bachelor

Første gruppevejledning – nu sker der noget!

I går torsdag havde vi den første gruppevejledning til projektet. Alle var lidt spændt på, hvordan det kom til at foregå, for vi vidste ikke så meget andet, end at vi skulle medbringe tre små modeller hver. (De føromtalte hvide polystyrenklodser.)
Det gik over al forventning. Vi blev delt op i to grupper, så vi var ca. 7 på hvert hold, og så brugte vi ellers en time på at tale om vores modeller, tanker og idéer. Det var rigtig, rigtig brugbart, og jeg tror, de fleste gik derfra med en følelse af at være kommet et skridt nærmere ‘den gode idé’.

En af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra vejledningen, handler om den gode idé, man får, og hvordan man bearbejder den.
I mit arbejde med arkitektur har jeg altid ligget et sted i midten. Jeg har aldrig været rigtig dårlig, men heller aldrig genial. Mit arbejde har været konsekvent gennemsnitligt, og det er ok. Jeg kan skrive et helt indlæg om det med at afstemme sine forventningermed virkeligheden, men det må blive en anden gang. I hvert fald gik der en prås op for mig i går om, hvorfor jeg altid har ligget i midten:

Jeg vil for meget på én gang!

Vi snakkede længe om vigtigheden af at holde sit indgreb enkelt. At beslutte sig for at gøre én ting, og så gøre det helt. Ikke noget med at man gerne vil bygge opad, men så vil man egentlig også grave sig ned, for det vil være godt for… jeg ved ikke hvad. Man skal tage en beslutning, og så bare gøre dét.
Det var helt vildt, så rent det ramte mig. I kender måske følelsen, hvor der pludselig er et eller andet, der bare falder på plads. Det føltes virkelig sådan. Jeg er meget inspireret lige nu, og jeg håber følelsen kan holde weekenden over, så jeg også er i fuld firspring på mandag, hvor jeg planlægger at lave flere volumenstudier.
Nu har jeg de første 10 dage primært siddet og skrevet, tænkt og skitseret, men der sker altså et eller andet, når man ser det i model. Det er som om, det bliver mere konkret, og det bliver lettere at forestille sig, hvordan det kunne se ud i virkeligheden. Men det er vel sådan set også det, modellen skal kunne, så det er jo meget passende. Man kan bare godt glemme det lidt, når man sidder helt fordybet i sine analytiske tanker, om hvorvidt indgangen ligger bedst mod nord eller syd, eller om der er flest mennesker mellem 7 og 10 eller 12 og 15, osv. Det er rigtig godt at se en model, for så er det lettere at komme videre.

Så planen for denne opgave er nu, at jeg skal forenkle mine tanker og virkelig finde ud af, hvad det er, jeg synes, der er spændende på det her sted, og så bare gå med det.
Helt.
For hvis ikke man skal kunne gå all-in i sin Bacheloropgave, hvornår så?

 

IMG_20141030_171145
En lille hvid polystyrenmodel, der virkelig siger mig noget.

 

 

Første vejledning

Så er bacheloren for alvor i gang, da jeg i går fik første vejledning på min opgave. Jeg har fået Søren Arildskov som vejleder – den nye mand på holdet, og det tegner rigtig godt! Allerede fra første færd er han i stand til at fornemme hvilken type, man er. Jeg sad og lyttede lidt med, da en af de andre fik vejledning, og selvfølgelig er der nogen anbefalinger, der går igen, men han er også i stand til at give meget personlig og individuel vejledning. Hav venligst in mente, at han kun har mødt os meget kort før denne vejledning. Jeg synes, det er dybt imponerende, og det lægger op til et fantastisk samarbejde.

Den første uge har jeg brugt på at gennemgå den udleverede opgave og kvalificere den. Det betyder, at man går ind i opgaven, og på en måde gør den til sin egen. Jeg har kigget meget på husets indre og dets rumprogram. Hvad skal huset kunne, hvem er det til, og hvordan skal det kunne forandres. Jeg synes, det er rart at have lidt styr på det fra starten, så man har en idé om, hvad man vil med projektet, og hvad man skal arbejde hen imod.

