En byggeplads og en (næsten) tom bygning

Uge 2 af praktikken har budt på nye oplevelser og anderledes opgaver.

  • Jeg har rettet tegninger til for en bygningskonstruktør og lært hvad KS betyder.
  • Jeg har fundet referencer og gode idéer til et firmas nye butik og profil og har lært at rød som udgangspunkt er en dårlig farve at bruge.
  • Jeg har besøgt en byggeplads og lært hvordan man taler med folk, der kun taler spansk.
  • Jeg har fotoregistreret hvert eneste rum i en stor tom bygning på 5 etager, der ikke var helt tom alligevel.

 

byggeplads_ZARA
En byggeplads med hjelm, sikkerhedssko og hele gearet.

Med sådanne punkter hører vist et par forklaringer – det er vel derfor I er her!

KS betyder kvalitetssikring. Når man har tegnet sine tekniske tegninger færdig, sender man dem til ‘en ven’ som kigger dem igennem for fejl. Eller, ikke fejl som sådan. Man skulle gerne selv have stavet korrekt og sat de streger, der skal sættes, men det sker, at man stirrer sig blind på en tegning, så man pludselig ikke kan overskue, om det giver mening for andre. På det tidspunkt er det godt at få andre til at kigge på det, så de kan stille relevante spørgsmål og rette de mest graverende fejl.

Ja. Rød. Jeg ved ikke helt, hvad der er med rød, men det må være noget med, at det er en meget kraftig farve med en stærk signalværdi. Pointen er, at man skal tænke sig grundigt om, før man bruger den farve i forbindelse med sit firma og brand.

Jeg har besøgt en byggeplads! Den store ZARA butik på Strøget, nærmere bestemt. Og det må jeg gerne fortælle jer, for de er jo i gang med at bygge, og skulle faktisk gerne snart være færdige. Min kollega sagde endda, at han jo klart regnede med at se mine billeder på facebook, når nu jeg var så ivrig med kameraet. Anyway. ZARA er en fantastisk tøjbutik, og det der er sket på Strøget er, at de har opkøbt butikken ved siden af og nu udbygger helt vildt. Piger (og modebevidste drenge), glæd jer, det bliver formidabelt!
Jeg lærte også, hvordan man tjekker, at folk udfører deres arbejde ordentligt – hvordan man kigger på fliserne og føler på fugerne. Interessant. Og nå ja, så var der ikke nogen på byggepladsen, der talte andet end spansk, så jeg blev lige oplært i, hvordan man opfører sig overfor folk, der føler, man kun kommer for at kritisere. Smil og giv thumbs up – det er hemmeligheden bag et godt samarbejde. Så ved de, at man ikke står og overvåger og taler dårligt om deres arbejde. Og indrømmet, der er ikke noget mere stressende og irriterende, end når man bliver kigget over skulderen af andre.

 

 

byggeplads_ZARA_fliser
De helt nylagte fliser, der heldigvis lå rigtig pænt.

 

 

 

 

 

 

byggeplads_ZARA_besøg
De nysgerrige arkitekter på inspektion.

 

Ja, det måske mest spændende punkt er naturligvis det sidste. Jeg skulle jo gerne have jer til at læse det hele.

