arkitekter

“Arkitekter går altid i sort tøj…”

Da jeg startede på skolen for snart to et halvt år siden, havde jeg aldrig hørt nogen tale om, at arkitekter kun går i sort tøj. Det ændrede sig hurtigt, jo mere jeg fik fortalt folk, hvad jeg studerer, og det viste sig, at der er overraskende mange mennesker, der mener, at vi kun har sort tøj på. Jeg går ud fra det primært er en ’sjov’ kommentar fra deres side, da jeg trods alt ikke vil påstå, at store dele af den danske befolkning ligger under for mytens magt.

10700289_10154839102480603_3747655145035099377_o
Denne illustration tager myten et skridt videre og insinuerer, at vi udover at være iklædt sort helst ikke skejer for meget ud på nogen som helst anden tænkelig måde

Men går arkitekter så kun i sort tøj?

Nej, og ja.

Selvfølgelig går vi ikke kun i sort tøj (jeg vælger at kategorisere mig selv og mine medstuderende som arkitekter, selvom vi i sagens natur er arkitektstuderende), selvom jeg må indrømme, at de mørke farver generelt er dominerende. Vi taler ikke om højhalsede Steve Jobs bluser og garbadinebukser, men der er måske noget om det. Eller måske er det egentlig Danmark, der har en svaghed for mørkt tøj. Gå en tur på Strøget en hvilken som helst eftermiddag, og du vil lægge mærke til, at de få mennesker, der ikke har iklædt sig danskens nationalfarve, stikker gevaldigt ud.

Strøget, one of the longest outdoor pedestrian shopping streets in the world.
En almindelig dag på Strøget i København. Det er ikke svært at få øje på afvigerne (de må vist være turister).

Men tilbage til det med arkitekterne. Allerede første gang jeg hørte udtrykket, tænkte jeg med det samme, at det var noget gammeldags pjat, og at det var der i hvert fald hverken grund til eller hold i. Det skulle ikke overgå mig at blive kaldt en ‘typisk arkitekt’, så jeg tog en hvid trøje på i skole, og fortrød det ganske hurtigt, da der er det med arkitektskolen – i forhold til f.eks. universitetet – at vi ikke kun sidder foran vores computere eller er til forelæsning. Bevares, det hænder da at vi finder os selv til en dødkedelig og alt for lang forelæsning med Carsten Thau om analfiksering i nutidens kunstværker, og ja, vi bruger computeren så meget, at vi glemmer at drikke vand og trække vejret, men vi tegner også skitser. Vi fedter rundt med kul og kridt, fedtfarver og akvareller. Vi skærer modeller og bliver dækket af både fnuller og semiætsende lim. Vi traver rundt mellem hinanden for at finde inspiration og går frem og tilbage mellem kantinen og tegnesalen med en kop kaffe der er dømt til at blive spildt, fordi SU-budgettet krævede en overfyldt kop. Så måske har der i tidernes morgen, før computerens indtog i arkitektens dagligdag, været en ganske naturlig og rationel grund til at holde klæderne mørke. Det er i øvrigt også den samme årsag, der gør sig gældende, når man kigger på mit valg af (sort) cykel: Man vil undgå at se snavset ud, selvom man ved, man er det

At skrive bedre om arkitektur

Dette indlæg kommer til at handle om, hvordan vi skal blive bedre til at skrive om arkitektur. Det tager udgangspunkt i et foredrag af Camilla Frederiksen, cand. mag. i dansk og praktisk formidling, som vi hørte sidste uge.

Arkitekterne skal ikke kunne alt. (Pyh!) Men det er der mange, der tror. Specielt arkitekterne selv. Opfattelsen på skolen er, at de ting, vi lærer som arkitekter, kan vi i teorien ’bare’ tage med over i andre fag, og så vil vi være fantastiske til det også. På nogen punkter er det naturligvis korrekt, men vi kan nok ikke alle være både arkitekter, designere, reklamefolk mv. på én gang.
Men vi KAN blive bedre til at kommunikere, så andre mennesker, kan forstå os.

