Sjov

“Arkitekter går altid i sort tøj…”

Da jeg startede på skolen for snart to et halvt år siden, havde jeg aldrig hørt nogen tale om, at arkitekter kun går i sort tøj. Det ændrede sig hurtigt, jo mere jeg fik fortalt folk, hvad jeg studerer, og det viste sig, at der er overraskende mange mennesker, der mener, at vi kun har sort tøj på. Jeg går ud fra det primært er en ’sjov’ kommentar fra deres side, da jeg trods alt ikke vil påstå, at store dele af den danske befolkning ligger under for mytens magt.

10700289_10154839102480603_3747655145035099377_o
Denne illustration tager myten et skridt videre og insinuerer, at vi udover at være iklædt sort helst ikke skejer for meget ud på nogen som helst anden tænkelig måde

Men går arkitekter så kun i sort tøj?

Nej, og ja.

Selvfølgelig går vi ikke kun i sort tøj (jeg vælger at kategorisere mig selv og mine medstuderende som arkitekter, selvom vi i sagens natur er arkitektstuderende), selvom jeg må indrømme, at de mørke farver generelt er dominerende. Vi taler ikke om højhalsede Steve Jobs bluser og garbadinebukser, men der er måske noget om det. Eller måske er det egentlig Danmark, der har en svaghed for mørkt tøj. Gå en tur på Strøget en hvilken som helst eftermiddag, og du vil lægge mærke til, at de få mennesker, der ikke har iklædt sig danskens nationalfarve, stikker gevaldigt ud.

Strøget, one of the longest outdoor pedestrian shopping streets in the world.
En almindelig dag på Strøget i København. Det er ikke svært at få øje på afvigerne (de må vist være turister).

Men tilbage til det med arkitekterne. Allerede første gang jeg hørte udtrykket, tænkte jeg med det samme, at det var noget gammeldags pjat, og at det var der i hvert fald hverken grund til eller hold i. Det skulle ikke overgå mig at blive kaldt en ‘typisk arkitekt’, så jeg tog en hvid trøje på i skole, og fortrød det ganske hurtigt, da der er det med arkitektskolen – i forhold til f.eks. universitetet – at vi ikke kun sidder foran vores computere eller er til forelæsning. Bevares, det hænder da at vi finder os selv til en dødkedelig og alt for lang forelæsning med Carsten Thau om analfiksering i nutidens kunstværker, og ja, vi bruger computeren så meget, at vi glemmer at drikke vand og trække vejret, men vi tegner også skitser. Vi fedter rundt med kul og kridt, fedtfarver og akvareller. Vi skærer modeller og bliver dækket af både fnuller og semiætsende lim. Vi traver rundt mellem hinanden for at finde inspiration og går frem og tilbage mellem kantinen og tegnesalen med en kop kaffe der er dømt til at blive spildt, fordi SU-budgettet krævede en overfyldt kop. Så måske har der i tidernes morgen, før computerens indtog i arkitektens dagligdag, været en ganske naturlig og rationel grund til at holde klæderne mørke. Det er i øvrigt også den samme årsag, der gør sig gældende, når man kigger på mit valg af (sort) cykel: Man vil undgå at se snavset ud, selvom man ved, man er det

Fra storskrald til comic art

En gang for nogle år siden, fandt jeg en sød lille hvid stol i storskrald, som jeg bare var nødt til at tage. Jeg elsker storskrald – også lidt for meget, hvis du spørger min kæreste. Men. Jeg elsker idéen om gratis ting, som jeg kan få lov til at ændre på og lave om. Så har det heller ikke betydet noget specielt, hvis man gør noget forkert. Det var jo skrald i forvejen

Nå, men den her stol var som sådan ok, bare ret slidt. Der manglede lidt maling hist og her, og den skulle i hvert fald vaskes grundigt. Min plan blev at give stolen nyt liv ved at beklæde den med en form for collage.
En tegneseriecollage! Ja, hjemme ved mig er vi en smule nørdede. Ikke nørdede nok til at kunne føre lange samtaler om superhelte og deres kræfter, men nørdede nok til at omgive os med comic-art. Man bliver så glad af at kigge på det, plus det tilfører lidt magi til hverdagen.

Nå, jeg gik ned i den fantastiske butik, der ligger på Skindergade, kaldet Faraos Cigarer og købte de ældste og billigste tegneserier, jeg kunne finde.

IMG_3730

IMG_3728

Jeg valgte at lade være med at nævne formålet med mit køb, da jeg ellers var lidt nervøs for reaktionen. En anden af mine venner, der er stor tegneseriefan, var i hvert fald ikke tosset med min idé om at klippe bladene i tusind stykker. Men det gjorde jeg, og så fandt jeg min tapetklister frem og begyndte at beklæde stolen. Jeg klippede alle stykker i den samme bredde, så udtrykket ville blive ens.