Til vejledning blev jeg bekræftet i min beslutning om at starte med at kvalificere programmet. Det er som sagt en god måde at starte på – i hvert fald for mig.
Næste skridt bliver at lave volumenstudier. Vi har fået opgivet nogle mål på de rum, vi skal lave, og dem skal jeg have et rumligt overblik over. Jeg er startet med at lave nogle tegninger over, hvordan rummene kan ligge: Hvis alt er i ét plan, hvis det er et tårn, hvis det er hævet eller gravet ned, eller alt muligt andet, jeg kan forestille mig. I dag skal dette tages et skridt videre med en undersøgelse i model. Der er fremstillet nogle fine små polystyrenklodser, og disse skal agere rum i vores fælles 1:500 model af området. Det største problem med dette er, at vi er 4 om at dele modellen, så det skal lige koordineres, hvem der bruger modellen hvornår.

I morgen er der fællesvejledning for første gang. Til den skal der medbringes 3 skitsemodeller (hvide polystyrenklodser) og nogle tegninger  af hver idé, og så skal vi i fællesskab diskutere stedet og forslagene. Det er ret god måde at gøre det på, da man kan blive meget inspireret af andres idéer, eller evt. blive mere sikker på sin egen. Det glæder jeg mig til, men først skal jeg lige have fundet på de der 3 idéer

Hav en skøn dag!

IMG_20141023_150620
Fællesmodel 1:500. (ja, den fylder et helt bord!!)

 

Østamager: den sidste uge

I uge 5 blev der fundet en vinder i konkurrencen om en helhedsplan for Østamager. Det var som nævnt desværre ikke os, men vi fik trods alt meget ros for vores hovedtanke om at lade Øresundsparken forblive en park. Den hovedtanke forsøgte vi at bringe med os til den næste opgave, som var at lave en bebyggelsesplan for området. Denne gang var det ikke en konkurrence, så vi måtte gerne tale om vores projekt

Her er teksten fra planchen, der siger det hele:

Helhedsplanen introducerer et grønt bælte, der strækker sig fra Nordhavn i nord til Kastrup i syd. Øresundsparken ligger i dette bælte og skal forholde sig til det overordnede træk. Med udgangspunkt i dette, kan man se Øresundsparken som bæltets grønne punktum. Den er, hvad navnet antyder – en park. Den skal flette sig ind i området og knytte sig til de omkringliggende grønne områder, med deres forskellige karakterer.1_1

For at anlægge bebyggelse i en park, arbejdes der med præmissen om at lave et så lille fodaftryk som muligt. Der anvises byggefelter i kanten af parken, hvor der inden for dem er stor udfoldelsesfrihed. Byggefelterne skal ikke ses som en adskillende barriere, men vil alligevel agere væg til metroen.
Hvert byggefelt har parkering i stueetagen, der ikke bebos grundet forurenings- og udsigtshensyn. Ved hver indkørsel laves hul gennem bebyggelsen, så den bliver gennembrudt og åbnes op. Det ellers rigide mønster af byggefelter brydes tre steder, hvor der ikke bygges. Disse steder fungerer som gennemgang for blød trafik samt offentlige pladser. De offentlige bygninger ligger ud til disse pladser og danner grundlag for liv og ophold.

Selve bygningsstrukturen tilføres et krav om en faldende skala mod syd. De laveste bygninger skal bygges ved siden af de eksisterende villaer, mens de højeste skal ligge ved metrostationen og den eksisterende erhvervsbygning nord for parken.

3_1

3_2

I parken anlægges et kuperet terræn for at skabe forskellige rum og nicher og for at undgå, at parken føles stor og tomt. Rummene korresponderer godt med resten af Amager, der også giver følelsen af hemmelige steder og muligheden for at gå på opdagelse. Terrænet skaber sammenhæng med området på den modsatte side af Amager Strandvej, hvor der i forvejen er anlagt en stor bakke. Øresundsparkens kuperinger er på den måde med til at skabe kontakt til vandet og de grønne områder generelt.
Da området ligger meget lavt i forhold til havet, er der stor risiko for oversvømmelse. Parkens terræn er med til at afhjælpe dette, da der skabes fordybninger, hvor vandet kan aflejres i perioder med regn. Dette er også med til at skabe liv og diversitet i parken, der derfor aldrig vil være helt den samme.

