Archims dage som I kender det, er talte

Ja, du læste rigtigt. Archim bliver lavet om. Nok ikke lige med det første, men med tiden. Jeg har ikke behov for at have en blog mere, og vil heller ikke have tid til det. På et tidspunkt vil jeg ændre sidens opsætning, så det bliver en oversigt over mit arbejde og opgaver i stedet for en blog med hyggelige indlæg. Siden archim.dk vil derfor komme til at fungere mere som et online cv.
Tak for al jeres støtte og velvillighed til at læse mine skæve indlæg – det har været berigende og givende.

Vi ses på den anden side

Travlt på tegnestuen

Mandag morgen har vi altid et mandagsmøde, som det meget opfindsomt er blevet kaldt, hvor vi får lidt info om den kommende uge, og hvad der er sket af store ting i den forgangne. Nogle gange er der endda et lille oplæg om et projekt, et fagspecifikt emne eller andet. Denne mandag blev mødet holdt af selveste chefen, da tegnestuelederen var på ferie. Budskabet var klart: tegnestuen har travlt. Meget travlt.

Alle blev opfordret til at hjælpe hinanden så meget som muligt, og han så helst, at der ikke var nogen, der gik hjem til tiden (!). Dette betyder så, at jeg har været her ret meget. Jeg har endda snart sparet to hele fridage op.

Det betyder også, at vi søger en masse medarbejdere – arkitekter og konstruktører, nye og gamle. Så hvis du kender nogle dygtige af slagsen, er der muligheder for ansættelse nu.

Der er stadig gang i en masse renovering, og lydklippet fra et par uger siden er mere relevant end nogensinde. Desværre. Men det fortsætter jo heldigvis kun til juni, som de siger. Så det er en skøn udsigt for fremtiden…

På tegnestuen er renoveringen stort set færdig nu. Sidste fredag blev den nye trappe indviet med champagne, jordbær og chokolade, og lettelsen og glæden blandt de ansatte, var til at tage og føle på. De har næsten ventet på den trappe siden oktober, så det var på høje tid at det skete.

IMG_20150317_093131

IMG_20150317_093233

IMG_20150320_134921

 

Revit er et hit!

Efter to dage på revitkursus, fik jeg det her ud af programmet:

IMG_20150227_120222

Jeg har selv tegnet huset helt fra bunden og sat alting ind. Det er så vildt, så hurtigt det kan gøres.

I denne uge har jeg arbejdet mig lidt dybere ind i programmet, og er begyndt at indse præcis HVOR genialt det egentlig er. Vi skal aflevere et gennetegnet projekt næste fredag, med planer, snit, opstalter, renderinger og diverse skemaer over arealer, antal møbler osv. Med andre tegneprogrammer ville det ikke kunne lade sig gøre, men med Revit kan det sagtens nås. Jeg er jo næsten færdig nu

Men det må I vente med at se til næste uge. God weekend.

Revitkursus med perfekt timing

Endnu nogle spændende dage er gået på tegnestuen, men fra i dag, torsdag, er jeg tilbage på skolebænken for at blive ekspert i (endnu) et tegneprogram. Jeg og en anden praktikant skal undervises i 12 dage, og som Will påpegede (én fra tegnestuen), havde han kun fået 2 dage i sin tid, så han forventer store ting fra os.

Fremragende.

Første dag har budt på generel introduktion til programmets opbygning og muligheder, og så er vi så småt gået i gang med at tegne et hus. Jeg så egentlig ikke frem til dette kursus, for nu var jeg lige begyndt at falde til på tegnestuen, men det bliver meget bedre, når jeg kan programmet. Revit er det eneste, de tegner i hos Årstiderne, så jeg kan bruges til meget mere, når jeg kan hjælpe med modellerne. I øvrigt hader jeg at være uvidende omkring sådanne ting, så jeg suger alt til mig i disse dage

Nå ja, og så er de netop gået i gang med renoveringen af 1. sal – jeg sidder på 2. sal. Det larmer så meget, at man skal råbe til folk og holde på kaffekoppen. (Videoens billede er overhovedet ikke vigtigt – der skal lyd på!)

 

Ja, så I kan nok høre, at jeg egentlig ikke er så ked af at være lidt væk fra tegnestuen. Jeg håber bare, at de kan klare, hvad der klares skal på de næste to uger, mens jeg bliver ekspert. Win win!

