Et shelter til en cyklist i Perpignan

 

 

 

 

 

 

Den anden opgave på 1. semester var en tre-ugers opgave, hvor vi for alvor blev kastet ud i det hele og fik prøvet kræfter med arkitektfaget.

Opgaven:

Opgaven var en indledende øvelse i at forgive rum ud fra nogle givne vilkår. Jeg fik Perpignan i Frankrig. Historien var, at man skulle planlægge et sted til overnatning for cyklende turister.
Når man stiger af cyklen om eftermiddagen for at overnatte, vil man stadig gerne være en del af den natur, man befinder sig i. Dog beskyttet for de mest udtalte gener; så der skal være ro, læ og en behagelig temperatur.

Program:

  • Rummet er til max. 4 personer, der skal overnatte.
  • Der skal være mulighed for at spise medbragt mad i tørvejr
  • Møblering skal være en del af rummet
  • Der er ikke: toilet, køkken, andre sanitære installationer i selve rummet

Besvarelse:

Perpignan har et relativt let tilgængeligt klima, hvor man i teorien kan overnatte under åben himmel uden problemer. Derfor valgte jeg at finde noget specielt ved det pågældende sted, jeg kunne fremhæve og arbejde med. Stedet lå ved en skrænt ud til vandet, så udsigt blev min prioritet. Samtidig ville jeg også give mulighed for selv at vælge, om man ville se solen stå op eller gå ned fra sit sovested. At skabe luftgennemstrømning for at nedkøle rummet på de til tider varme nætter var også vigtigt.

Jeg arbejde altså ud fra tre selvopstillede kriterier:

  • Udsigt
  • Valgmuligheder – diversitet
  • Luftgennemstrømning

Mit bud på et shelter blev således et komplekst anlæg med mange forskellige sovekabiner. De er udformet som tragte for at indfange selv en let brise. De peger i forskellige retninger og har forskellige bredder og højder, så den overnattende selv kan vælge sin naturoplevelse.
Et oplevelsesmæssigt element i sig selv er også, at man skal klatre op til kabinerne. Det gør, at dette sted ikke er ét, man lige sådan glemmer.

shelter_1shelter_3

Skriv et svar

Why ask?