Jeg blev sendt ud til en stor tom bygning for at tage billeder af samtlige vægge, gulve og lofter i samtlige rum på samtlige etager. Det er grundig registrering! Der var som nævnt fem etager, og nok omkring 15 rum på hver etage, men det tog ‘kun’ 2 timer at gå det hele igennem. Det gjorde det væsentligt lettere, at jeg var alene i huset, på nær den kinesiske pige, der boede der (fordi hun holdt opsyn og lukkede pågående arkitektstuderende ind i tide og utide). I øvrigt var alle rum tomme, da huset trænger til en kærlig hånd, for nu at udtrykke mig pænt. Jeg startede på øverste etage med masser af sollys og hyggelige skrå vægge. Det hele var egentlig hyggeligt nok, men på et tidspunkt begyndte den der uro at røre på sig. Den uro der kun dukker op, når man er i et tomt og slidt hus, der mest af alt føles forladt (ja, man har vel set gyserfilm – jeg ved godt hvor det bærer hen!). Det er symmetrisk opbygget hus med en stor, flot trappe i midten. I hver ende af huset er der så en væsentlig mindre trappe, der sikkert har været forbeholdt tyendet i gamle dage. De her trapper var ikke særlig behagelige. Mest fordi, der ikke var noget lys, men også fordi, der ikke var noget lys… Voldsomt uhyggeligt! Nå, jeg bevægede mig fra øverste etage og nedad. Det gik strygende, og jeg mødte kun den kinesiske pige et par gange, hvor hun bød mig på en tynd kinesisk te.
Da jeg kom til kælderen (som er helt anderledes end de øvrige etager: lavloftet, mørk og ‘kælderagtig’) løb mit kamera tør for strøm. Et klart og tydeligt tegn på, at det var på tide at tage tilbage til tegnestuen, men nej. Jeg var simpelthen så heldig, at jeg kunne låne pigens kamera, og så bare putte mit eget sd-kort i. Utrolig sødt af hende, men det betød jo, at jeg måtte bevæge mig ned i kælderen.
I kælderen findes alle de her små, mørke og fugtige rum, hvorfra hele huset styres. Der var en masse store maskiner, der rumlede og bankede – sendte damp ud og spyede ild (eller, I ved hvad jeg mener). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Der var også et fint lille værelse, hvor den kinesiske pige holdt til og en masse opbevaring – med enormt mange sko og tasker. Flere sko og tasker end én person kan bruge – selv en pige (!). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Og så var der to rum, med indgang fra den samme lukkede dør, som jeg ikke vidste hvad var. Så det måtte jeg jo finde ud af. Jeg tog i håndtaget, hørte et alt for højt klik, der gav genlyd i hele huset. Jeg stivnede og kiggede mig omkring. Jeg var stadig alene med mit lille (nu lyserøde) kamera i hånden. Jeg sank mit spyt og trak mit vejr og åbnede døren på klem. Jeg stod nu med udsyn til et meget mørkt rum med en umiskendelig lugt af kinesisk buffet. Det var helt tydeligt et sted, hvor der boede nogen…

En raslen, en banken og en fugtig varme.

Jeg gik en lille smule i panik, for jeg havde ikke lyst til at overtræde nogen grænser og tage billeder af en anden persons ting, men på den anden side skulle jeg tage billeder til registreringen. Jeg tøvede i døren, og blev så pludselig opmærksom.

Ingen raslen, ingen banken. Kun fugtig varme.

Jeg vendte mig langsomt om.

Gisp!! Foran mig stod en høj kinesisk mand, med vådt hår og damp omkring sin meget lette slåbrok. Foran ham stod en ung dansk kvinde med et tændt kamera i den ene hånd, og dørhåndtaget til hans åbne ‘hoveddør’ i den anden. Jeg ved ikke hvad han tænkte om mig, men jeg tænkte: Fuck. Det her ser ikke særlig heldigt ud. Det tænkte han sikkert også.
Vi var begge en smule befippede over at møde nogen i kælderen, og han var tydeligvis lige kommet ud af badet, så han mumlede “Hi” og møvede sig enormt hurtigt og overraskende graciøst forbi mig og lukkede sin dør pænt men bestemt.

Så. Jeg fik altså ikke helt registreret samtlige rum, men det må simpelthen blive en anden dag, hvor der lige er nogen, der introducerer os først.

 

Bacheloropgaven = bestået!

Jep, som I nok har regnet ud fra den ellers meget komplicerede overskrift, bestod jeg min bacheloropgave!! Fed fed fed følelse

På mandag starter et nyt kapitel fyldt med ny frygt og fortvivlelse, men forhåbentlig også læring, spændende oplevelser og søde nye mennesker. Jeg starter hos Årstiderne Arkitekter som praktikant og skal være hos dem frem til juli. Jeg glæder mig utroligt meget, og det er lige hvad jeg har brug for nu – at komme ud i ‘den rigtige verden’ og lære og suge til mig.

Herunder kan I se min ophængning fra eksamen. På et eller tidspunkt vil der også dukke et indlæg op, hvor I kan læse mere indgående om opgaven. Indtil da: nyd den – den har kostet hele min opsparing

IMG_20150122_141201
Den samlede ophængning inden eksamen.

 

Bacheloropgaven er…. afleveret!