En byggeplads og en (næsten) tom bygning

Uge 2 af praktikken har budt på nye oplevelser og anderledes opgaver.

  • Jeg har rettet tegninger til for en bygningskonstruktør og lært hvad KS betyder.
  • Jeg har fundet referencer og gode idéer til et firmas nye butik og profil og har lært at rød som udgangspunkt er en dårlig farve at bruge.
  • Jeg har besøgt en byggeplads og lært hvordan man taler med folk, der kun taler spansk.
  • Jeg har fotoregistreret hvert eneste rum i en stor tom bygning på 5 etager, der ikke var helt tom alligevel.

 

byggeplads_ZARA
En byggeplads med hjelm, sikkerhedssko og hele gearet.

Med sådanne punkter hører vist et par forklaringer – det er vel derfor I er her!

KS betyder kvalitetssikring. Når man har tegnet sine tekniske tegninger færdig, sender man dem til ‘en ven’ som kigger dem igennem for fejl. Eller, ikke fejl som sådan. Man skulle gerne selv have stavet korrekt og sat de streger, der skal sættes, men det sker, at man stirrer sig blind på en tegning, så man pludselig ikke kan overskue, om det giver mening for andre. På det tidspunkt er det godt at få andre til at kigge på det, så de kan stille relevante spørgsmål og rette de mest graverende fejl.

Ja. Rød. Jeg ved ikke helt, hvad der er med rød, men det må være noget med, at det er en meget kraftig farve med en stærk signalværdi. Pointen er, at man skal tænke sig grundigt om, før man bruger den farve i forbindelse med sit firma og brand.

Jeg har besøgt en byggeplads! Den store ZARA butik på Strøget, nærmere bestemt. Og det må jeg gerne fortælle jer, for de er jo i gang med at bygge, og skulle faktisk gerne snart være færdige. Min kollega sagde endda, at han jo klart regnede med at se mine billeder på facebook, når nu jeg var så ivrig med kameraet. Anyway. ZARA er en fantastisk tøjbutik, og det der er sket på Strøget er, at de har opkøbt butikken ved siden af og nu udbygger helt vildt. Piger (og modebevidste drenge), glæd jer, det bliver formidabelt!
Jeg lærte også, hvordan man tjekker, at folk udfører deres arbejde ordentligt – hvordan man kigger på fliserne og føler på fugerne. Interessant. Og nå ja, så var der ikke nogen på byggepladsen, der talte andet end spansk, så jeg blev lige oplært i, hvordan man opfører sig overfor folk, der føler, man kun kommer for at kritisere. Smil og giv thumbs up – det er hemmeligheden bag et godt samarbejde. Så ved de, at man ikke står og overvåger og taler dårligt om deres arbejde. Og indrømmet, der er ikke noget mere stressende og irriterende, end når man bliver kigget over skulderen af andre.

 

 

byggeplads_ZARA_fliser
De helt nylagte fliser, der heldigvis lå rigtig pænt.

 

 

 

 

 

 

byggeplads_ZARA_besøg
De nysgerrige arkitekter på inspektion.

 

Ja, det måske mest spændende punkt er naturligvis det sidste. Jeg skulle jo gerne have jer til at læse det hele.