Stierne i parken er anlagt således, at der skabes udkig mellem bakkerne. Den store cykelforbindelse under metroen understreges ved en aksial cykelrute mod vandet og Kastrup Søbad. Den er en mulighed for at komme hurtigere frem, men samtidig føle storheden i området.

Amager Strandvej får lov at forblive, men den tilføres en dedikeret cykelsti, og vejbanerne adskilles af en bredt grønt bælte. Dette er med til at tage tempoet ud af vejen og gør krydsning lettere. Den tilførte Bøjlevej lægges helt ud til metroen for at undgå spildplads, og den gøres smallere og opfordrer dermed udelukkende til beboerkørsel.

 

 

6-ugers kurset har været en helt fantastisk rejse. Forud for kurset var jeg rimelig skeptisk, da kurser på Arkitektskolen har ry for at være noget, der bare skal overstås. Det er også altid der, man kan planlægge læge- og frisørtider, da man har tidlig fri osv. I det hele taget en rimelig useriøs cocktail. Men ikke dette kursus. Man må sige, at de er gået foran med et godt eksempel. Selvom det var første gang, dette kursus blev afholdt, har det været overordentligt vellykket og det virker også som om, alle har været glade for udbyttet.
Jo, det har været dødhårdt til tider, men aldrig mere end at vi kunne klare det. Det har nok afspejlet virkeligheden meget godt med de vekslende tider og forskellige arbejdspres.

Jeg vil vove at påstå, at jeg på disse seks uger er blevet godt rustet til at lave min bachelor. Jeg har fået nogle gode værktøjer, og det er gået op for mig, hvor hurtigt man kan få produceret materiale. Det er helt sikkert noget af det, jeg tager med mig videre til bacheloren – for det gør det meget nemmere at få god vejleding, hvis man selv kommer med noget.

 

Bacheloropgaven er nu stillet

Så oprandt dagen, hvor bacheloropgaven blev stillet. Vi mødtes i et venligt og lyst lokale kl. 9.15 denne morgen og blev mødt af Knud (læreren, der var ansvarlig for de seks uger om Østamager). Vi fik her udleveret 4 tætskrevne sider – opgaveformuleringen med detaljer og afleveringskrav – og en kort peptalk til det videre arbejde. Opgaven må vi selv læse os til, men den er heldigvis velskrevet

Det hele var overstået meget hurtigt, og så var det tid til at tale om de mere praktiske ting. F.eks. hvem, der skal vejledes af hvem.
Inden vi valgte denne struktur sidste år, blev vi lovet, at vi som hold ville kunne fortsætte med to af vores tre vejledere fra andet år, så vi følte os i gode hænder. Det blev så pludseligt lavet om i dag, da det viser sig, at der faktisk kun er én af de tre lærere, der reelt har tid til det (trods alt) temmelig vigtige job: at vejlede os i vores bacheloropgave. Derfor er der hu-hej blevet tilknyttet en helt anden lærer, så vi kun ender med én af vores oprindelige lærere. Det er utroligt typisk for skolen, men overraskende positivt for os, da vi i løbet af 6-ugers kurset fik et støre og større ønske om at få blandet vejlederne – nye input og nye tanker. Så held i uheld, må man sige. (At det så var den lærer fra 6-ugers kurset, jeg syntes bedst om, gør det jo kun bedre) :).

Hele dette hurlumhej med vejledere slutter ikke her. Næ nej…
Vi fra den gamle afdeling 10, har hele tiden vidst, at vi ville få vejledning sammen. Det samme gør sig gældende for den gamle afdeling 3. Så er der bare det, at der også er startet et par stykker fra nogle andre afdelinger, og da vi mødtes i morges, vidste vejlederne ikke, hvor de skulle være. Det er virkelig dårlig stil fra ‘ledelsens’ side.
Vi fik jo i øvrigt også først besked om, hvor og hvornår opgaven blev stillet søndag aften kl. 19, men det er som man kan forvente. Der er mange gode ting ved Arkitektskolen, men det her er ikke en af dem.

Nå ja, den sidste irriterende ting er, at vejlederne ikke dukkede op med en plan over vejledninger, datoer osv. Det skal de først til at aftale nu….. Sig mig, vidste I ikke, at vi skulle i gang med bachelor? For så kunne vi da godt have fortalt jer det! Det er lidt et spild af tid, at vi ikke har en plan for den første uge. Bevares, jeg skal nok få tiden til at gå med noget konstruktivt, men det ville have slået tonen an for et godt forløb, hvis der havde været styr på det fra starten.