Ja, det er sket. Jeg har afleveret min bachelor i dag.
Af en eller andet ukendt årsag endte jeg med (igen) at være i god tid med både print og modeller. Det havde jeg på ingen måde regnet med i sidste uge, hvor alt pegede på, at jeg var håbløst bagud. Måske er det bare måden folk snakker om deres projekter og planer på, men jeg var virkelig stresset. Men. Sådan forholdt det sig tilsyneladende ikke, så jeg kunne gå hjem fra skole i går – til ordentlig tid, og komme igen i dag ca. 10.30. På det tidspunkt oversteg min søvn fra én enkelt nat klart den samlede søvnmængde i lokalet siden søndag. Der var endda et par stykker, der ikke havde været hjemme siden søndag. (Det er i dag tirsdag, så de havde i hvert fald været oppe i 48 timer.) Der var også en temmelig fæl lugt i lokalet, da ingen havde tænkt på at lufte ud. At jeg så kom anstigende op ad formiddagen, rimelig frisk af sind og udseende, var ikke populært, så jeg skyndte mig ned og aflevere og kørte så hjem igen. (Hvilket heller ikke var populært blandt de tilbageværende, utroligt stressede mennesker, der skulle aflevere inden kl. 14.)

Men sådan gik det altså til at jeg fik afleveret opgaven. Så skal jeg bare øve fremlæggelsen og have den overstået på torsdag d. 22. Jeg glæder mig usigeligt meget! Det er som om hele mit liv lige nu er delt op efter hvad der skal ske inden torsdag, og så resten af mit liv. Det bliver rart med en lidt længere tidshorisont og en følelse af igen at være en del af samfundet

Et sneak-peak på modellerne :)
Et sneak-peak på modellerne

Østamager: den sidste uge

I uge 5 blev der fundet en vinder i konkurrencen om en helhedsplan for Østamager. Det var som nævnt desværre ikke os, men vi fik trods alt meget ros for vores hovedtanke om at lade Øresundsparken forblive en park. Den hovedtanke forsøgte vi at bringe med os til den næste opgave, som var at lave en bebyggelsesplan for området. Denne gang var det ikke en konkurrence, så vi måtte gerne tale om vores projekt

Her er teksten fra planchen, der siger det hele:

Helhedsplanen introducerer et grønt bælte, der strækker sig fra Nordhavn i nord til Kastrup i syd. Øresundsparken ligger i dette bælte og skal forholde sig til det overordnede træk. Med udgangspunkt i dette, kan man se Øresundsparken som bæltets grønne punktum. Den er, hvad navnet antyder – en park. Den skal flette sig ind i området og knytte sig til de omkringliggende grønne områder, med deres forskellige karakterer.1_1

For at anlægge bebyggelse i en park, arbejdes der med præmissen om at lave et så lille fodaftryk som muligt. Der anvises byggefelter i kanten af parken, hvor der inden for dem er stor udfoldelsesfrihed. Byggefelterne skal ikke ses som en adskillende barriere, men vil alligevel agere væg til metroen.
Hvert byggefelt har parkering i stueetagen, der ikke bebos grundet forurenings- og udsigtshensyn. Ved hver indkørsel laves hul gennem bebyggelsen, så den bliver gennembrudt og åbnes op. Det ellers rigide mønster af byggefelter brydes tre steder, hvor der ikke bygges. Disse steder fungerer som gennemgang for blød trafik samt offentlige pladser. De offentlige bygninger ligger ud til disse pladser og danner grundlag for liv og ophold.

Selve bygningsstrukturen tilføres et krav om en faldende skala mod syd. De laveste bygninger skal bygges ved siden af de eksisterende villaer, mens de højeste skal ligge ved metrostationen og den eksisterende erhvervsbygning nord for parken.

3_1

3_2

I parken anlægges et kuperet terræn for at skabe forskellige rum og nicher og for at undgå, at parken føles stor og tomt. Rummene korresponderer godt med resten af Amager, der også giver følelsen af hemmelige steder og muligheden for at gå på opdagelse. Terrænet skaber sammenhæng med området på den modsatte side af Amager Strandvej, hvor der i forvejen er anlagt en stor bakke. Øresundsparkens kuperinger er på den måde med til at skabe kontakt til vandet og de grønne områder generelt.
Da området ligger meget lavt i forhold til havet, er der stor risiko for oversvømmelse. Parkens terræn er med til at afhjælpe dette, da der skabes fordybninger, hvor vandet kan aflejres i perioder med regn. Dette er også med til at skabe liv og diversitet i parken, der derfor aldrig vil være helt den samme.

Stierne i parken er anlagt således, at der skabes udkig mellem bakkerne. Den store cykelforbindelse under metroen understreges ved en aksial cykelrute mod vandet og Kastrup Søbad. Den er en mulighed for at komme hurtigere frem, men samtidig føle storheden i området.