Jeg blev sendt ud til en stor tom bygning for at tage billeder af samtlige vægge, gulve og lofter i samtlige rum på samtlige etager. Det er grundig registrering! Der var som nævnt fem etager, og nok omkring 15 rum på hver etage, men det tog ‘kun’ 2 timer at gå det hele igennem. Det gjorde det væsentligt lettere, at jeg var alene i huset, på nær den kinesiske pige, der boede der (fordi hun holdt opsyn og lukkede pågående arkitektstuderende ind i tide og utide). I øvrigt var alle rum tomme, da huset trænger til en kærlig hånd, for nu at udtrykke mig pænt. Jeg startede på øverste etage med masser af sollys og hyggelige skrå vægge. Det hele var egentlig hyggeligt nok, men på et tidspunkt begyndte den der uro at røre på sig. Den uro der kun dukker op, når man er i et tomt og slidt hus, der mest af alt føles forladt (ja, man har vel set gyserfilm – jeg ved godt hvor det bærer hen!). Det er symmetrisk opbygget hus med en stor, flot trappe i midten. I hver ende af huset er der så en væsentlig mindre trappe, der sikkert har været forbeholdt tyendet i gamle dage. De her trapper var ikke særlig behagelige. Mest fordi, der ikke var noget lys, men også fordi, der ikke var noget lys… Voldsomt uhyggeligt! Nå, jeg bevægede mig fra øverste etage og nedad. Det gik strygende, og jeg mødte kun den kinesiske pige et par gange, hvor hun bød mig på en tynd kinesisk te.
Da jeg kom til kælderen (som er helt anderledes end de øvrige etager: lavloftet, mørk og ‘kælderagtig’) løb mit kamera tør for strøm. Et klart og tydeligt tegn på, at det var på tide at tage tilbage til tegnestuen, men nej. Jeg var simpelthen så heldig, at jeg kunne låne pigens kamera, og så bare putte mit eget sd-kort i. Utrolig sødt af hende, men det betød jo, at jeg måtte bevæge mig ned i kælderen.
I kælderen findes alle de her små, mørke og fugtige rum, hvorfra hele huset styres. Der var en masse store maskiner, der rumlede og bankede – sendte damp ud og spyede ild (eller, I ved hvad jeg mener). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Der var også et fint lille værelse, hvor den kinesiske pige holdt til og en masse opbevaring – med enormt mange sko og tasker. Flere sko og tasker end én person kan bruge – selv en pige (!). En raslen, en banken og en fugtig varme.
Og så var der to rum, med indgang fra den samme lukkede dør, som jeg ikke vidste hvad var. Så det måtte jeg jo finde ud af. Jeg tog i håndtaget, hørte et alt for højt klik, der gav genlyd i hele huset. Jeg stivnede og kiggede mig omkring. Jeg var stadig alene med mit lille (nu lyserøde) kamera i hånden. Jeg sank mit spyt og trak mit vejr og åbnede døren på klem. Jeg stod nu med udsyn til et meget mørkt rum med en umiskendelig lugt af kinesisk buffet. Det var helt tydeligt et sted, hvor der boede nogen…

En raslen, en banken og en fugtig varme.

Jeg gik en lille smule i panik, for jeg havde ikke lyst til at overtræde nogen grænser og tage billeder af en anden persons ting, men på den anden side skulle jeg tage billeder til registreringen. Jeg tøvede i døren, og blev så pludselig opmærksom.

Ingen raslen, ingen banken. Kun fugtig varme.

Jeg vendte mig langsomt om.

Gisp!! Foran mig stod en høj kinesisk mand, med vådt hår og damp omkring sin meget lette slåbrok. Foran ham stod en ung dansk kvinde med et tændt kamera i den ene hånd, og dørhåndtaget til hans åbne ‘hoveddør’ i den anden. Jeg ved ikke hvad han tænkte om mig, men jeg tænkte: Fuck. Det her ser ikke særlig heldigt ud. Det tænkte han sikkert også.
Vi var begge en smule befippede over at møde nogen i kælderen, og han var tydeligvis lige kommet ud af badet, så han mumlede “Hi” og møvede sig enormt hurtigt og overraskende graciøst forbi mig og lukkede sin dør pænt men bestemt.

Så. Jeg fik altså ikke helt registreret samtlige rum, men det må simpelthen blive en anden dag, hvor der lige er nogen, der introducerer os først.

 

Den første uge i praktik…

Var virkelig god.

Jeg har fået sådan nogle søde kollegaer, en overraskende lækker frokostordning, og alle de post-its og tuscher jeg kan bruge. Det føles temmelig godt

Jeg har ikke haft så mange opgaver endnu, men jeg tror, det er meget normalt. Vi skal alle sammen lige falde til og komme på plads, og de andre skal lære, at vi står til rådighed. Vi er 7 praktikanter i alt dette semester: 3 arkitekter, 2 konstruktører og 2 landskabsarkitekter, så der er selvfølgelig også mange nye ansigter at forholde sig til.

Da jeg har underskrevet en fortrolighedserklæring, kommer I ikke til at høre nogle detaljer fra det, jeg arbejder med (det er jo et erhverv med meget konkurrence), men lidt småting skal jeg nok dele.