Ærgerligt.

Efter alt dette sidder I nu og tænker: Det er da meget godt og ærgerligt og alt det der, men hvad er opgaven!!? Blev det en zoologisk have, et fødehus eller måske en skøjtehal?
Nej, det gjorde det ikke. Det blev en overraskende almindelig opgave, der har enormt potentiale. Jeg er meget positiv!

Opgaven hedder: Et nyt kvarter.
Vi har fået tildelt et lille stykke af Øresundsparken (se billedet), hvor vi skal bygge et Pionerhus indeholdende mange forskellige aktiviteter. Det skal bygges som det første på grunden, og skal derfor være fleksibelt i sin brug.
Jeg kan selv sagt ikke fortælle jer så meget om mine tanker, da der pt. ikke er voldsomt mange, men I kan få et par citater fra opgavebeskrivelsen, så I kan fornemme, hvad det handler om.

IMG_20141020_124232
Arbejdsområde i Øresundsparken

“Et nyt kvarter skal bygges. Nye fundamenter støbes. Nye naboskaber etableres. Processen skal sættes i gang. Første spadestik skal tages. Men hvor og til hvad?”

“Med opgaven vil vi ganske enkelt spørge, om man kan forestille sig, at huset med sit gestalt og rumlige organisering kan give et troværdigt udtryk for en vision om et helt bykvarter?”

“Vi forestiller os, at huset i den første periode skal anvendes til at fortælle om planerne for bykvarteret.”

“Når de første indbyggere er flyttet ind i området, vil vi se, at Pionerhuset vil blive anvendt på nye måder. (…) Møderne vil ændre karakter. De første beboere vil benytte huset til at etablere og udvikle lokale projekter.”

 

Det bliver rigtig spændende at komme i gang, og jeg er som sagt meget positivt overrasket over opgaven. Den er forholdsvis fast, men giver alligevel utrolig stor mulighed for personligt præg. I dag handler det for mig om at få organiseret og ordnet, så arbejdet kan begynde. I morgen er planen så, at vi er nogle stykker, der tager ud og fotoregistrerer stedet for at komme i gang og for at have nogle at tale med om opgaven.

Jeg er i øvrigt også kommet til at sidde i en rigtig god bordgruppe, så jeg tror, at fremtiden er lys

 

Det Store Dilemma: hvilken praktikplads?

Som I måske kan huske fra et tidligere indlæg: Alt forandres, skal jeg til at lave min bachelor her efter sommerferien. Når den er overstået, skal jeg i praktik i det meste af et halvt år, og jeg glæder mig rigtig meget, men hvad skal jeg søge?

Som en af vores lærere gjorde os opmærksom på under en sjælden stille stund inden sommerferien, er der som udgangspunkt ingen dårlige praktikpladser. Selvom du måske skulle komme i praktik et sted, der ikke umiddelbart beskæftiger sig med det, du aller helst vil, så er erfaringen og oplevelsen stadig god. Du kan bruge det til noget uanset hvad, og det er faktisk en stor lettelse at huske på. For man kan let sidde her i sin isolerede sommerferieboble og få stress over, at man skal finde det helt perfekte sted, hvor de bare elsker én fra starten, og som laver lige præcis dét, man synes er mest interessant. For det kommer nok ikke til at ske. (Gør det, er det selvfølgelig bare ekstra fedt!) Man kommer sandsynligvis ud et sted, hvor de beskæftiger sig med lidt af hvert, og hvor man får prøvet nogle forskellige ting, og det lyder jo sådan set meget lærerigt.

Men her kommer så mit dilemma, som jeg på en måde lige har gjort meget mindre vigtigt, end jeg selv føler, det er…

Stor eller lille tegnestue?