Amager Strandvej får lov at forblive, men den tilføres en dedikeret cykelsti, og vejbanerne adskilles af en bredt grønt bælte. Dette er med til at tage tempoet ud af vejen og gør krydsning lettere. Den tilførte Bøjlevej lægges helt ud til metroen for at undgå spildplads, og den gøres smallere og opfordrer dermed udelukkende til beboerkørsel.

 

 

6-ugers kurset har været en helt fantastisk rejse. Forud for kurset var jeg rimelig skeptisk, da kurser på Arkitektskolen har ry for at være noget, der bare skal overstås. Det er også altid der, man kan planlægge læge- og frisørtider, da man har tidlig fri osv. I det hele taget en rimelig useriøs cocktail. Men ikke dette kursus. Man må sige, at de er gået foran med et godt eksempel. Selvom det var første gang, dette kursus blev afholdt, har det været overordentligt vellykket og det virker også som om, alle har været glade for udbyttet.
Jo, det har været dødhårdt til tider, men aldrig mere end at vi kunne klare det. Det har nok afspejlet virkeligheden meget godt med de vekslende tider og forskellige arbejdspres.

Jeg vil vove at påstå, at jeg på disse seks uger er blevet godt rustet til at lave min bachelor. Jeg har fået nogle gode værktøjer, og det er gået op for mig, hvor hurtigt man kan få produceret materiale. Det er helt sikkert noget af det, jeg tager med mig videre til bacheloren – for det gør det meget nemmere at få god vejleding, hvis man selv kommer med noget.

 

Østamager: uge 5

Ugens opgave var at lave en helhedsplan for Østamager, som med et enkelt, stort greb skulle løse en masse konflikter i området. Ydermere var opgaven en konkurrence, der blev bedømt af lærerne fredag kl. 13-15. Som til rigtig konkurrence måtte vi ikke overvære bedømmelsen, og vi fik heller ikke lov til at fortælle noget som helst om vores projekt, så det ophængte materiale skulle tale for sig selv.
Her er teksten fra planchen, som siger det hele:

Amager Øst er et underligt broget sted i forhold til dets omgivelser og den sociale sammensætning. Det virker tilfældigt sammensat og uddateret, men er samtidig noget, der gør området helt særligt. Dette karaktertræk ses som noget positivt, men skaber en usammenhængende befolkning uden lokalfølelse.

Ved hjælp af en arkitektonisk oprustning af velvalgte nedslag, ønskes lokalfølelsen styrket, mens det særegne bevares. Naturen, og i særdeleshed vandet, trækkes ind i området og flettes ind i det eksisterende. Området bindes sammen på ny – dels gennem infrastrukturelle ændringer og dels ved etablering af mødesteder.

De centrale veje tilføres oplevelsesmæssige kvaliteter, og nye cykelruter etableres. En gå-/cykelrute langs kysten øger adgangen til vandet og de små ’hemmelige’ områder. Ruten trækkes ind i landet og bevæger sig tillige langs metroen. Dette øger metroens værdi for de lokale, og opbløder samtidig det skel, den skaber i området. Ruten danner en ring om Amager Øst, som er med til at binde området sammen. Der ligges vægt på det oplevelsesmæssige, og ruten snor sig langsomt gennem landskabet og opfordrer til ophold.
Cykelruten langs Amager Strandvej opgraderes til et højt tempo med to spor i hver retning og mulighed for overhaling. Denne skaber større sammenhæng mellem Amager og resten af København, og giver grobund for et mindre bilfokuseret samfund.

To steder genetableres de gamle vandkanaler, for at øge områdets tilhørsforhold til vandet. Kanalerne vil også fungere som LAR (Lokal Afledning af Regnvand), da dette er et stort problem på det flade Amager. Samtidig vil kanalerne give mulighed for en opblomstring af mødesteder, der vil styrke lokalfølelsen. Kanalerne kan ses som stilken på et blad, der forgrener sig ud i området og skaber liv.

De to nedslagssteder, der her eksemplificeres, er omdannelse af Øresundsparken samt en omstrukturering af Amager Strandvej.
Amager Strandvej er i dag en stor barriere mellem land og vand. Den føles uoverkommelig og svær at krydse, og der er tung trafik med højt tempo. Dette ændres ved at omlægge vejbanerne og etablere et opholdsområde imellem. Der laves rabatter mellem alle vejbaner, og parkering flyttes til midten af vejen for at øge sikkerheden og mindske trafikale problemer. Der etableres flere fodgængerfelter, og de mange rabatter og opholdsområder gør det lettere og mere indbydende at krydse vejen til fods. Ud mod vandet omdannes den eksisterende sti til en promenade, der snor sig langs stranden og opfordrer til aktivitet. Disse forholdsvis små tiltag er sammenlagt med til at bløde vejen op og gøre den mere indbydende.