Hvad er f.eks. en vertikal forbindelse mellem to horisontale planer?…
En trappe, naturligvis. Hvorfor skal det gøres til så meget mere, end det er? I nogle henseender kan det give mening at bruge den første sætning, men generelt er det noget, der bliver sagt, for at vi skal lyde klogere. Begavet tågesnak måske?

For arkitekter er generelt dårlige til at kommunikere med andre end dem selv. Og selvom nogle tænker:” Men hvornår skal arkitekter overhovedet kommunikere med nogen? Laver de ikke bare tegninger og modeller?” så er der mange steder, hvor kommunikation med omverdenen er vigtig. F.eks.

  • Opgaver
  • Konkurrencemateriale
  • Artikler
  • Forskning

Så her kommer den guide, vi fik,  for at blive bedre til at skrive (om arkitektur).

 

kommunikation

Argumentation:

Skab klarhed. Hvorfor er projektet godt? Hvad kan det?

1.Det vigtigste først

Konklusionen
Kom med 3 pointer
Hvorfor er det en god idé
Giv eksempler

2. Baggrund

3. Detaljer

Altså den omvendte nyhedstrekant, som mange måske kender fra skolen. Man skal sige det vigtigste først, derefter komme med baggrunden for historien/projektet og til sidst detaljer.

4. Læs situationen

Det interne sprog på skolen virker ikke nødvendigvis ude i det virkelige liv. Så drop den oppustede retorik (som eksemplet med trappen), og find i stedet et passende leje, hvori der også indgår fagsprog. Vi skal naturligvis heller ikke droppe vores fagord og begynde at tale babysprog i stedet. Det handler bare om, at man overvejer, hvilket publikum, man taler til.

5. Vis dit engagement

Vis at du vil noget – at du har noget på hjerte
Læn dig f.eks. henover bordet og vis interesse

6. Argumenter, argumenter

Start med et belæg: Hvad bygger afsenderen påstanden på?
Understøt med en hjemmel: Hvordan komme man fra belæg til påstand? (Er ofte implicit).
Påstand: Findes ved at indsætte ’derfor’.
De gode grunde til, at min idé er god, gør den bedre.

7. Omfavn modstand

Husk at påpege nogle dårlige ting.
Tænk: Hvad vil de angribe mig for? Og kom dem så i forkøbet ved at forklare det.

Her er et eksempel: Du skal købe en brugt bil. Sælgeren kan benytte sig af to fremgangsmåder:

  1. Den her bil er fantastisk. Den kører som en drøm, motoren er god, og det er virkelig en populær model.
  2. Den her bil er faktisk i rigtig god stand. Der er godt nok nogle småproblemer med udstødingen, men det kan nemt laves. Motoren kører til gengæld som en drøm, og så er det en ret populær model.

Hvilken sælger, ville du tro mest på? Formentlig nummer 2. Når du skal købe en brugt bil, forventer du naturligvis ikke, at den er 100 % i samme stand, som en ny. Derfor forventer du, at der er problemer. Det forventer du også, at sælgeren skal fortælle dig, så når han ikke gør det, virker det utroværdigt.

Skriveproces:

Det kan være svært at komme i gang med at skrive noget som helst. Man går og laver overspringshandlinger, venter på at inspirationen kommer, og finder sig selv siddende foran den tomme skærm med markøren blinkende i venstre hjørne. Det er frustrerende! Men det kan sagtens lade sig gøre at skrive.

  • Beslut dig for, at det her bliver godt.
  • Gør ikke som du har lært i skolen.

Det kan være enormt angstprovokerende at læse alt hvad der er at læse om et emne, og så bagefter sætte sig selv op til at skulle matche det. Selvfølgelig skal man lave research, men som hovedregel bør man gå i gang med at skrive fra dag 1. Skriv dine tanker ned om emnet og adskil produktion og revision.

Tænk på det som at adskille speeder og bremse. Hver gang du skriver noget (producerer), træder du på speederen. Hver gang du går tilbage og retter en sætning, stavefejl eller lign. (revision), træder du på bremsen. Man kan ikke køre, når man både træder på speederen og bremsen – de to skal være adskilt. Det gælder for alle skabende processer.