IMG_3729

IMG_3727

Det gik op for mig, at det var en lidt besværlig opgave, da der er mange små runde dele på stolen, som skal have lidt ekstra opmærksomhed, når man limer papir på.

Det tog ret lang tid, men det var det hele værd, synes jeg! Så nu er vi de glade ejere af en sød lille comic-art stol, som er for lille til at sidde på

IMG_3920

IMG_3919

IMG_3918

Japanske papirballoner

Da jeg var i Japan kom jeg til at købe nogle papir-luftballoner, fordi de var så flotte som de hang i butikken. Det var først, da jeg skulle købe dem, at det gik op for mig, at jeg jo nok selv skulle samle dem, når jeg kom hjem. Nåh ja, tænkte jeg, det klarer jeg jo nok. Hvor svært kan det være? … Ja gæt selv!

IMG_3255
Brugsanvisningen til luftballonerne.
IMG_3256
Ja, jeg kunne jo selv have forudset, med mit efterhånden store kendskab til japanske engelskkundskaber, at en sådan brugsanvisning kun ville stå på japansk. Længe leve forklarende billeder!
IMG_3253
De tre luftballon-samlesæt var pakket meget pænt ind, og havde heldigvis overlevet hele Japanturen uden store mén.
IMG_3275
Jeg var fortrøstningsfuld og gik i gang. Jeg kunne jo i hvert fald godt klippe alle delene ud. Det var trods alt lige til at forstå

IMG_3257Som ovenstående billede viser, hvis man finder luppen frem, var der en masse små flapper, der skulle bøjes, for at kunne lime ballonen sammen. Og det var faktisk mit største problem. Det havde hjulpet gevaldigt på det hele, hvis ikke jeg var udstyret med velmenende, vestlige arbejdshænder. De er nok lige et par handskenumre større end den gennemsnitlige japaner, så det var en værre pillearbejde. Og så kom jeg til at skulle lime og til sidst binde det sammen. Fik jeg nævnt at det var svært at bøje de der flapper? Ja, det var jo så ingenting i forhold til at få l*rtet til at 1: hænge sammen (og blive ved med det), 2: at binde de der sindssygt små snore sammen, så det hele så lige og elegant ud, mens jeg var smurt ind i lim på alle fingre, og ikke havde arme nok til at holde på alting. I forhold til det blev resultatet nu overraskende godt, og som jeg sidder her og kigger på dem, er jeg ret glad for, at jeg brugte de fleste af mine juniaftener på at bande over lidt papirklip. IMG_3268 IMG_3293 foto (1) De er af det japanske mærke Kuralica, som man ikke umiddelbart kan købe andre steder end i Japan, så det er jo ret ærgerligt. Konceptet er temmelig sjovt og nyskabende: bevægeligt papirlegetøj. Luftballonerne har en snor i bunden, som, når man hiver i den, får ballonen til at stige til vejrs. På hjemmesiden kan I se andre, ret geniale, papirfolderier som man nok ikke lige selv var kommet i tanke om at lave. Link til hjemmesiden – på japansk.

Hjemmelavede Hay-puder

 

hayHvis I lige som jeg godt kan lide de fine puder fra Hay, men synes prisen er en kende i overkanten, så kan I lave jeres egne! – agtigt.

Der er selvfølgelig noget lidt mere lækkert ved at have de rigtige, men på budget synes jeg selv, det her er et godt alternativ for at få stilen.

Jeg vil ikke lave en guide til, hvordan man syr (den kan I evt. finde her), men bare komme med lidt inspiration og billeder fra dagens arbejde.

Stoffet til min hjemmelavede ‘Hay-pude’ er den billige filt fra Stof2000. Hvis man rigtig skal forkæle sig selv, kunne man måske finde en filt i en lidt bedre kvalitet, da den her hurtigt bliver lidt slidt at se på. Det er også milevidt fra den ægte vare, men på budget fungerer det faktisk helt ok, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger på mine gamle puder.

Knapperne har jeg fundet i City Sycenter på Fiolstræde, men dem kan man sikkert finde mange steder. Ellers har Stof2000 nogle ‘overtræksknapper’ man kan købe, hvor man så selv skal finde det stof, man vil overtrække sine knapper med.

Puderne er nogle jeg har købt i Søstrene Grene for 100 år siden, hvor der var et andet betræk på. Nu blev de fornyet! Og det gode ved at lave puderne selv? Man kan HELT selv bestemme sine farvekombinationer.

 

IMG_3651

 

Inden jeg gik i krig. Puder, stof og knapper ligger klar!

IMG_3653

Jeg ejer ikke en symaskine, så man må klare sig med det, man har. Og tålmodighed. Ret meget tålmodighed.

IMG_3654

Men se hvor fin den blev!

IMG_3655

Her set sammen med den anden pude, jeg også fik lavet.