På en stor tegnestue (ofte også en mere kendt tegnestue) har man mulighed for at komme til at arbejde med mange forskellige slags projekter. De har kapaciteten (og nok også likviditeten) til at tage både små og store projekter; konkurrencer og specialbestillinger. Der vil også være en rigtig god netværksmulighed, da man vil møde en masse mennesker – og det er helt essentielt for at få et job efter endt uddannelse.
De dårlige ting? På en rigtig stor tegnestue kunne jeg forestille mig, at en praktikant hurtigt bliver glemt eller sat til de ‘kedelige’ ting. Det kan være, man ender med at sidde og arbejde på en konkurrence hele sin praktiktid, eller endnu værre: bliver sendt ned i modelbygger-rummet og efterladt der i 6 måneder. Det er i store træk det, vi laver på skolen, og derfor er jeg ikke voldsomt interesseret i kun at lave det, når jeg skal i praktik.

Jeg vil gerne ud og mærke det rigtige arbejdsliv. Jeg vil møde nogle rigtige kunder og forsøge at opfylde alle deres ønsker. Jeg vil se et projekt blive til virkelighed og forsøge at følge med i byggepladsens mange fremmede ord. Det er selvfølgelig komplet urealistisk, men jeg har bare et kæmpe ønske om at komme ud og opleve, hvad arkitekterne også laver. På skolen lærer vi kun en brøkdel af arkitektens arbejde, men jeg har brug for at se den anden side.

På en lille tegnestue er projekterne ofte tilsvarende mindre og færre. Der vil være stor sandsynlighed for, at nogle af de små projekter skal virkeliggøres (jeg tænker villatilbygning eller carport) og i den forbindelse vil man kunne komme med ud og opleve byggepladsen, kunden og alle problemerne, der opstår i den fase. Da man ikke er så mange mennesker, vil det arbejde man udfører formentlig føles vigtigere. Man har lettere ved at lave noget meningsfyldt og få ansvar, fordi man i højere grad kan bruges som arbejdskraft, men dette medfører selvfølgelig også muligheden for at blive sat til at bygge modeller, fordi der netop mangler mandskab. Ved at der ikke er så mange ansatte, bliver man mere en del af holdet, og man kan nå at komme ind under huden på folk. Man får ikke kontakt til mange, men god kontakt til få. Og hvad er så vigtigst – kvantitet eller kvalitet?

Jeg hælder mest til at finde en mindre tegnestue, baseret på mine ovenstående overvejelser, men hvis nogle af jer har andre tanker eller evt. erfaringer, er jeg meget interesseret! Bare efterlad en kommentar herunder

Alt forandres

I dag udløber fristen for at ansøge om ny studieretning til næste semester. Alle på skolen skal søge, da hele studiestrukturen laves om og fornyes.

Dette betyder, at der ikke længere vil være 9 afdelinger og stor forvirring om, hvem der laver hvad og hvordan. Nu bliver alle uddannelserne underordnet et institut, så man opnår større forbindelse mellem uddannelse og forskning. Bachelorstuderende skal vælge mellem 4 nye uddannelser, mens kandidaterne kan vælge mellem 12.

Min nuværende studieleder har fået lov til at oprette ét af de fire bachelorprogrammer, som kommer til at minde utroligt meget om det, jeg laver nu. Derfor har jeg også valgt at søge ind her, da jeg er meget glad for min nuværende uddannelse.

Beskrivelse af den nye bacheloruddannelse:

Bacheloruddannelsen er en helhedsuddannelse. Vi arbejder med helheden og med detaljen, med form og med rum, med byens plan og med landskabets, med arkitekturens teknologier og med de teorier, der kan hjælpe os til at forstå det samfund, vi er en del af, og hvis fremtid vi skal forme rammerne til. Kort sagt har vi fat i det hele, i alle de værktøjer og faglige fokuseringer, som er nødvendige for at udvikle en arkitektonisk helhedstænkning.

Som udgangspunkt laves der en ny struktur, for at skabe større sammenhæng på bacheloren, så den bliver, hvad den hele tiden har skullet være: en grunduddannelse. Kandidaten bliver udvidet med flere muligheder, så der virkelig bliver tale om en specialisering.
Der er også en masse mindre ændringer, og i det hele taget er det meget forvirrende, hvad der kommer til at ske.

Til at starte med var vi alle meget skeptiske. Det er nok meget normalt, at man er om ikke bange så i hvert fald tilbageholdende over for så store forandringer, men vi var specielt nervøse, da vi skal afslutte vores bacheloruddannelse næste år. Efter mange møder og spørgsmål, har jeg endelig forstået, hvad det kommer til at betyde for mig, og jeg er blevet enig med mig selv om, at det kun er til min fordel.