F.eks. sad jeg sidste uge og tegnede fliser ind i nogle badeværelser. Det lyder umiddelbart ikke voldsomt interessant, men man bliver overrasket over, hvor mange tanker der ligger bag de forskellige valg, der tages – selv når vi ’bare’ taler om badeværelsesfliser. For fliserne passer jo aldrig helt ind i et rum, og hvor er det så vigtigst at linjerne passer. Hvad skal man tage sit udgangspunkt i, og hvilken vej skal de vende? Skal de fortsætte op ad væggen, og hvis de skal, hvor skal de så skæres? Overraskende vigtige beslutninger for det endelige resultat.

Nå ja, og så er det en ret fantastisk følelse at vide, at det man sidder og tegner på rent faktisk bliver lavet. Det var tegninger til håndværkerne, så jeg har haft (ikke meget, men dog lidt) indflydelse! Juhu!

Fra denne uge er jeg sat på forskellige opgaver. Nogle gange bare for en enkelt dag – andre gange for en længere periode. Hver fredag får vi tilsendt en opdateret plan for den kommende uge, så vi ved, hvad vi skal lave. Det er fedt med overblik, og det betyder, at man nogenlunde kan planlægge sit liv. Ting ændrer sig selvfølgelig, men det er godt med et udgangspunkt

Jeg er meget fortrøstningsfuld, og glæder mig til at se hvad tiden vil bringe. Jeg er i hvert fald allerede glad for, at jeg ikke skal i skole.

Det her er så meget federe!

IMG_20150203_163920
Nå ja, fik jeg nævnt hvor mit praktiksted ligger?

 

Bacheloropgaven = bestået!

Jep, som I nok har regnet ud fra den ellers meget komplicerede overskrift, bestod jeg min bacheloropgave!! Fed fed fed følelse

På mandag starter et nyt kapitel fyldt med ny frygt og fortvivlelse, men forhåbentlig også læring, spændende oplevelser og søde nye mennesker. Jeg starter hos Årstiderne Arkitekter som praktikant og skal være hos dem frem til juli. Jeg glæder mig utroligt meget, og det er lige hvad jeg har brug for nu – at komme ud i ‘den rigtige verden’ og lære og suge til mig.

Herunder kan I se min ophængning fra eksamen. På et eller tidspunkt vil der også dukke et indlæg op, hvor I kan læse mere indgående om opgaven. Indtil da: nyd den – den har kostet hele min opsparing

IMG_20150122_141201
Den samlede ophængning inden eksamen.

 

Bacheloropgaven er…. afleveret!

Ja, det er sket. Jeg har afleveret min bachelor i dag.
Af en eller andet ukendt årsag endte jeg med (igen) at være i god tid med både print og modeller. Det havde jeg på ingen måde regnet med i sidste uge, hvor alt pegede på, at jeg var håbløst bagud. Måske er det bare måden folk snakker om deres projekter og planer på, men jeg var virkelig stresset. Men. Sådan forholdt det sig tilsyneladende ikke, så jeg kunne gå hjem fra skole i går – til ordentlig tid, og komme igen i dag ca. 10.30. På det tidspunkt oversteg min søvn fra én enkelt nat klart den samlede søvnmængde i lokalet siden søndag. Der var endda et par stykker, der ikke havde været hjemme siden søndag. (Det er i dag tirsdag, så de havde i hvert fald været oppe i 48 timer.) Der var også en temmelig fæl lugt i lokalet, da ingen havde tænkt på at lufte ud. At jeg så kom anstigende op ad formiddagen, rimelig frisk af sind og udseende, var ikke populært, så jeg skyndte mig ned og aflevere og kørte så hjem igen. (Hvilket heller ikke var populært blandt de tilbageværende, utroligt stressede mennesker, der skulle aflevere inden kl. 14.)

Men sådan gik det altså til at jeg fik afleveret opgaven. Så skal jeg bare øve fremlæggelsen og have den overstået på torsdag d. 22. Jeg glæder mig usigeligt meget! Det er som om hele mit liv lige nu er delt op efter hvad der skal ske inden torsdag, og så resten af mit liv. Det bliver rart med en lidt længere tidshorisont og en følelse af igen at være en del af samfundet

Et sneak-peak på modellerne :)
Et sneak-peak på modellerne