Jeg er typen, der ikke kan lade være med at købe stofrester, hvis jeg ser noget flot, så nogle gange bliver jeg overrasket over, hvad jeg har liggende i gemmerne. Stoffet på den anden pude var en sådan overraskelse, men den passer faktisk rigtig fint ind til resten af puderne

IMG_3656

Næste skridt? At finde ud af hvordan både puderne og jeg kan være i sofaen på samme tid

Kameralir og had på UPS!

Så kom mine kamerating endelig hjem! Jeg skrev jo om min første oplevelse med et kamerastativ den anden dag, så nu har jeg fået mit eget! Jeg har købt det meste af det fra et polsk website, så det var lidt spændende. Men alt ser rigtig godt ud, og jeg glæder mig til at få kigget mere på det!

Det blev sendt med UPS, og der gik kun 4 dage fra det blev sendt fra shoppen til det var i København. At UPS så ikke kan finde ud af at levere, og at deres danske kundeservice er en engelsktalende mand, der helt tydeligt sidder i Indien, var knapt så fedt. Ja, jeg er pænt irriteret på dem. De skulle levere pakken i fredags, og der VAR nogen hjemme, da de kom. Men de kunne tydeligvis ikke finde ud af at ringe på vores dørklokke, for jeg fik bare at vide, at der ikke havde været nogen hjemme. GRRR!!

Så i dag har jeg været på tur til Glostrup. UPS kan nemlig ikke hverken: ringe til dig, så du kan vise dem vej ind til din lejlighed – som de så tydeligt ikke kunne finde; aflevere din pakke hos nogen andre/et afhentningssted, så man slipper for selv at hente pakken på deres lager. Først med s-tog og så en god rask cykeltur ud til et lastbiloverrendt industrikvarter, hvor jeg bestemt ikke var velkommen. Men jeg fik da udleveret min pakke, og jeg kom også hjem igen…så det var jo en succes…… Min oplevelse med UPS: ikke en succes.

Men indholdet er en succes!

 

HOYA filter kit
SIRUI ballhead G-20
Triopo GT-3232X8C Tripod

Jeg GLÆDER mig til at tage det i brug. Jeg skal i hvert fald have det med på studieturen til Japan. Men det kommer I snart til at høre om

Jeg håber, I har haft en skøn solskinsdag!

 

 

Bethlehemskirken som ramme om 1. forsøg på lang eksponeringstid

 

 

Under analysen af Bethlehemskirken (læs mere her) fik jeg mulighed for at låne et kamerastativ for første gang. Det giver nogle fantastiske muligheder, for at eksperimentere med lang eksponeringstid, som jeg indtil videre kun har læst om.

Og jeg kan kun sige: jeg er helt solgt! Min verden er lige blevet udvidet med et hav af muligheder for at tage fede billeder…. og disse er bare de første – for jeg har nemlig lige bestilt mit eget stativ!

f/4,5; 1/1250 s; ISO 800; 18-55 mm

I need these!

Urbania lyshuse

I lørdags var jeg til min nieces fødselsdag hos min søster i Næstved (som også har en blog). Da faldt jeg over de her fantastisk fine huse til stearinlys, som de havde stående i vinduet. Jeg er VILD med dem! Derfor skyndte jeg mig hjem og googlede dem, og fandt frem til, at de kaldes Urbania Lyshuse, og er fra kähler. (Se dem her.) De findes i mange forskellige stile og udtryk, og en arkitektstuderende som mig, må da bare eje dem
…Når jeg får råd…

De tager udgangspunkt i huset som ikon, og de beskæftiger sig med den hjemlige hygge med glimtende vinduer og levende skygger. Personligt minder de mig om de aftenture min mor og jeg gik i mit barndomskvarter. Når man gik rundt og kunne kigge ind i folks oplyste stuer og se dem læse, se tv eller bare hygge sig. Det er én af de erindringerne, jeg har med mig, og som jeg kommer til at gøre brug af i vores næste opgave: Boligopgaven. ……Spoileralert! Den skal I nok snart få lov til at høre mere om

 

Så har jeg også prøvet at tegne et vandland!

 

 

 

 

I dag sluttede det ugelange Rhino-kursus, som tidligere omtalt. På et sådant kursus ville vi normalt have haft en opgave med fra vores lærere, som vi så skulle lave i det nye program. Men ikke denne gang. Derfor blev vores kursus-lærere nødt til at finde på en opgave til os, og som I nok har regnet ud på nuværende tidspunkt var det et

VANDLAND

Fantastisk opgave Det sker så godt som aldrig, at vi får lov til at skeje fuldstændigt ud og bare lege. Men det er sket i denne opgave. Billederne I ser, er taget direkte fra programmet, og er altså ikke på nogen måde renderede eller redigeret. Opgaven gik ud på at bruge programmets redskaber, og der er derfor ikke taget hensyn til små bagateller som sikkerhed, virkelighed og tyngdekraft.
Det skal også siges, at hele vandlandet er lavet på 2 dage, så jeg er selv meget godt tilfreds!