Øresundsparken omdannes til en mere lokal park, der ses i forlængelse af de meget offentlige rekreative områder ved både Femøren, Tiøren og Strandparken. Den etableres for at give et sted til de lokale, der skaber liv og lyst. Området forlænges mod syd med en uddannelsespark, idrætsfaciliteter og ungdomsboliger. Dette skaber et trækpunkt for resten af landet og vil være med til at sætte stedet på landkortet. Samtidig skal parken føles lokal og små pavilloner spredes ud i til mere eller mindre permanente aktiviteter. Man kan forestille sig små pop-up butikker, caféer, udstillinger eller måske uddannelsesbrug.

I fremtiden kan man forestille sig en udbygning af det nordlige erhvervsområde, der kan få karakter af Kødbyen. Et trækplaster for området efter kl. 16, samt en kobling mellem Amager og resten af København. Når Benzinøen og Kløvermarken udbygges, vil dette område kunne danne ramme om et centrum og mødested, der binder det hele sammen.

Helhedsplanen for området med tekst og diagrammer
Renderinger, planer og snit over to udvalgte områder

Vi vandt desværre ikke konkurrencen, men vi fik meget ros for at lade Øresundsparken forblive en park. I uge 6 skal alle grupper arbejde videre med vinderforslaget som baggrund og derfra udvikle deres eget bebyggelsesforslag.

Østamager: uge 4

Tiden går stærkt, når skolearbejdet hober sig op. Jeg tænker med længsel tilbage på uge 4, hvor vi trods alt havde tid til at sove.
I uge 3 blev vores 2D samplinger til 3D modeller, og vi begyndte at forestille os, at det var en by, vi så på bordet. I uge 4 tog vi så skridtet videre og dykkede for alvor ned i den abstrakte model.

Opgaven gik i uge 4 ud på, at vi skulle omdanne 3D modellen til en digital 3D model, som vi kunne gå rundt i (med en lille digital mand, selvfølgelig). Her skulle vi finde nogle interessante uderum, som skulle skildres i en visualisering. Selve bygninger skulle så som en hvid papmodel, da fokus lå på de udendørs.

Og her er ugens arbejde

1

2

3
Min kreation, der fik meget ros for sin stemning og nerve

4

Den tredje uge af året

Nu er luften efterhånden ved at gå af ballonen. Til gennemgangen fredag talte hver gruppe mindre end 10 minutter, og alle sad og gabte og ville hjem. Men hvorfor nu det?….

Den tredje uge af det seksugers kursus om Østamager er overstået. Det var en meget anderledes uge – ikke bare i forhold til de foregående uger – i det hele taget. Opgaven var utroligt abstrakt og vi har været voldsomt frustrerede det meste af ugen. Det har alle.
Opgaven gik i al sin enkelthed ud på at tage udgangspunkt i et mindre tildelt område (jeg var i gruppe 4, så vores område var nr. 4) og lave samplinger over det. Samplinger? Hvad er nu det, tænker du måske, og minsandten om vi ikke også tænkte netop det.
En sampling er en slags abstrakt collage. Det er billeder, der lægges oven i hinanden; vrides, forstørres, formindskes og inverteres. Man kan gøre lige hvad man vil, og man skal helst ikke tænke over det. Der skal ikke være nogen plan eller dybere mening, det skal bare samples til man synes, det ser flot ud. Så det brugte vi hele den første dag på. Troede vi. For vi havde selvfølgelig tænkt for meget over det. Vores produkter var fine, men de så konstruerede ud. Derfor besluttede vi at droppe alt, hvad vi havde lavet, og lave nogle nye. Denne gang sørgede vi dog for at placere hjernen på en stol ved siden af, som vi ikke kunne nå

Det lyder umiddelbart ikke som den store udfordring at lave noget, når man ikke skal tænke over det, men det er overraskende svært. Vi har nu brugt de sidste to år på at få indprentet hvordan man får idéer og laver noget, der giver mening. Vi er vant til, at man ikke kan komme med et produkt uden at kunne argumentere for, hvorfor det ser lige præcis sådan ud. Det er umådeligt svært sådan at lægge fra sig på én dag, men jeg synes egentlig, det blev ok. Der var dog ikke meget tilbage at genkende fra område 4, så på det punkt virkede det ligemeget.

IMG_3874
De fire samplinger i printet version.