Så hvis man bare skal skrive, hvordan skal man så komme i gang??

1. Bare skriv – rå tekst

Prøv dette: Beslut dig for, at i dag vil du skrive i 10 minutter. Et tidsinterval, ikke et antal sider. Bare skriv. Hvis du sætter dig for at skrive et vist antal sider, eller med en vis kvalitet, bliver du som regel skuffet – og det er et nederlag. Hvis du derimod beslutter dig for at skrive i f.eks. 1 time, så er det meget lettere at få en succesoplevelse ud af det.

Her i den første fase handler det om den rå tekst. Der skal ikke rettes stavefejl. Der skal ikke rettes sætninger. Der skal skrives – hovedet skal tømmes. Sluk evt. for skærmen, mens du skriver, så du ikke kommer til at rette noget.

Hvis du slet ikke kan komme i gang, så prøv denne øvelse:

Sæt et stopur til 5 eller 10 minutter, og begynd så at skrive. Det er fuldstændigt ligemeget hvad du skriver, bare du skriver. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv det:” Og nu kan jeg ikke finde på noget at skrive.” Så pludselig kommer du på noget igen. Det er en virkelig god øvelse til at komme i gang.

2. Revideret tekst

Når du har skrevet alt det, du vil skrive, kan du gå i gang med at revidere det. Det er her, du skærer ind til benet og sletter alt det, der ikke er vigtigt for din pointe. Som hovedregel kan man slette 25 % af en tekst, uden det gør nogen indholdsmæssig forskel. Vi er nemlig rigtig gode til at gentage os selv. Igen og igen

Så i fase 2 arbejdes der med det indholdsmæssige.

3. Finpudset tekst

I den sidste fase finpudses teksten. Dvs. at der nu må rettes stavefejl; sætninger kan skrives om, så de lyder bedre og alt det der. Men det er altså først til aller sidst, ellers kan noget af skabelsesprocessen gå tabt.

4. Godt sprog

Det er vigtigt: at vide hvad du vil sige, og sige det i et klart og interessevækkende sprog.
Tænk på det som at få gæster. Læseren skal føle sig set.

5. Skriv så konkret, som emnet tillader

Ikke børnehavesprog, men læs situationen.

  • Skriv neutralt, ikke manipulerende.
  • Skriv struktureret – i sidste ende
  • Skriv meatsprog

”Sig hvad du vil sige, sig det, og sig hvad du har sagt”.
Altså, kom med en introduktion, tal, og kom til sidst med en konklusion/opsamling.

6. Skriv kortfattet

Husk de 25 % der kan fjernes. Gentag ikke dig selv. Skriv ikke, hvad læseren allerede ved.

7. HYSS = Hey You See So

  • Hey: Begynd altid med noget, der fænger øjet
  • You: Række ud efter modtageren
  • See: Pointerne, belæggene
  • So: Konsekvensen

8. Smag på sproget

Skriv mundtligt og tænk over, hvad du skriver. Læs teksten højt for dig selv og prøv at skrive på gehør. Prøv at læse denne sætning højt: Kan du lide oliven, Karoline Leth.
Den sætning ’smager’ godt. Det er noget med lydene i den specifikke sammenhæng, der fungerer ekstremt godt. Husk det, når du skriver.

9. Slut overbevisende

Lad historien bide sig selv i halen. Fremhæv dine pointer og slut af med et brag af en planlagt finale. Der er ikke noget værre, end en god fremlæggelse, der slutter med:” Øhm, ja. Det var så det, jeg ville sige…” Der er lagt så meget arbejde i resten, så slutningen skal leve op til det.

Det var så en lang smøre om kommunikation. Jeg håber, I har fået noget ud af det og er blevet bare en smule klogere. Personligt er jeg blevet meget inspireret til at forbedre min kommunikation. Dette er også én af grundene til, at jeg valgte at oprette en blog. Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan kommunikere mine idéer til ’almindelige’ mennesker. Det er trods alt som regel dem, der skal bruge mine værker og drage nytte af dem, så det er også dem, der er vigtige for mig.