1

 

Som det er nu, ser et år på bacheloruddannelsen sådan her ud (se billede ovenfor). De hvide felter er tid, man har på afdelingen, hvor ens lærere og vejledere, bestemmer hvad der foregår. Det kan være interne kurser og større eller mindre opgaver. Den tid bliver hele tiden afbrudt af obligatoriske kurser, der afholdes for hele ens årgang. Der har været stor kritik af dette, da kurserne mest af alt føles som en afbrydelse. De er nemlig ikke så gode til at sørge for en sammenhæng mellem det, der sker på kurset, og det vi laver ude på afdelingerne.

2

 

Dette er, hvad der kommer til at ske på den nye struktur. Hvert semester vil starte med en 6 ugers blok, hvor man har ét stort kursus, der kan handle om mange ting. Dette betyder, at hvad der før var f.eks. 4 forskellige kurser, der ikke hang sammen, nu bliver ét stort, der beskæftiger sig med flere forskellige ting, så det giver en større sammenhæng. Dette er jeg meget tilhænger af. Det betyder nemlig også, at den tid man har ude på (det bliver så ikke afdelinger, men) institutterne, ikke bliver afbrudt. Man vil også kunne se en større sammenhæng fra kurser til projekter. I min tegning herover, står der bachelor i 2. semester. Det er bare et eksempel på, hvordan mit tredje år vil kunne se ud, for på den nye ordning er der mere frihed end før. Der bliver mulighed for udveksling eller praktik i det ene semester og bacheloropgave i det andet.

Da jeg startede min uddannelse på den gamle studieordning, har jeg ret til at afslutte min uddannelse på selv samme. Det betyder, at hvis jeg vil, kan jeg fortsætte næste år med det første eksempel herover. Jeg vil få alle de kurser, jeg ellers ville have fået, og jeg vil lave min bachelor lige inden sommer. Der er bare det ved det, at da skolen ikke har råd til at køre to ordninger på samme tid, vil alle mine kurser blive erstattet af opgaver, jeg skal lave i stedet for f.eks. at få forelæsninger og lign. Det lyder jo ikke umiddelbart tiltrækkende.

3

Derfor vil jeg også vælge at afslutte min uddannelse på den nye studieordning. Det betyder i praksis, at jeg (naturligvis) skal lave en bacheloropgave, men det betyder også, at jeg kan komme i praktik! Yay
I teorien står det os frit for, om vi vil i praktik før eller efter bacheloropgaven, men vores afdelingsleder anbefaler os, at vi gør som ovenstående tegning viser. Det betyder altså, at jeg allerede skal lave min bachelor til efteråret og så kan komme i praktik til foråret! Det er helt fantastisk! Det giver en meget bedre mulighed for at få noget erhvervserfaring inden kandidaten, da det er meget normalt at gå ud og arbejde et år som studentermedarbejder på en tegnestue efter end praktikforløb. Det vil denne opstilling give de perfekte forhold til, og når vi er færdige med det, er vi mere end klar til at tage de sidste to år af uddannelsen, hvor vi specialiserer os.

Som I kan høre, er jeg meget entusiastisk omkring det hele nu, og jeg glæder mig meget til næste studieår, hvor der skal ske så meget nyt. Min eneste bekymring lige nu er bare, om jeg kommer ind på den retning, jeg vil. Alle vi, der skal starte på vores tredje studieår efter sommerferien, har fået mere eller mindre lovning på, at vi kan komme ind på vores 1. prioritet, såfremt vi vælger den pga. ønsker om at fortsætte med vejledere, vi har haft, eller emner, vi har beskæftiget os med før. Det er præcis det, jeg har gjort, så derfor er jeg også ret sikker på at komme ind. Men I kender godt følelsen. Man skal have det sort på hvidt, for at kunne slappe af, så det kan jeg ikke endnu.

Men… heldigvis er ansøgningen nu sendt, og så skal jeg bare vente på, at de manuelt får gennemgået samtlige af skolens elevers ansøgninger…(!)

Mon ikke det bliver efter min studietur til Japan