Denne uge var som nævnt tidligere virkelig én, der trak tænder ud. Det var både pga. den ret udfordrende opgave med samplinger, men også tempoet og arbejdsbyrden. Helt klart den hårdeste uge endnu.

Efter vi havde færdiggjort samplinger tirsdag, skulle vi vælge to ud, som vi skulle lave i model. Pladen skulle være 500 mm x 500 mm, så den blev faktisk ret stor. Vores hold havde besluttet at laserskære alt, så det blev ens, så hele tirsdag aften brugte vi på at gøre skærefilen færdig til onsdag. Vi var heldigvis hurtigt ude, så vi blev de første, der fik skåret. Det betød, at vi kunne sidde og samle model hele onsdagen, mens nogle af os samtidig kunne arbejde lidt videre med de andre tegninger, der også blev forlangt.

Det fantastiske ved laserskårede modeller er, at de bliver helt præcise. De er enormt lette at samle på det punkt, og de bliver sindsygt smukke. Det dårlige ved den slags modeller er, at når man har fået det skåret, står man med en stor plastikpose fyldt med bittesmå stykker træ, som man skal finde ud af at samle rigtigt. En meget hyggeligt, men også svært puslespil.

 

Men vi fik det heldigvis samlet, i modsætning til de stressede grupper, der stadig var i gang med at lime 5 minutter før fremlæggelsen

IMG_3877Til selve fremlæggelsen skulle vi have printet de fire valgte samplinger, to snit et sted fra bebyggelsen og to visualiseringer af udsigten fra de to valgte steder. Det ene skulle være en arbejdsplads og det andet en bolig. Det var voldsomt interessant, da vi skulle omsætte vores 2D tegninger til 3D modeller. Vi brugte lang tid på at sidde og tale om de muligheder, vi havde. Hvad skulle være højt, lavt og hvordan? Det her ligner lidt en bygning, og det her kunne være en plads. Hvad nu hvis det her går ud over? Osv osv. Det var nok det aller sjoveste ved hele opgaven Men vi var desværre så trætte fredag, at vi alle havde svært ved at sætte pris på de spændende kommentarer, vi fik med fra lærerne.

En rigtig fed uge med en øjenåbner af en anden verden. Sådan her kan man også gøre det, og det er rigtig godt at have med til bacheloren – selvom vi måske ikke nødvendigvis vil gøre brug af det. IMG_3880

Uge 2 med Østamager

Så gik der næsten to uger alligevel. Tja, det er det der sker, når man arbejder hårdt. Og hårdt det har det været at starte. Fra at kunne lave lige hvad jeg ville, når jeg ville, skal jeg nu igen til at indrette min krop og mit liv på en fast hverdag med skole fra 9 til 17. Puh! Men det bliver vel bedre

Uge 2 handlede også om Østamager (læs om uge 1 her), men denne gang hele området i stedet for de små, vi fik tildelt sidst.
Opgaven gik ud på at fremstille 12+ kort over området med forskelligt fokus. Ét skulle vise infrastruktur, ét de grønne områder, ét de særlige områder osv. Nogle kort var ligetil, mens andre nødvendigvis måtte være enormt subjektive – for hvornår er noget f.eks. særligt? Der var også andre af denne slags kort, så selvom alle 8 grupper i princippet lavede de samme kort, var slutresultaterne utroligt forskellige.
I uge 1 kom vi ret tæt på de enkelte dele ved at måle veje og finde hushøjder ved at tælle mursten. Uge 2 handlede mere om at få det store overblik og at sætte sig ind i stedet som et hele. Hver gang man skifter skala, så at sige, ser man noget andet eller opdager en ny sammenhæng. Det er også en generel regel, hvis man sidder fast i et projekt. Skift skala, så sker der nok noget nyt

Det kan være ret kedeligt at fremstille kort, da vi praktisk talt sad med næserne trykker flade mod computerskærmen hver dag hele ugen. Vi skulle ikke ud og se noget, vi skulle bare producere, producere, producere. Men egenetlig er det også meget rart en gang i mellem bare at få lov til at arbejde. Der er rigeligt grunde til at stoppe op og tænke meget, men her var der ikke tid til det. Så det var faktisk en meget interessant proces at prøve. Dermed ikke sagt at jeg gad at lave kort hver dag resten af mit liv, men det var en god afveksling

Denne uge (uge 3) er vi meget mere abstrakte og det bliver svært at fortælle jer, hvad det egentlig handler om. Men jeg vil give det et forsøg en af dagene, når vi har fået den afsluttende kritik.