low-tech Måske var det ikke helt, hvad I forventede at se, men sådan ser det faktisk ud i begyndelsen. Vi laver små, hurtige modeller af nogle koncepter, der skal afprøves og evt. en tuschtegning eller to.

Lige i dette tilfælde ser I på nogle idéer og udkast til koncepter for en bebyggelsesplan til det specifikke site i Lyngby, som vi arbejder med. Der er meget, der skal tages med i betragtning, når man prøver at placere bebyggelsen, men til at starte med, leger man bare. På fredag skule det gerne være blevet til en klarere idé om, hvordan jeg vil arbejde videre, men lige nu er det hele ét stort rod – og ja, også i mit hoved! Det er nok også derfor jeg er så træt her til aften….. Det er overraskende hårdt at koncentrere sig om sådan noget fra 10-16

Men jeg håber, I vil synes, det er sjovt at se den spæde start på et projekt. Bare tænk på, hvad det er blevet til om ½ år! Hvis I har nogen tanker om bebyggelsesplanerne, er de meget velkomne! Jeg skal trods alt have fundet ud af noget til på fredag…..